Flere gamle træer skal fældes. Det giver landbruget et nyt klimaproblem

Der forventes et drastisk fald i de danske skoves optag af CO2 frem mod 2030, og det gør landbrugets klimaopgave endnu større, viser ny fremskrivning. Årsagen er en skæv aldersfordeling i skovene, og udviklingen er svær at regulere, forklarer ekspert.

Skovene ventes i de kommende 15 år at optage mindre CO2, end de plejer. Det skyldes, at aldersfordelingen i de danske skov er skæv, forklarer en ekspert.
Skovene ventes i de kommende 15 år at optage mindre CO2, end de plejer. Det skyldes, at aldersfordelingen i de danske skov er skæv, forklarer en ekspert.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Landbruget har i forvejen store udfordringer med at få nedbragt erhvervets udledninger af klimaskadelige drivhusgasser, og med et nyt problem bliver opgaven nu kun større.

De danske skove ventes nemlig at optage mindre CO2 frem mod 2030, end de har gjort historisk, og det øger behovet for klimareduktioner i landbruget.

Hvis skovene kommer til at lagre mindre CO2, end de hidtil har gjort, bliver udfordringen for andre dele af landsektoren tilsvarende større.

Niclas Scott Bentsen
Lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Det viser Energistyrelsens nyeste klimafremskrivning, som udkom i sidste uge.   

”Hvis skovene kommer til at lagre mindre CO2, end de hidtil har gjort, bliver udfordringen for andre dele af landsektoren tilsvarende større. Det betyder, at det bliver sværere for landbruget at nå klimareduktionsmålet og LULUCF-forpligtelserne i 2030,” siger Niclas Scott Bentsen, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Han er også medforfatter til den fremskrivning af det forventede drivhusgasregnskab for de danske skove, som udkom i februar sidste år, og som Energistyrelsens nyeste rapport også refererer til.

Fremskrivningen viser, at skovene blot forventes at kunne bidrage med et CO2-optag på cirka 200.000 ton i 2030. Til sammenligning var tallet cirka fire millioner ton i 2015 og cirka tre millioner ton i 2021.

Og da CO2-optaget fra skovene både tælles med i Danmarks drivhusgasregnskab for ikke-kvotesektoren i forhold til EU’s klimamålsætninger og i land- og skovbrugssektorens samlede drivhusgasregnskab i forhold til det bindende sektorreduktionsmål i landbrugsaftalen, betyder det altså, at reduktionsbehovet bliver større.  

Artiklen fortsætter efter figuren.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024