Om  
Thomas Flarup
Thomas Lund Sørensen

Efter knap et år får Center for Cybersikkerhed ny chef

Der skulle gå næsten et år, før Center for Cybersikkerhed fandt en ny chef, men nu er valget faldet på KMD's underdirektør, Thomas Flarup.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Cindy Shummontien Green

Thomas Flarup tiltræder stillingen som chef for Center for Cybersikkerhed.

Det skriver Forsvarets Efterretningstjeneste.

Thomas Flarup kommer fra en stilling som underdirektør i KMD, hvor han de seneste år har haft et særligt fokus på teknologi. Han har tidligere bestridt en række direktørstillinger i TDC Erhverv samt været konsulent hos Boston Consulting Group.

Nu kan han se frem til at bruge de mange års erfaring i den private sektor til at styrke Danmarks nationale it-infrastruktur.

"Center for Cybersikkerhed har allerede en række særlige kapaciteter og højt specialiserede medarbejdere, der arbejder i døgndrift for at afværge de mest alvorlige angreb og højne it-sikkerheden på de mest kritiske områder. Jeg ser frem til med min baggrund at videreføre og udvikle dette arbejde, så vi får et endnu bedre afsæt til at styrke it-sikkerheden og beskytte den vitale it-infrastruktur i Danmark," skriver Thomas Flarup i pressemeddelelsen.

Center for Cybersikkerhed har været igennem en længere process for at finde afløseren til Thomas Lund-Sørensen, der efter knap ti år på posten valgte at forlade stillingen i sommeren 2021. Thomas Lund-Sørensen fratrådte stillingen med en længere fratrædelsesperiode, der betød, at han først endeligt forlod posten i oktober 2021.

Thomas Flarup tiltræder officielt stillingen 1. maj og vil i den forbindelse også indgå i Forsvarets Efterretningstjenestes øverste ledelse.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Digital

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024