Folkekirken troppede onsdag op på Christiansborg og efterlyste mere kirkepolitisk opmærksomhed
Folkekirkens struktur og fremtid var til debat, da repræsentanter for præster og menighedsråd deltog i høring i Kirkeudvalget. Folketinget bør give kirken mere opmærksomhed, lød det.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistPræstemangel, økonomisk skævvridning og slidsomt menighedsrådsarbejde.
Udfordringer er der nok af i den danske folkekirke.
Derfor lød spørgsmålet, da Folketingets Kirkeudvalg sammen med Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd onsdag var vært for en høring på Christiansborg:
Hvad skal der til for, at folkekirken også i fremtiden har et lokalt demokrati og en lokal tilstedeværelse?
Formand for Præsteforeningen, Pernille Vigsø Bagge, slog først og fremmest fast, at der er god grund til at være tilfreds med folkekirkens særegne tostrengede struktur, selvom den til tider er udskældt.
"Ja, det er en lidt finurlig struktur, men den virker. Hvis de to strenge af og til svinger ude af takt et sted lokalt, kan man helt sikkert læse det i nogle overskrifter i en avis, men så kan man altså uden videre gå ud fra, at det er kulturen, den er gal med – ikke strukturen," sagde Pernille Vigsø Bagge og understregede:
"Man skal ikke tro, at man kan reparere kultur med struktur. Ligesom man heller ikke kan kurere ligtorne med amerikansk olie eller hæmorider med armbøjninger."
Jeg vil opfordre til, at Folketinget giver folkekirken en øget opmærksomhed i de kommende år. Også denne del af samfundet fortjener lovgiveres interesse.
Anton Pihl
Formand, Landsforeningen af Menighedsråd
Folkekirkens struktur skal dog tilpasses virkeligheden, lød det fra formanden i Landsforeningen af Menighedsråd, Anton Pihl.