Efter millionregning til borgerne: Minister kritiserer selskaber for hykleri

En lovændring skal lukke det smuthul, som det midtjyske fjernvarmeselskab EGJ Varme har udnyttet til at opkræve 282 millioner kroner i ekstraregninger hos kunderne.

Og som i løbet af de kommende år skal berige selskabet med yderligere 172 millioner kroner.

Teknikken bag det halve milliard kroner store slagsmål er et spørgsmål om forrentning af indskudskapital. En diskussion, som hurtigt drukner i svært afkodelige fagtermer, men som kort og godt handler om, at EGJ Varme har fået lov at opkræve pengene uden et egentligt vedligeholdelsesbehov.

Det vil sige, at de mange millioner problemfrit kan betales tilbage til ejerne – i dette tilfælde Herning Kommune og Eniig – som således er frit stillet til at bruge dem, som de måtte have lyst.

Det, der er sket i Herning, er i hvert fald ikke intentionen bag regeringens forsyningsstrategi.

Lars Christian Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Minister til S: Arbejder på sagen
I et skriftligt svar til socialdemokraten Mogens Jensen forklarer forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V), at man arbejder aktivt på sagen.

”Regeringen vil blandt andet indføre en ny metode til opgørelse af fjernvarmevirksomhedernes forrentningsbase. Metoden indebærer, at muligheden for forrentning i højere grad kommer til at afspejle virksomhedernes investeringsniveau. Fremover skal virksomheder således kun have mulighed for at opnå forrentning, når de foretager en reel investering i produktionsudstyr eller i fjernvarmenettet,” skriver han.

Men selv om bemeldte lovændring allerede blev luftet i efterårets forsyningsstrategi, kan ministeren ikke love, at der er en løsning lige om hjørnet.

”De ovennævnte tiltag skal forhandles, før lovgivnings- og implementeringsarbejdet kan påbegyndes. Det er derfor ikke muligt at svare præcist på, hvornår de nuværende forrentningsregler kan ændres. Jeg forventer at indkalde til forhandlinger om spørgsmålet i løbet af 2017,” skriver Lilleholt.

Det konkrete svar var ganske vist formelt rettet til kulturordfører Mogens Jensen, som er valgt i Herning. Men det ændrer ikke ved, at det i Socialdemokratiet er energiordfører Jens Joel, der kæmper de fleste slag med ministeren.

Herning på Nationalmuseet
Onsdag mødtes mødtes to så i den virkelige verden, da en samlet forsyningssektor præsenterede sin alternative forsyningsstrategi på Nationalmuseet.

Her tog Lilleholt yderligere afstand fra udviklingen i Herning.

”Det, der er sket i Herning, er i hvert fald ikke intentionen bag regeringens forsyningsstrategi. Hvor vi siger, at hvis der skal være en forrentning, så skal det være med henblik på investeringer, og ikke bare for at trække penge ud. Og det, der nu sker i Herning, er ikke noget, som vi ser med allerstørste begejstring på i forhold til, at forbrugerne kommer til at betale for værkerne én gang til,” sagde han.

Men han langede også ud efter fjernvarmeselskaberne, som han gav udtryk for agerer hyklerisk i sagen.

”Strategien nævner også, at sektoren skal være non-profit. Her kan jeg jo med et smil på læben ikke lade være med at spørge til, hvorfor der så ligger 60 ansøgninger – primært fra store fjernvarmeselskaber – hos Energitilsynet om forrentning af indskudskapital for et milliardbeløb,” sagde han og fortsatte:

”Og hvorfor har Dansk Fjernvarme i sit høringssvar til Energitilsynet foreslået en endnu højere forrentning. Mon strategiens ord om non-profit skal forstås på den måde, at fjernvarmeselskaberne vil trække ansøgningerne om forrentning af indskudskapital tilbage? Det gør det nok ikke, og jeg vil også understrege, at regeringen støtter behovet for forrentning. Men det skal ikke ske på den måde, som det sker i fjernvarmesektoren i dag.”

Joel: Tid til action
En melding, som Jens Joel straks greb til at lægge pres på ministeren.

”Det undrer mig en smule, at ministeren siger det så klart her. Men vi må tage ham på ordet. Det virker som om, at han har tænkt sig at løse problemet nu. Men det er ikke det, han svarer, når man spørger ham officielt. Men jeg synes, at ministerens tale er klar. Man skal ikke have forrentet noget, som man ikke har indskudt. Derfor skal der tages noget action,” sagde Joel.

Altinget har tidligere på ugen fortalt, at Dansk Folkeparti støtter et lovindgreb, som retter op på den nuværende praksis. Og ideelt – hvis muligt – også forhindrer EGJ Varme i at opkræve de 172 millioner kroner, som Energitilsynet ellers har givet tilladelse til.

Det budskab flugter med Socialdemokratiets forhåbninger.

”Jeg kan ikke få ministeren til at love, at det kan ske så hurtigt, at de konkrete borgere i Herning bliver hjulpet. Det vil vi ellers meget gerne være med til. Og jeg håber, at ministerens tale i dag er udtryk for det,” sagde Jens Joel.

Lovindgreb ikke nødvendigvis fordel
I Dansk Fjernvarme ønsker direktør Kim Mortensen på den ene side at beskytte forbrugerne mod urimelige ekstraregninger. Men henviser på den anden side til, at selskaberne i dag blot agerer inden for lovgivningens rammer.

”Hvis ministeren ønsker at ændre lovgivningen, må han fremsætte et forslag. Efter at have overværet debatten forstår jeg, at der er et politisk flertal i Folketinget, der ønsker at ændre reglerne således, at den historisk indskudte kapital ikke længere kan forrentes,” siger han.

Men advarer samtidig imod, at en lovændring ikke nødvendigvis er til fordel for varmekunderne.

”Hvis ministeren med sin forsyningsstrategi vil erstatte den nuværende forrentningsmulighed med nye og forventeligt mere lempelige regler, hvor selskaberne også kan få forrentet deres nyinvesteringer i fjernvarmeproduktion, så vil det igen øge regningen for fjernvarmekunderne,” siger Kim Mortensen.