FH-formand stempler ind i debat om arbejdstid: Stop med at udskamme danskerne. Deres arbejdsmoral er skyhøj

Efterlyser ansvar hos arbejdsgiverne 

Det har ellers ikke skortet på formaninger til danskerne om værdien af at gå på arbejde.

Efter afskaffelsen af store bededag kom statsminister Mette Frederiksen med udtalelsen om, at arbejdskraft er den nye valuta. På Socialdemokratiets kongres hev statsministeren Stauning frem for at forklare, at velfærdsstaten dør uden vores arbejdskraft.  

Senest satte hun sindene i kog, da hun forsøgte at koble krigen i Ukraine med danskernes arbejdsmoral med udtalelsen om, at "der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret. Russerne går ikke hjem".

Det stærke politiske fokus på danskernes arbejdsmoral falder dog ikke i god jord hos FH-formanden.

"Jeg føler, det bliver en udskamning af lønmodtagerne, og det er især ærgerligt over for de kvinder i den offentlige sektor, som gerne vil op på fuld tid. Eller de seniorer, som ikke kan få et job. Der har jeg har brug for at skubbe tilbage til arbejdsgiverne og sige, at I har altså også et ansvar,” siger Morten Skov Christiansen.

Som øverste leder af landets største hovedorganisation for lønmodtagere er FH-formanden ikke uenig i, at arbejde har stor værdi for samfundet og den enkelte.  

"Men det er også vigtigt for os, at arbejde skal være godt. Når vi har et arbejdsfællesskab at stå op til, bidrager det til noget positivt for alle. Det kan vi se hos ledige arbejdsløse, som får et mikrojob. Vi vil også gerne have en tættere kobling mellem uddannelse og arbejde, end der er i dag," siger han med henvisning til regeringens ønske om at få flere unge til at tage et fritidsjob.   

Ros til regeringen for bløde reformer 

Fagbevægelsen frygter dog ikke, at regeringen kommer med en ny bededagsmanøvre, selv om den som minimum mangler at levere 16.000 ekstra hænder ud af de 45.000, den har lovet i regeringsgrundlaget.

Tværtimod har Morten Skov Christiansen det seneste år oplevet en regering, som i højere grad har lavet det, økonomer kalder andengenerationsreformer. Altså brugt guleroden fremfor pisken.

Investeringer i erhvervsuddannelserne for 900 millioner, praksisnær undervisning i folkeskolen og en kommende reform af professionsuddannelserne er eksempler på netop det. Og det spor skal gerne fortsætte, lyder det. 

"Det er indiskutabelt rigtigt, at vi mangler arbejdskraft, men kvalificeret arbejdskraft. Og der er meget uforløst potentiale i de bløde reformer. For eksempel kan kommunerne tilbyde deres ansatte fuldtid slå deres stillinger op på fuld tid i stedet for deltid, og vi kan blive bedre til at hjælpe nedslidte til et sporskifte i arbejdslivet.”  

Så hvilken lejr ser du dig selv i – lejren hos Mette Frederiksen og regeringen, som taler om alle mand på dæk, eller dem, der taler om behovet for mere fritid og mere fleksibilitet? 

"Jeg tror, at jeg er på en tredje vej. Jeg anerkender, at mange kan have brug for mere frihed i perioder, hvis man for eksempel har småbørn. Det synes jeg, at vores arbejdsmarked i store træk leverer på. Jeg er også enig i, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft, og her er jeg optaget af, at vi får alle med og forbedrer det arbejdsmiljø, som er dårligt - blandt andet fordi der mangler kollegaer, siger han og uddyber:

"Derfor er det vigtigt, at vi får flere unge ind på uddannelserne som lærer, sygeplejerske, pædagog til vores velfærdssamfund, ligesom vi mangler industriteknikere, elektrikere og VVS- og energispecialister til at drive den grønne omstilling."

Mulig kamp om kommende beskæftigelsesreform 

Der er dog ét punkt, hvor Finansministeriets klassiske regnemetoder om arbejdsudbud ifølge Morten Skov Christiansen igen kan ændre kursen i reformpolitikken.  

Nemlig den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen, hvor regeringen har bebudet omfattende ændringer og besparelser for tre milliarder kroner. Om bare to måneder kommer eksperternes anbefalinger til, hvordan de bør gøre det.

"Her kan jeg godt frygte, at Finansministeriet kan undervurdere effekten af uddannelse,” siger han.