Om  
Søren Gade

Folketinget vælger officielt ny formand: Første venstremand i 11 år

Søren Gade er onsdag officielt blevet valgt som formand for Folketinget. Det er første gang siden 2011, at Venstre får posten.

15. november blev Søren Gade valgt som midlertidig formand for Folketinget. Onsdag blev han officielt valgt til posten sammen med det øvrige præsidium.
15. november blev Søren Gade valgt som midlertidig formand for Folketinget. Onsdag blev han officielt valgt til posten sammen med det øvrige præsidium.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Onsdag blev Søren Gade officielt valgt som formand for Folketinget, og dermed bliver han den første venstremand siden Thor Pedersen stoppede som formand i 2011, der indtager den øverste post i Folketinget.

"Jeg går til min nye opgave med ydmyghed. Jeg er opmærksom på, at jeg som formand hele tiden skal gøre mig fortjent til tilliden gennem min adfærd og mine handlinger. Jeg vil stræbe efter at give alle en fair og retfærdig behandling", sagde han i sin takketale

Søren Gade var medlem af Folketinget fra 2001 til 2010 og sad som forsvarsminister fra 2004 til 2010 i Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen regeringer. I februar 2010 trak han sig som minister og forlod dansk politik.

I 2012 tiltrådte Søren Gade som administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer. En post han bestræd frem til 2014.

Gade vendte tilbage til dansk politik ved folketingsvalget i 2015 og sad i Folketinget indtil 2019, hvor han ved europaparlamentsvalget blev han valgt og indtil valget 1. november sad som medlem af Europa-Parlamentet.

Som formand for Folketinget skal Søren Gade stå i spidsen for Folketinget Præsidium, som også blev udpeget onsdag. Søren Gade bliver den femte formand for Folketinget fra Venstre de sidste hundrede år.

Indtil folketingsvalget 1. november var Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen formand for Folketinget. Han valgte dog ikke at genopstille ved valget.

Formænd gennem tiderne
  • Henrik Dam Kristensen (S) 2019-2022 
  • Pia Kjærsgaard (DF) 2015-2019
  • Mogens Lykketoft (S) 2011-2015
  • Thor Pedersen (V) 2007-2011
  • Christian Mejdahl (V) 2003-2007 
  • Ivar Hansen (V) 1998-2003 
  • Erling Olsen (S) 1994-1998 
  • Henning Rasmussen (S) 1993-1994 
  • H.P. Clausen (K) 1989-1993 
  • Erik Ninn-Hansen (K) 10. januar 1989 - 3. oktober 1989 
  • Svend Jakobsen (S) 1981-1989 
  • K.B. Andersen (S) 1978-1981 
  • Karl Skytte (R) 1968-1978 
  • Julius Bomholt (S) 1964-1968 
  • Gustav Pedersen (S) 1950-1964 
  • Julius Bomholt (S) 1945-1950 
  • Hans Rasmussen (S) 1933-1945

Kilde: ft.dk

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Gade

MF (V), formand for Folketinget, formand for Esbjerg Havn
IAA-diplomuddannelse (Den danske Reklameskole 1999), cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990), VUT-I for reserveofficerer (1989)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024