EU-bombe under særstatus til danske aviser
Rasmus Nielsen
UdgiverVi mener, at indhold skal beskattes på den samme måde
Jan Truszczynski
EU-generaldirektør
Hvad er nulmoms?
Nulmoms betyder, at man ikke skal lægge moms på sin regning, og man
får momsen 100% tilbage fra staten, når man har været ude at handle.
Aviser, bedemænd og kongelige har nulmoms.
EU-Kommissionen overvejer at sænke momssatserne for de internetbaserede medier, så det matcher niveauet for trykte medier, skriver den europæiske netavis EurActiv.
I dag har danske dagblade en politisk begunstiget konkurrencefordel, fordi de slipper for at lægge 25% moms på deres bladsalg, mens deres online-konkurrenter må sende momsregningen videre til abonnenterne.
I stort set alle EU-lande bliver onlinemedier opkrævet meget mere i moms i forhold til deres trykte konkurrenter, viser undersøgelser fra den europæiske avisudgiverforening, ENPA.
Danmark har en kedelig Europa-rekord i forskel på moms på medierne. Mens traditionelle aviser helt slipper for at betale moms, skal elektroniske versioner altså betale de 25 procent i dansk moms.
"Vi mener, at indhold skal beskattes på den samme måde," siger Jan Truszczynski, EU-Kommissionens generaldirektør for uddannelse og kultur.
Varsler EU-sag
Dermed kommer generaldirektøren muligvis danske netmedier i forkøbet. Altinget.dk har over for partiernes medieordførere varslet en mulig sag i EU, hvis ikke danske netmedier kompenseres krone for krone i forhold til dagbladenes nulmoms. En sag der vil være kostbar for den danske stat, og volde Danmark prestigetab i Unionen. Og en sag magasinpressen, ugeaviser og andre, der heller ikke har nulmoms, uden tvivl vil bakke op.
EU-kassen finansieres af momsbidrag fra medlemslandene, og derfor et det altid en torn i øjet på EU-politikere og -embedsmænd, når enkelte lande har særregler, der fritager brancher fra at opkræve moms.
Folketinget behandler netop i dag et beslutningsforslag fra oppositionen, der vil omfordele et hjørne af den samlede danske statsstøtte til dele af mediebranchen på i alt 6,4 mia. kr. årligt, så også såkaldt fritstående netmedier indlemmes i "det gode selskab".