Debat

DUF: Vi har alle et ansvar, hvis rigsfællesskabet skal bestå

Sammenhængskraften i rigsfællesskabet udfordres af manglende bånd og kendskab landene imellem. Derfor må hver ny generation i Danmark lære mere om Grønland og Færøerne, hvis samarbejdet skal bestå, skriver Christine Ravn Lund.

Når man åbner en avis eller tænder for nyhederne, handler det oftest om sociale udfordringer i Grønland eller konservative holdninger blandt færinger, skriver Christine Ravn Lund.
Når man åbner en avis eller tænder for nyhederne, handler det oftest om sociale udfordringer i Grønland eller konservative holdninger blandt færinger, skriver Christine Ravn Lund.Foto: Pressefoto/DUF
Christine Ravn Lund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et godt samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland afhænger af, at der er bånd og kendskab mellem befolkningerne i de tre lande. Derfor er det vigtigt, at vi har et kendskab til – og en nysgerrighed på – hinanden, som danner grobund for et godt sammenhold og fællesskab.

Med Sjómaq-rapporten – en analyse, der tager temperaturen på forholdet og kendskabet mellem unge i Grønland, Færøerne og Danmark – ved vi nu, hvordan unge på tværs af landene ser på hinanden og ikke mindst på rigsfællesskabet.

Desværre er kendskabet og fællesskabet begrænset, hvilket særligt gælder fra dansk side, men også mellem Grønland og Færøerne.

Læs også

Henholdsvis 66 procent og 71 procent af danske unge føler kun i mindre grad eller slet ikke et fællesskab med unge fra Færøerne og Grønland.

Analysen viser også, at danske unges kendskab til både Grønland og Færøerne er ret begrænset. Unge ved mere om Grønland end om Færøerne, mest om geografi og knapt så meget om de moderne samfund i de to lande.

Vi har et ansvar

Større kendskab til det moderne samfund er vigtigt. Hvis det almene billede af Færøerne og Grønland i Danmark skal ændres, er det nødvendigt, at danskere får et større kendskab til helt almindelige, moderne hverdagsliv i de to lande.

For ligesom i Danmark går unge fra Grønland og Færøerne også til fritidsaktiviteter, er frivillige i foreninger, uddanner sig på gymnasier og uddanner sig på anden vis, er aktive på sociale medier, bruger fritiden med venner og familie og så videre.

Med andre ord lever unge på tværs af landene sammenlignelige liv, selvom der selvfølgelig er forskelle. Forskellene må gerne fylde i medierne, men især fra dansk side har vi et ansvar for også at synliggøre lighederne, fordi det kan bidrage til at nedbryde den ensidige måde, landene præsenteres på i medierne.

Danske unges kendskab til både Grønland og Færøerne er ret begrænset.

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

For når man åbner en avis eller tænder for nyhederne, handler det oftest om sociale udfordringer i Grønland eller konservative holdninger blandt færinger. Når vi ikke eksponeres for andet end det, er det nemt at tro, at landene heller ikke indeholder andet, og at vi derfor er langt mere forskellige, end tilfældet egentlig er.

Heldigvis ved mange unge i Danmark bedre. Analysen viser, at danske unge stiller sig kritisk til både mediernes dækning og den almene opfattelse og ved, at virkeligheden er mere nuanceret.

Samtidigt viser den, at unge er åbne for at få mere viden og nedbryde fordomme. Det giver håb om en mere fordomsfri fremtid, hvilket er en vigtig trædesten til et mere ligeværdigt samarbejde mellem landene i rigsfællesskabet.

En øjenåbner og et wake up-call

Minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin (V) kaldte analysen for en øjenåbner og et wake up-call. Jeg er enig. For tallene taler sit tydelige sprog.

Sammenhængskraften mellem landene i rigsfællesskabet udfordres af manglende bånd og kendskab mellem landene. Derfor må hver ny generation i Danmark lære mere om Grønland og Færøerne, hvis samarbejdet skal bestå, ligesom vores to medlande i rigsfællesskabet skal vide mere om hinanden.

Læs også

Med udgangspunkt i værdier som gensidig respekt, nysgerrighed, ligeværd og åbenhed skal vi derfor arbejde for at skabe et bæredygtigt grundlag for fremtidens samarbejde mellem landene.

Det skal blandt andet ske ved at skabe fysiske møder, så der kan opstå nye venskaber, når vi er sammen om en fælles interesse, et fælles tredje. Men det skal også ske gennem mere undervisning i skolen, mere eksponering i medierne, større gensidig kultur- og sprogforståelse og et større fokus i foreningslivet.

På den måde kan der skabes større kendskab mellem unge på tværs af landene.

I DUF tror vi på, at det vil føre til en stærkere følelse af samhørighed på tværs af landene. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Ravn Lund

Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd, medlem, Børnerådet, medlem, Trivselskommissionen, næstforkvinde, Center for Ungdomsforskning
BA international business and politics (CBS 2020), Cand.scient.pol (KU)

Morten Dahlin

Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde (V), MF
HA (kom.) (CBS 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024