Dødsfald: Professor Peter Germer, 74

Professor, dr.jur. Peter Germer er død, 74 år gammel. Han var gennem 35 år - fra 1973 til 2008 - professor i statsforfatningsret ved Aarhus Universitet.
Rasmus Nielsen
Peter Germer blev jurist fra Københavns Universitet 1963, fik universitetets guldmedalje, blev Master på Harvard i USA i 1969, og begyndte så sit virke i Aarhus i 1973. Samme år forsvarede han sin doktordisputats "Ytringsfrihedens væsen", der stadig regnes for et centralt værk. Professor Germer var specialist i grundlov og netop ytringsfrihed, hvis uindskrænkethed lå ham meget på sinde. Som led heri tog Peter Germer bl.a. del i debatten om offentligt ansattes ytringsret. Som førende ekspert inden for statsforvaltningsret bistod han både Estland og Nepal med udformningen af nye demokratiske forfatninger. Peter Germer blev pensioneret i august 2008, men var dog til sin død fortsat tilknyttet Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024