Debat

Foreningen for Elite- og Magtstudier: Vi er langtfra i mål med ligestillingen

REPLIK: Der er kommet flere kvinder i den danske magtelite, men samfundsmæssige strukturer spænder stadig ben for ligestillingen på arbejdsmarkedet. Det vil klæde Dansk Arbejdsgiverforening at anerkende den kendsgerning, skriver Foreningen for Elite- og Magtstudier.

Forskning viser, at far stadig kan få lønforhøjelse ved at skrive børn på CV’et, mens mor risikerer at miste sit job, skriver Foreningen for Elite- og Magtstudier.
Forskning viser, at far stadig kan få lønforhøjelse ved at skrive børn på CV’et, mens mor risikerer at miste sit job, skriver Foreningen for Elite- og Magtstudier.Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sarah Steinitz, Christoph Ellersgaard & Anton Grau Larsen
Foreningen for Elite- og Magtstudier

Selv om der kommer flere kvinder ind i magteliten, er vi langtfra i mål med ligestillingen i Danmark. Rekrutteringen til samfundets topposter er meget skæv, både hvad angår køn og også i forhold til uddannelse, social baggrund og etnicitet.

Der er brug for, at politikere, virksomheder og ikke mindst arbejdsgiverorganisationer melder sig på banen, tør tage ansvar og diskutere strukturelle problemer om diversitet og lige muligheder – frem for at lægge ansvaret over på enkelte individers skuldre.

Derfor er det ærgerligt, når DA’s viceadministrerende direktør Pernille Knudsen i et indlæg i Altinget 25. marts giver udtryk for, at vi er nået i mål med ligestillingen i Danmark, og ingenting skal gøre yderligere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

De forskelle, vi ser mellem køn, har ikke noget med strukturer at gøre, skriver Pernille Knudsen, ”for ligestilling handler om valg. Som samfund er vi forpligtet til at sikre, at vi allesammen har lige muligheder for at træffe de valg, vi ønsker. Og den forpligtelse har vi opfyldt.”

Ikke i mål
Knudsen bruger blandt andet tal fra vores nye kortlægning af magteliten til at underbygge sin påstand om, at vi roligt kan læne os tilbage i stolen, for alle ligestillingsproblemer er løst.

Næsten hver anden kvinde – og hver fjerde mand – har oplevet én eller flere former for diskrimination på arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barselsorlov.

Sarah Steinitz, Christoph Ellersgaard & Anton Grau Larsen
Foreningen for Elite- og Magtstudier

Knudsen er naturligvis velkommen til at glæde sig over vores kortlægning, som rigtignok viser, at der er kommet flere kvinder i magteliten. Vi er gået fra, at cirka hvert femte magtelitemedlem var en kvinde i 2012 til omkring hver fjerde i dag – en stigning på 37 procent. Men kortlægningen viser også, at vi bestemt ikke er i mål med at sikre lige adgang til Danmarks topposter endnu.

Vores nye kortlægning viser blandt andet, at kvinderne i magteliten er underrepræsenteret inden for samtlige sektorer. Inden for politik og fagbevægelse, hvor der i større omfang er valg til poster, går det lidt bedre end i gennemsnit. Her er omkring 30 procent kvinder. Og inden for forskning og uddannelse er der næsten fifty-fifty repræsentation.

Men inden for erhvervslivet, hvor er stor en del af rekrutteringen sker gennem selvsupplerende netværk, er mindre end hver femte magteliteperson af hunkøn.

Selv om der er kommet færre rene mandebestyrelser de senere år, så består knap 23 procent af alle de bestyrelser, råd, paneler og udvalg, vi har oplysninger på, udelukkende af mænd. Der er mere end dobbelt så mange ”manels”, altså rene mandepaneler, i Danmark, som der er bestyrelser, paneler og udvalg med en fifty-fifty-fordeling.

Desuden er der rigtig mange udvalg og bestyrelser, hvor der – ligesom i DA’s bestyrelse – lige er en enkelt kvinde eller to med.

Læs også

Længere bagud, end vi tror
Er det så, fordi kvinderne ikke vil?

Det skulle være mystisk, at netop danske kvinder ikke vil ledelse og indflydelse. Sverige, Norge og flere vesteuropæiske lande har langt flere kvinder i ledelse – og topledelse – end Danmark.

Og kigger man til forskningen, viser flere studier, at vores underliggende opfattelse af køn er længere bagud, end vi går og tror. Som psykolog og forsker på Aarhus Universitet Christina Lundsgaard Ottesen formulerer det:

”Vestens individualistiske fokus på frie valg har skabt en illusion om, at alle har lige muligheder, selvom forskning viser, at far stadig kan få lønforhøjelse ved at skrive børn på CV’et, mens mor risikerer at miste sit job. Generelt er risikoen og fordømmelsen ved karrierefremmende valg større for kvinder, og afkast i form af løn og titel mindre.”

Virksomheder sætter ind
Mens DA ikke vil diskutere samfundsmæssige strukturer, er det ellers noget, som flere virksomheder er begyndt at sætte fokus på. Mangfoldigheds- og diversitetspolitikker skyder op rundt omkring.

Nestlé har øget sit fokus på de ubevidste opfattelser, der påvirker både mænd og kvinder (det, videnskaben kalder ”unconscious bias”). Det samme gælder Microsoft, som yderligere har forpligtet sig selv til altid at have en kvinde med i slutfeltet ved rekrutteringer. Og Rambøll har sendt 150 ledere på kursus i at håndtere fordomme om medarbejdere med børn, for eksempel fordomme om, at ”når mænd går tidligt, er det underforstået, at de skal til møde. Når kvinderne gør det, er det, fordi de skal hente børn”. 

Næsten hver anden kvinde – og hver fjerde mand – har oplevet én eller flere former for diskrimination på arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barselsorlov, viste en undersøgelse fra Institut fra Menneskerettigheder i 2016, som DA selv sad i følgegruppe til.

Ikke lige muligheder
Det er klart, at Dansk Arbejdsgiverforening ikke står forrest til at kræve regulering og regler for diversitet og ligestilling blandt sine medlemsorganisationer.

Men det vil klæde Dansk Arbejdsgiverforening at gå konstruktivt til værks og anerkende de samfundsmæssige bias, der præger os alle sammen, og som slår ud i, at der ikke er lige muligheder for mænd og kvinder – og flere andre minoriteter – på arbejdsmarkedet og ledelsesgangen i dag.

Flere virksomheder er lykkedes med at ændre på andelen af kvinder i ledelse uden kvoter og hård regulering, men ved at forholde sig til problemerne. Ikke ved at individualisere dem og vende det blinde øje til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anton Grau Larsen

Ph.d., postdoc, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2010), ph.d. i sociologi (Københavns Uni. 2015)

Christoph Houman Ellersgaard

Lektor ved CBS og magteliteforsker, forfatter
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2010), ph.d. i sociologi (Københavns Uni. 2015)

Sarah Steinitz

Partner, Analyse og Tal, forfatter
cand.scient.soc. (Københavns Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024