Dødsfald: Fhv. farvandsdirektør, kontreadmiral Søren Torp (89)
Direktør for Farvandsvæsenet og national hydrograf i årene 1993-2000, kontreadmiral Søren Torp, Nykøbing Falster, er død, 89 år gammel. Han var bl.a. også formand for Holmens Kirkes Menighedsråd 1996-2001. Bisættes 23. marts 2024.
Rasmus Nielsen
UdgiverKontreadmiral Søren Torp, der i perioden 1993 til 2000 var direktør for Farvandsvæsnet og såkaldt national hydrograf, er død, 89 år gammel.
Søren Torp var født i København som søn af en materielmester og gik på Søværnets Officersskole 1951-55.
Blandt karrierens højdepunkter var tiden som kommandør og chef for Forsvarskommandoens Materiel- og Logistikafdeling 1984-89, ligesom han var chef for Søværnets Materielkommando 1990-93.
Søren Torp var direktør for Farvandsvæsenet og national hydrograf 1993-2000, i det han tog sin afsked fra Søværnets linie i 1994. Som hydrograf beskæftiger sig med noget, der er meget oppe i tiden, nemlig opmåling og beskrivelse af oceaner, have, kystområder, søer og floder samt at forudsige, hvordan de vil ændre sig over tid - primært for at sikre sikker navigation og viden til alle andre marineaktiviteter inklusive økonomisk udvikling, sikkerhed og forsvar, videnskabelig forskning og miljøbeskyttelse.
Blandt flere frivillige hverv kan nævnes, at den afdøde søværns- og embedsmand var formand for bestyrelsen for Orlogsmuseet 1995-2003 og for Holmens Kirkes Menighedsråd 1996-2001.
Han efterlader bl.a. sin anden kone, den 26 år yngre Gitte Hoffmann Torp, som han blev gift med i 2007 efter at være blevet enkemand i 2004. Søren Torp var fornemt royalt dekoreret som Kommandør af 1. grad af Dannebrog.
Bisættelsen finder sted fra Hellig Kors Kirke i Nykøbing F lørdag 23. marts 2024 kl. 15. Fremfor blomster opfordres til, at man betænker bispedømmet København på konto 4183-4110169099.