Eksperter bekymrede for ny klimaaftale om landbrugsjord

LANDBRUG: Vigtige hensyn risikerer at gå fløjten med den nye model for udtagning af landbrugsjord, mener eksperter.

Eksperter frygter, at pengene til udtag af landbrugsjord kommer til at gå enøjet til CO2-reduktion, og ikke bliver tænkt nok sammen med andre udfordringer i det åbne land. 
Eksperter frygter, at pengene til udtag af landbrugsjord kommer til at gå enøjet til CO2-reduktion, og ikke bliver tænkt nok sammen med andre udfordringer i det åbne land. Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Rød bloks nye aftale om udtag af landbrugsjord er ikke optimal.

Sådan er meldingen fra flere landinspektører, der i årevis har arbejdet med ændringer af arealanvendelsen og jordfordelingsprojekter i det åbne land.

En af dem er Karsten Willeberg-Nielsen, der har arbejdet som rådgiver i Collective Impact, som har gennemført flere projekter om multifunktionel jordfordeling, hvor mange forskellige hensyn tænkes sammen gennem lokalt baserede forhandlinger.

Han er bekymret for, at den nye model bliver så fokuseret på hurtig CO2-reduktion, at pengene ikke bliver brugt til en jordreform, hvor mange andre nyttige gevinster bliver tænkt med.

Det virker til, at det nu skal gå stærkt. Og det er forklarligt, men ikke nødvendigvis fornuftigt.

Esben Munk Sørensen
Landinspektør

”Det kan godt være, at ordningen er det mest optimale få at nå en stor og hurtig CO2-reduktion. Men det er ikke sikkert, at det er smart, hvis man eksempelvis også vil have god natur, rekreative elementer eller bedre klimatilpasning,” siger Karsten Willeberg-Nielsen.

"Forklarligt, men ikke nødvendigvis fornuftigt"
Landinspektør Esben Munk Sørensen har som forsker og tidligere professor ved Aalborg Universitet forsket i arealprioritering og det åbne lands forvaltning i mange år. Og han er bekymret for, om man igen får skabt en ny enøjet ordning, som ikke sørger for at få alle lokale hensyn i spil.

”Det virker til, at det nu skal gå stærkt. Og det er forklarligt, men ikke nødvendigvis fornuftigt,” siger Esben Munk Sørensen.

Læs hele artiklen på Altinget Miljø, hvor du også får uddybet, hvorfor eksperterne mener, at kommuner og private aktører bør få mere at skulle have sagt i de konkrete sager. Desuden svarer ministeren på kritikken.

 

 

Dokumentation

Om ordningen
Den nye ordning for udtagning af landbrugsjord blev præsenteret i fredags, hvor partierne i rød blok bruger de første 600 millioner kroner af de i alt to milliarder, der er afsat på finansloven over de næste ti år. Konkret bliver der afsat 255,5 millioner kroner til en ny national tilskudsordning under Miljøstyrelsen, som skal bruges til at give lodsejere engangskompensation for at stoppe med at dyrke sine marker. Det er en ordning, der kan søges af kommuner lodsejere og fonde.

Derudover afsættes 329 millioner kroner til Naturstyrelsen, der umiddelbart kan gå i gang med at lave udtagnings-projekter overalt i landet. De sidste 17 millioner afsættes til at opbygge mere viden på området.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Munk Sørensen

Forfatter, konsulent og foredragsholder. Landinspektør PhD, Yachtskipper 1st, GOC, Dronepilot PDRA-S01.
cand.geom. (Aalborg Uni. 1981), ph.d. (jordfordeling og fysisk planlægning).

Laila Kildesgaard

Ekspert i grøn omstilling og lokal udvikling, bestyrelsesmedlem i EWII, Trefor El Net Øst, DBC Digital, Gate 21, CRT og Det Københavnske Teatersamarbejde
cand.scient. i geografi og historie (Københavns Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024