Foreningen for Elite- og Magtstudier: Vi er langtfra i mål med ligestillingen

Af Sarah Steinitz, Christoph Ellersgaard & Anton Grau Larsen
Foreningen for Elite- og Magtstudier

Selv om der kommer flere kvinder ind i magteliten, er vi langtfra i mål med ligestillingen i Danmark. Rekrutteringen til samfundets topposter er meget skæv, både hvad angår køn og også i forhold til uddannelse, social baggrund og etnicitet.

Der er brug for, at politikere, virksomheder og ikke mindst arbejdsgiverorganisationer melder sig på banen, tør tage ansvar og diskutere strukturelle problemer om diversitet og lige muligheder – frem for at lægge ansvaret over på enkelte individers skuldre.

Derfor er det ærgerligt, når DA’s viceadministrerende direktør Pernille Knudsen i et indlæg i Altinget 25. marts giver udtryk for, at vi er nået i mål med ligestillingen i Danmark, og ingenting skal gøre yderligere.

De forskelle, vi ser mellem køn, har ikke noget med strukturer at gøre, skriver Pernille Knudsen, ”for ligestilling handler om valg. Som samfund er vi forpligtet til at sikre, at vi allesammen har lige muligheder for at træffe de valg, vi ønsker. Og den forpligtelse har vi opfyldt.”

Ikke i mål
Knudsen bruger blandt andet tal fra vores nye kortlægning af magteliten til at underbygge sin påstand om, at vi roligt kan læne os tilbage i stolen, for alle ligestillingsproblemer er løst.

Næsten hver anden kvinde – og hver fjerde mand – har oplevet én eller flere former for diskrimination på arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barselsorlov.

Sarah Steinitz, Christoph Ellersgaard & Anton Grau Larsen
Foreningen for Elite- og Magtstudier

Knudsen er naturligvis velkommen til at glæde sig over vores kortlægning, som rigtignok viser, at der er kommet flere kvinder i magteliten. Vi er gået fra, at cirka hvert femte magtelitemedlem var en kvinde i 2012 til omkring hver fjerde i dag – en stigning på 37 procent. Men kortlægningen viser også, at vi bestemt ikke er i mål med at sikre lige adgang til Danmarks topposter endnu.

Vores nye kortlægning viser blandt andet, at kvinderne i magteliten er underrepræsenteret inden for samtlige sektorer. Inden for politik og fagbevægelse, hvor der i større omfang er valg til poster, går det lidt bedre end i gennemsnit. Her er omkring 30 procent kvinder. Og inden for forskning og uddannelse er der næsten fifty-fifty repræsentation.

Men inden for erhvervslivet, hvor er stor en del af rekrutteringen sker gennem selvsupplerende netværk, er mindre end hver femte magteliteperson af hunkøn.

Selv om der er kommet færre rene mandebestyrelser de senere år, så består knap 23 procent af alle de bestyrelser, råd, paneler og udvalg, vi har oplysninger på, udelukkende af mænd. Der er mere end dobbelt så mange ”manels”, altså rene mandepaneler, i Danmark, som der er bestyrelser, paneler og udvalg med en fifty-fifty-fordeling.

Desuden er der rigtig mange udvalg og bestyrelser, hvor der – ligesom i DA’s bestyrelse – lige er en enkelt kvinde eller to med.