EL klar til at genåbne udligningsaftale

Udligningsreformen blev lynhurtigt døbt Robin Hood-reformen. Udligningen mellem rige og fattige kommuner skulle gøres mere retfærdig.

Men ud fra en række kommuners egne beregninger kan virkeligheden risikere at blive en ganske anden. F.eks. viser Hjørring Kommunes egne beregninger, at kommunen i 2013 i stedet for et forventet plus på 14,9 mio. kr. ender med et minus på 70 mio. kr.  

De udmeldinger får nu Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, til at frygte, at udligningsreformen er skruet forkert sammen, så fattige kommuner ender med at miste penge.

"Egentlig er det ikke overraskende eller imod udligningsaftalen. Men det kan se ud som om, at det skift fra bloktilskud til skatteindtægter, giver nogle skæve virkninger ude i kommunerne, så reformen ikke rammer, som vi regnede med," siger han til Altinget | Kommunal.

Hvis det viser sig at være tilfældet, er han klar til at genoptage forhandlingerne med regeringen om udligningsreformen.

"Kommunerne er i gang med at lægge budgetter for 2013, så det skal i sagens natur gå hurtigt med at finde hoved og hale på tallene. Og hvis reformen viser sig at have utilsigtede, skæve konsekvenser, må vi tage en forhandling med regeringen," siger Frank Aaen og slår fast, at man endnu ikke kan konkludere noget ud fra de foreløbige tal fra kommunerne og regeringen.

Enhedslisten indgik i maj 2012 et forlig om udligningsreformen med regeringen lige foran næsen af Venstre og De Konservative.

Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, er heller ikke afvisende for at dikutere udligningsreformen i forligskredsen på et senere tidspunkt.

"Vi må afvente de endelige tal. Det vigtigste er, at reformen sikrer en retfærdig fordeling mellem kommuner. Så hvis reformen viser sig at være en omvendt Robin Hood, tager vi selvfølgelig sagen op igen," siger han. 

V: Uholdbart
Flere kommuner som f.eks. Langeland Kommune og Ærø Kommune havde ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets såkaldte konsekvensberegninger af udligningsreformens konsekvenser fra foråret forventet ekstra millionbeløb i kommunekassen.

Men situationen er "fuldstændig uholdbar", mener Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen.

"De folk i kommunerne, som jeg taler med, ryster på hovedet og ved ikke, hvad der er op eller ned her midt under budgetforhandlingerne," siger han og pointerer, at der må være gået noget "fuldstændig galt i ministeriets maskinrum."

"Ministeren må træde i karakter, så kommunerne hurtigt får et svar. Og at det skulle dreje sig om øgede skatteindtægter, tvivler jeg på. Jeg har ikke hørt om pludselige store vækstrater på hverken Langeland eller Ærø," siger han.

Mere solidarisk
Økonomi- og Indenrigsministeriet er i gang med at regne på kommuner, som oplever store problemer, fordi de ser ud til at tabe især på tilskudssiden.

Samtidig skal ministeriet fortsat uddele 400 mio. kr. fra en særtilskudspulje til vanskeligt stillede kommuner. Kommuner havde ansøgningsfrist i mandags, 13. august.

Margrethe Vestager har i flere tilfælde forsøgt at mane til ro ved at sige, at udligningsreformen i højere grad anerkender udgifterne i kommuner med borgere i en udsat og sårbar situation, som dermed gør systemet "mere solidarisk".

I udligningsreformen bliver blandt andet enlige forsørgere og nomadefamilier vægtet højere end før, mens kommuner ikke længere får tilskud for at have mange au pair-piger.

Æbler og pærer
Ifølge seniorforsker Kurt Houlberg fra Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner (Vera) har den seneste uges debat om udligningsreformen været præget af sammenblanding af den samlede størrelse af udlignings- og tilskudspuljen til kommuner og effekterne af udligningsreformen.

Kommunerne er i gang med at lægge budgetter for 2013, så det skal i sagens natur gå hurtigt med at finde hoved og hale på tallene. Og hvis reformen viser sig at have utilsigtede, skæve konsekvenser, må vi tage en forhandling med regeringen

Frank Aaen (EL)
Finansordfører

"De kommuner, som føler sig snydt af udligningsreformen, ser ud til at blande tingene sammen. Når de får mindre i år end sidste år, er det ikke så meget på grund af udligningsreformen, men det skyldes primært, at den samlede tilskudskage er blevet otte mia. kr. mindre end sidste år. De pågældende kommuner ville være stillet endnu værre økonomisk uden udligningsreformen," siger han og fortsætter:

"Derfor kan man stadig godt tale om en Robin Hood-reform."

Ifølge ham skyldes den mindre pulje, at en regulering som følge af færre opgaver til kommunerne, og at aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen reducerede det såkaldte balancetilskud blandt andet som følge af stigende skatteindtægter.