EU finder formel for afvikling af nødstedte banker

BRUXELLES: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes EU-chefkolleger kan drage et lettelsens suk. Deres todages topmøde, som begynder i dag i Bruxelles, vil ikke skulle domineres af et opslidende slagsmål om, hvordan nødlidende europæiske banker skal reddes eller afvikles.

Det klarede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og hendes ministerfæller ved et ekstraordinært møde i Bruxelles i går.

Her fandt de formularen for en fælles mekanisme, der kan redde fallerende banker, uden at det kommer til at koste skattepenge. Den nye afviklingsmekanisme lader den finansielle sektor selv stå for omkostningerne ved afviklingen af skrantende banker gennem et system af nationale og europæiske fonde, der over ti år skal blive til én stor fond på 410 milliarder kr.

Danske hensyn taget med
Den danske minister glædede sig over, at reglerne bliver strikket sammen, så de tilgodeser både lande uden og inden for eurozonen, og at de bliver skrevet, så ikke-eurolande kan vælge at hæfte sig på banksamarbejdet senere, uden at det kommer til at stille dem dårligere eller give dem mindre indflydelse.

Dermed mener hun, at banen er kridtet op for, at Danmark kan deltage, hvis der er politisk stemning for det.

"Sådan som det ligger nu, er der ikke noget, der tvinger os til at sige nej," siger Margrethe Vestager.

Sådan som det ligger nu, er der ikke noget, der tvinger os til at sige nej.

Margrethe Vestager (R)
Økonomi- og indenrigsminister

Både hun og hendes EU-kolleger var begejstrede for, at det lykkedes at finde en aftale.

"Det er en stor beslutning, uanset om man er euroland eller ikke-euroland," sagde Vestager.

"Vi foretager revolutionerende ændringer i EU's finansielle sektor, så skatteborgerne ikke længere må tage regningen, når banker begår fejl eller kommer i krise," sagde Michel Barnier, der er EU's kommissær for det indre marked.

For komplekst og for svagt
Der lød dog også kritiske røster i Bruxelles i går. Blandt andet fra den svenske finansminister Anders Borg, som for længst har meldt ud, at Sverige ikke deltager i en kommende bankunion. Han kritiserede aftalens kompleksitet og det faktum, at det vil tage lang tid, før en fælles fond vil være stor nok til at kunne dække tab fra store banker, hvis den overhovedet bliver stor nok.

"Det kunne helt sikkert have været meget enklere og stærkere, og dermed kunne det også have givet et stærkere skub til de europæiske økonomier," sagde Anders Borg, der også kritiserede den måde, beslutninger om bankafviklinger skal tages på fra centralt hold.

"Det vil involvere mange mennesker og mange møder, så det bliver en kompleks proces. Det er en stor ulempe," siger Anders Borg.

Danmark i venteposition
Fra dansk side understreger Margrethe Vestager, at der er meget lang tid til, at den danske regering kan gøre op, om man vil være med eller ej. Aftalen blandt ministrene er kun første skridt på vejen. Nu venter forhandlinger med medlovgiverne i Europa-Parlamentet.

"Vi har ikke taget stilling i regeringen, og vi kan heller ikke gøre det i de kommende måneder, fordi Parlamentet skal ind over. Og det er et rigtigt hårdt forhandlende Parlament, så derfor skal vi have et samlet resultat," siger Margrethe Vestager.

"I sidste ende må vi vurdere det og se, om vi tror, at det styrker tilliden til vores banker, hvis vi er med i noget, der over de næste 10 år udvikler sig til et fællesskab, eller vi står bedre alene," siger hun.

"Hvis vi træffer den beslutning, så er det, fordi det vil være godt for Danmark som helhed og for den danske banksektor," understreger økonomi- og indenrigsministeren.