Dronningen i god tilstand efter omfattende rygoperation
Dronning Margrethe gennemgik onsdag en omfattende rygoperation på Rigshospitalet i København. Operationen er forløbet planmæssigt, og Dronningens tilstand er efter omstændighederne god og stabil, oplyser Kongehuset.
Redaktionen
Dronningen vil i den kommende tid fortsat være indlagt på Rigshospitalet, og herefter venter en længere periode med rekonvalescens og genoptræning af ryggen.
Kronprins Frederik har siden tirsdag varetaget embedet som regent. Fra 25. februar er Kronprinsparret på officielt besøg i Indien, og Prinsesse Benedikte vil derfor indtræde som rigsforstander 25. februar, meddeles det.