Erhvervsakademi-formand: Ny reform skal give vores studerende garanti for at få en bachelorgrad

Formanden for erhvervsakademierne kan godt høre på vandrørene at en kommende reform ikke bliver en pengeregn over uddannelserne. Han håber, politikerne vil indføre en særlig garanti for at gøre uddannelserne mere attraktive.

Erhvervsakademiernes formand håber, at politikerne efter sommerferien vil indføre en særlig garanti, så de studerende kan gå hele vejen til en professionsbachelorgrad. Det vil gøre uddannelserne mere attraktive, mener han.
Erhvervsakademiernes formand håber, at politikerne efter sommerferien vil indføre en særlig garanti, så de studerende kan gå hele vejen til en professionsbachelorgrad. Det vil gøre uddannelserne mere attraktive, mener han.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Uddannelserne på erhvervsakademierne skal gøres mere attraktive - blandt andet ved at give studerende en garanti for at de kan gå hele vejen til en professionsbachelorgrad - en sådan garanti findes ikke i dag.

Af alle de veje, unge i Danmark kan vælge at gå, for at få en videregående uddannelse, er erhvervsakademierne nemlig den vej, færrest vælger.

Derfor skal den længe ventede reform af de mellemlange videregående uddannelser som ventes at komme efter sommerferien, gøre uddannelserne mere attraktive.

Sådan lyder ønsket fra formanden for Danske Erhvervsakademiers rektorkollegie, Steen Enemark Kildesgaard, der også er rektor på Københavns Erhvervsakademi.

{{toplink}}
Læs også

Der er nemlig ingen garanti for, at man - efter den indledende toårige erhvervsakademiuddannelse - kan optages på en såkaldte top-up-uddannelse på halvandet år, som udløser en professionsbachelorgrad.

"Konstruktionen med grunduddannelse og top-up ovenpå har sine styrker og giver mulighed for fleksibilitet, men det betyder også, at man skal søge om optagelse to gange," forklarer han.

Der er i dag top-up-uddannelser, der må afvise studerende, fordi de er fyldt. De studerende må enten søge en anden eller holde en pause i deres uddannelse.

"Sammenlign det, med de garantier universitetsstuderende bliver stillet. Her har man et retskrav på at blive kandidat. Det krav har man ikke hos os. Der er indlagt nogle bump på vejen hos os. Mange af vores studerende får deres top-up-uddannelse, og nogle bliver også kandidater, men det er svært at se muligheden for de unge." siger Steen Enemark Kildesgaard.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024