Direktører fra Danmarks seks største byer: Jobcentrenes fremtid bør bygge på fakta

Der har i et stykke tid – på tværs af både medier og det politiske landskab – været fokus på beskæftigelsesområdet.

Opmærksomheden har ikke altid været for det gode. Og med det nye regeringsgrundlag, der varsler lukning af jobcentrene og besparelser på tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen frem mod 2030, står vi over for store forandringer på beskæftigelsesområdet.

Der skal ikke herske tvivl om, at der findes borgere, der ikke har fået den rette hjælp i jobcenteret. Og at vi har begået fejl. Det skal vi lære af. For vi er altid parate til at se på, om tingene kan gøres anderledes, bedre og billigere. Og det tror vi faktisk godt, at de kan.

Men når det er sagt, vil vi også tillade os at byde ind med lidt fakta i forhold til den aktuelle debat om jobcentrenes fremtid.

Formålet med beskæftigelsesindsatsen er helt overordnet at bistå til et velfungerende arbejdsmarked. Jobcentrene skal bidrage til at offentlige og private virksomheder kan rekruttere, ansætte og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er vi slet ikke i tvivl om, at der altid vil være brug for dét, jobcentrene kan; nemlig at skaffe ledige i job. Det gælder ikke bare de jobparate – dem, der er klar til at tage et job i morgen – men også de ledige, der har andre udfordringer end ledighed. Og som derfor kræver lidt længere tilløb, inden de lander et job.

Løfter opgaver, som ingen andre tager sig af

Medarbejderne i jobcentrene bruger mest tid på den gruppe af ledige, der har andre udforinger end ledighed. Faktisk viser undersøgelser fra blandt andet Beskæftigelsesministeriet og KL, at hele 80 procent af medarbejdernes tid i jobcentrene bruges på borgere langt fra arbejdsmarkedet.

Inden man politisk måtte beslutte at lukke landets jobcentre, synes vi, man skal se på fakta og overveje, hvad der skal ske med gruppen af ledige, der har andre udfordringer end netop ledighed

Og når hele tre ud af fire borgere, der er i kontakt med jobcentrene, har andre udfordringer end ledighed, er der endnu større grund til at glæde sig over, at Danmark på nuværende tidspunkt er det land i EU, der er hurtigst til at få folk tilbage i arbejde efter tre måneder.

Hertil kommer, at vi lige nu både har den laveste langtidsledighed og den højeste beskæftigelses-frekvens blandt indvandrere og efterkommere nogensinde.

Derudover melder 80 procent af virksomhederne, der samarbejder med jobcentrene, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, ligesom også andelen af beskæftigede blandt borgere med handicap er steget fra 55,3 procent til 60,8 procent fra 2020 til 2021.

Selvfølgelig er vi i øjeblikket "hjulpet" af konjunkturerne, men ifølge overvismand og professor i økonomi Carl-Johan Dalgaard kan man ikke forklare den historisk lave arbejdsløshed uden at pege på jobcentrenes indsats og den aktive beskæftigelsesindsats.

Særlig gruppe vil stå uden for

Så inden man politisk måtte beslutte at lukke landets jobcentre, synes vi, man skal se på fakta og overveje, hvad der skal ske med gruppen af ledige, der har andre udfordringer end netop ledighed.

For den gruppe forsvinder jo ikke fra den ene dag til den anden. Og den gruppe af ledige vil stadig have behov for en særlig, håndholdt støtte for at kunne komme i arbejde eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Også for denne gruppe gør jobcentrene det godt. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – det vil sige den gruppe, der har andre udfordringer end ledighed – er lige nu rekord lavt. På landsplan er antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere således faldet fra over 100.000 fuldtidspersoner i 2013 til blot 40.000 sidste år.

De flotte resultater bringer os tilbage til udgangspunktet; nemlig, at der altid vil være brug for dét, jobcentrene kan – at skaffe ledige i job. Også de ledige, der lige nu lever et liv langt væk fra arbejdsmarkedet.