En humlebi i Østersøen: Folkemødets succes har trodset eksperternes logik

Lasse Alfastsen

Strategisk direktør, medstifter & partner i partnerskabshuset Krydsfelt, som har bæredygtig kommunikation som et nøgleord. Har stor erfaring med iværksætteri og civilsamfund og har selv været med på Folkemødet på Bornholm fra starten. 

Arrangementer, som man også kunne kalde festival, marked eller noget helt tredje, hedder nu folkemøder. Hvorfor det? 

”Når noget bliver en del af det normale, får man en del af fællesmængden af det oprindelige brand. Det har Bornholm stadig, det er en stor megafon, måske den største platform, vi har med bred folkelig forankring omkring demokrati og løsninger på fremtidens problemer. Det er som festen, man ikke vil gå glip af; den årlige grillfest i beboerforeningen på nationalt plan. Man kan ikke overføre den betydning fra folkemøde-brandet direkte, men man får en vibe, en association til Bornholms folkemøde. Man kan sige, at hvor Roskilde festival er lykkedes med at skabe en ’orange feeling’ så findes der en særlig stemning fra Bornholm, som mange stadig prøver at overføre til deres eget format.” 

Hvad er det for en målgruppe, man appellerer til ved at kalde noget folkemøde? 

”Ved at kalde noget et folkemøde får man primært to typer med: Hr og fru Danmark, som er “folk i deres (bedste) tredje alder med tid og ressourcer og så får man de professionelle, dem der går til 'djøfstortion'. Der er til gengæld stadig et kæmpe uforløst potentiale i at integrere yngre generationer – fremtidens ledere, medarbejdere og iværksættere - meget mere i planlægning og afvikling af Folkemødet, end man gør i dag. Nogen, der er lykkedes godt med det, er de festivaler, som henvender sig til en yngre, iværksætter-orienteret og cool målgruppe med Heartland og Tomorrow som de måske mest kendte eksempler." 

Hvornår ser man ellers et telt, hvor der sidder 50 mennesker til en debat om regnbuegræssets forhold i Vadehavet? 

Tine Aurvig-Huggenberger
Selvstændig rådgiver

Betyder det noget, hvad man kalder sit arrangement? 

”Det har stor betydning. Hvis man som nyopstartet gerne vil skabe en følelse af noget bestemt og dermed også, hvem man har mulighed for at tiltrække, både af debattører og publikum. Et godt eksempel er Møns folkemøde, hvor nogle lokale politikere har haft en ambition om at skabe noget med en politisk, demokratisk forankring, som skal smage lidt af det bornholmske. Men til forskel fra det bornholmske er der ikke samme store kommercielle interesser i de lokale folkemøder, som måske derfor reelt er mere folkelige. Så ja, der er en sammenhæng mellem, hvad man kalder det, og hvad det ender med at blive. Men der er også et paradoks og et dilemma i, at når noget udvikler sig og bliver tilpas synligt, så følger de kommercielle interesser, som kan udvande den oprindelige intention.”