Er regionernes frustrationen over de praktiserende læger rimelig? Nu tager de debatten

De er sundhedsvæsenets hovedindgang.

Landets 3.500 praktiserende lægers betydning for patienterne og det danske sundhedssystem er svær at overvurdere.

Men forholdet mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og resten af sundheddanmark er sjældent gnidnigsfrit. Og dette afsnit af Altinget sundhedspolitiske podcast er ingen undtagelse. 

Men ikke alt er ved det gamle i almen praksis. Nye konkurrenter presser sig på, og de praktiserende læger står til at bruge flere penge end aftalt i 2023. Sundhedsstrukturkommissionen er sat i spil for at komme med forslag til en ny styring af lægerne i almen praksis, og spørgsmålet er, om de praktiserende læger vil styres mere, end de bliver i dag. 

Og er frustrationen over de praktiserende læger overhovedet rimelig?

Vurder selv, når patienterne, regionerne og de praktiserende læger mødes i debat om almen praksis.

Deltagerne er:

Heino Knudsen, Regionsrådsformand (S), Region Sjælland

Jørgen Skadborg, Formand for de Praktiserende Lægers Organisation

Morten Freil, Direktør i Danske Patienter

Det blev der blandt andet sagt:

Om styringsmodellen for almen praksis:

Morten Freil:
"Samfundet har valgt at lægge alle sine æg i en kurv og sige, at det er én brancheorganisation, der skal levere ydelserne til en meget, meget vigtig del af det danske sundhedsvæsen. Og det kan jo være meget godt, at man har én forhandlingspart, men det giver jo også PLO en meget afgørende magt. For vi ved jo, at hvis de praktiserende læger ikke er enige i de krav og vilkår, som politikerne har til udviklingen i almen praksis, så har de jo en form for veto. Altså de kan jo true med at aflevere deres ydernumre som brancher."

Heino Kndusen
"Det er en stor udfordring ved vores model er, at alt skal forhandles. Alt skal forhandles. V kan aldrig nogensinde lave en kvalitetsforbedring eller sige 'det her, det giver god mening' uden at det så skal forhandles. Og hvis vi ikke lige kan blive enige om honorarstørrelsen, så falder det hele til jorden. Det er altså en kæmpe udfordring med den model, vi har i dag. Vi har brug for at løsne op på det. Og hvordan er det vi som regioner og offentlig myndighed kan sige, at vi har brug for at få leveret den her ydelse i et meget mere kunde-leverandørforhold."

Jørgen Skadborg:
"Det er egentlig ret paradoksalt, at Heino synes det er et problem, at alting er til forhandling. Økonomien mellem regionerne og kommunerne og så staten er også til forhandling hele tiden. Lige så snart der er et problem i sygehusvæsenet, så ser man jo regionerne gå ud og bede om ekstra penge. Det er jo helt normalt for styringen af vores samfund, at de forskellige driftsherrer og organisationer forhandler med hinanden om, hvad der skal leveres, og hvad skal det koste, og på hvilke vilkår."