Efter nøl med frivillige aftaler: Sprøjtestop ved grundvandsboringer skal træde i kraft senest i år

Opdateret 1. marts kl. 15 med kommentar fra Landbrug & Fødevarer.

Bedre sent end aldrig synes at være den mest træffende vending for ambitionen om at beskytte det danske grundvand mod sprøjtegifte.

Torsdag fremsatte regeringen nemlig et længe ventet lovforslag, der sætter en slutdato på anvendelsen af sprøjtegifte i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Forslaget betyder, at der inden årets udgang skal være indgået frivillige aftaler mellem kommuner og lodsejere - ellers er kommunerne forpligtet på at udstede påbud om sprøjtestop.

Miljøordfører fra Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen (EL), er tilfreds med, at regeringen vil indføre et lovkrav, eftersom ”vi har mange års erfaring med, at frivillige aftaler i landbruget ikke leverer.” Og Mette Abildgaard (K), miljøordfører for Det Konservative Folkeparti, erkender, at den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig, og at det er nødvendigt at tage ”hårdere metoder” i brug.

Målsætningen om beskyttelse af drikkevandsboringerne har været længe undervejs.

Tilbage i 2019 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle lave frivillige aftaler om at beskytte drikkevandsboringer mod pesticider – ellers skulle der indføres forbud.

Det er det muliges kunst, så vi er sikre på at komme i mål. Vi havde håbet på at komme i mål tidligere, men der er vi ikke kommet – af mange årsager.

Claus Vangsgård
Seniorkonsulent, Danva

Ved udgangen af 2022 kunne Altinget afsløre, at der blot var gennemført beskyttelsesindsats i 151 ud af 3004 områder. Det medførte ikke det lovede forbud, men en akutplan, der varslede det lovforslag, som nu er fremlagt og skal sikre sprøjtestop ved drikkevandsboringerne i 2024 - to år efter den oprindelige aftale.