Om  
Troels Kløvedal
Lars Løkke Rasmussen

Lars Løkke mindes forfatter og eventyrer Troels Kløvedal

Troels Kløvedal er død, 75 år gammel. Statsminister og formand for Venstre Lars Løkke Rasmussen skriver mindeord.

Redaktionen

Et eventyr har i dag fået sin ende. Troels Kløvedal er død.

Hvem af os har ikke drømt om at gøre som Troels Kløvedal? Stævne ud på det åbne hav og lade vinden og strømmen føre os på vej. Lade eventyret råde.

Det var nemlig det, Troels Kløvedal gjorde – han lod eventyrlysten tage styringen i sit liv.

Da han sammen med nogle venner købte sejlskibet "Nordkaperen" i 1967, var det angiveligt, fordi han selv ville ud og se verden for at finde ud af om det, der stod i aviserne, var sandt. Jeg håber, at han fandt nogle svar derude.

Troels Kløvedal har taget os med til steder, som de færreste af os ellers ville komme. Fra Grønlands kyster til fjerntliggende øer i det Indiske Ocean. En formidler af Guds nåde.

Lysten til at stævne ud i verden er gået i arv til hans børn og børnebørn.

Selvom Troels Kløvedal ikke er her længere, så bærer de hans ånd med videre på nye eventyr på de syv verdenshave.

En smukkere arv kan man næppe efterlade sig.

Tak fordi du delte dit eventyr med os, Troels.

God vind på din sidste sejlads.

______________

Mindeordet udsendte Statsministeriet 23. december i en pressemeddelelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Troels Kløvedal

Forfatter, kaptajn
svendebrev (Helsingør Skibsværft 1963)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024