Fokusgrupper er blevet normen på Borgen

Brug af fokusgrupper er ikke lige dét, man først forbinder med den græsrodsorienterede Enhedsliste, men noget måtte gøres.

Partiet havde potentiale til meget mere, men var dårlig til at samle potentielle vælgere op. Ved sidste valg var partiet derfor meget tæt på at ende under spærregrænsen, og man har nu forsøgt at skærpe den politiske kommunikation blandt andet med hjælp fra fokusgrupper.

"Når vi i meningsmålingerne kan aflæse, at helt op til 10 procent af vælgerne overvejer at stemme på os, men undlader at gøre det, må vi forsøge at afkode, hvorfor det er tilfældet. Dette gør vi bl.a. med fokusgrupper, men også ved at trække på vores store bagland af frivillige, der bl.a. tæller sociologer," siger Pelle Dragsted, pressemedarbejder hos Enhedslisten.

Men det lille parti har ikke forvandlet sig til grumme populister, forsikrer Dragsted. Fokusgrupperne bliver mest af alt brugt til at teste slogans og umiddelbare indtryk af f.eks. valgkampsmateriale blandt potentielle vælgere. Der er altså stadig et stykke vej til den udskældte "designerpolitik".

Samtalegrupper blev til fokusgrupper
Med indlemmelsen af Enhedslisten blandt partier, der åbent taler om at benytte fokusgrupper, får man indtryk af, at det nærmest bliver betragtet som uprofessionelt ikke at gøre det.

I dansk sammenhæng er man dog stadig langtfra så professionaliserede som hos de store partier i udlandet. Primært fordi partierne har helt andre budgetter end de store partier i eksempelvis England.

Tidligere lavede man undersøgelserne lidt i blinde, mens man i dag er blevet langt bedre til faktisk at anvende den information, som man får ind ad den vej.

Alexander Tolstrup
Kampagnekonsulent hos Konservative

Desuden møder man, ifølge ekspert i politisk marketing Sigge Winther Nielsen, særligt på venstrefløjen stadig en intuitiv modstand mod brugen af fokusgrupper og vælgerundersøgelser generelt. Sådan forholder det sig i hvert fald blandt partimedlemmer og mindre centrale folketingsmedlemmer. Men går man op i partikontorerne, så er de alle lige så "hardcore", som hos Venstre og Konservative, siger Winther Nielsen.

Modsat hvad de fleste forestiller sig, så blev fokusgrupper første gang taget i brug af politiske partier og først siden hen overtaget af private virksomheder til brug i forskellige marketingsformål. Det var især britiske Labour, som i 1930'erne udviklede metoden, der dengang blev kaldt "samtalegrupper", fortæller Sigge Winther Nielsen.

Slagvarer frem på hylderne
Der er dog sket en udvikling de senere år. Partierne er blevet mere målrettede i brugen af undersøgelserne. Hvor man før blot foretog helt simple meningsmålinger, bliver der i dag lavet mere målrettede undersøgelser, der i langt højere omfang kan hjælpe partierne til at vide, "hvilke varer som skal frem på hylderne", som Pelle Dragsted fra Enhedslisten formulerer det.

Kampagnekonsulent Alexander Tolstrup fra Konservative er helt enig:

"Tidligere lavede man undersøgelserne lidt i blinde, mens man i dag er blevet langt bedre til faktisk at anvende den information, som man får ind ad den vej," siger Tolstrup.

Han understreger samtidig, at der er en klar forskel mellem at rette sin politik ind efter resultaterne af fokusgrupper, og så at bruge fokusgrupperne til at gøre den politiske kommunikation skarpere.

"I bund og grund tror jeg, at de fleste iagttagere af politik har et ganske godt billede af, hvilke partier der lader sig påvirke meget af fokusgrupper, og hvilke der ikke gør."