Støjberg og Venstre har fortabt sig i CO2-afgiften. Nu vil forfatter have dem i offensiven: "Har I ingen vision for vores landmænd?"

Den potentielle CO2-afgift er med andre ord blevet en central politisk markør blandt Folketingets borgerlige partier: Er man for eller imod? Skal afgiften ligge på samme niveau som i industrien? Skal den placeres i svinestien eller i køledisken nede i Netto?

Men ifølge forfatter og journalist Rasmus Hage Dalland, der i august udgav Jordbundet – En rejse rundt i dansk landbrug, er partierne – med deres fokus på CO2-afgiften og dens konkrete udformning – i gang med at forsimple en væsentlig mere grundlæggende diskussion om landbrugets fremtid.

En diskussion, Dalland mener er nødvendig at tage, hvis lysere tider skal gås i møde på marker og i stalde – både med henblik på klima og miljø, landmændenes pressede økonomi og landdistrikternes affolkning.

Der er afgjort brug for selvransagelse i landbruget. Men hos mange af de landmænd, jeg besøgte, oplevede jeg en villighed til at forandre arbejdsgangene

Rasmus Hage Dalland
Forfatter og journalist

Fraværende politisk plan

Som Rasmus Hage Dalland anfører, da Altinget møder ham, betyder hans efterlysning af en bredere politisk diskussion om landbruget ikke, at CO2-afgiften ikke er nødvendig.

Landbruget har ikke flyttet sig nok. Man har ikke levet op til de frivillige aftaler, hvorfor ny lovgivning, der målrettet begrænser udledningerne, skal i spil. Men samtalen bør ikke stoppe eller tage sit udgangspunkt der, mener Dalland:

"Jeg synes, det er ærgerligt, at diskussionen om landbruget kommer til at handle om, hvorvidt man er for eller imod en CO2-afgift. For i virkeligheden handler det her om kultur, sammenhæng mellem land og by, vores landskaber, madvaner, drikkevand, kystområder og meget mere."

"Politikerne er glade for at tale om, at der skal reduceres x antal tons CO2 her og x antal tons CO2 der, men jeg savner en politisk plan med et helhedsblik, hvor man tænker større. Jeg savner politiske visioner. Hvad er det egentlig, man vil have, at landbruget skal være i Danmark?"

"Lige nu går det kun én vej. Der bliver færre og færre landbrug i Danmark, økonomien bliver mere og mere presset og klimaet og miljøet lider. Og hvis vi skal løse alt det, bliver vi nødt til at løfte samtalen op over CO2-afgiften," siger Rasmus Hage Dalland.

Omstillingsparathed

Ifølge forfatteren skal visionen være tosidet.

Dels skal den præsentere en anden tænkning og idé om landbruget end den, der har vundet indpas, siden strukturudviklingen tog fart i 1960erne og gjorde økonomisk effektivisering til den dominerende målestok i landbruget.

Men mestendels skal visionen komme til udtryk i en politisk plan, der faktisk får den grønne omstilling til at virke attraktiv blandt de mange konventionelle landmænd i Danmark:

"Der er afgjort brug for selvransagelse i landbruget. Men hos mange af de landmænd, jeg besøgte i forbindelse med min bog, oplevede jeg en villighed til at forandre arbejdsgangene – også hos de konventionelle landmænd. Jeg tror, det ligger i erhvervet og hos bønderne, at man kan omstille sig."

"Men lige nu foregår forandringer inden for rammerne af status quo. Man vil gerne skære ned på metanudledningen ved at fodre dyrene anderledes, men man vil ikke reducere antallet af dyr. Det skyldes også, at det politiske system og organisationerne bakker op om og understøtter den slags ændringer."

"Selv om det ikke fritager landmændene for ansvar, kan jeg godt forstå, hvis de frustreres og bekymres over udsigten til en afgift, når de oplever, at der er aftagere til deres varer, og mange kan producere med lavt CO2-aftryk per enhed. Så i stedet for kun at lægge afgift på det, man ikke vil have, burde man måske i højere grad belønne en udvikling, man gerne vil have mere af, for eksempel planteproduktion og øget biodiversitet," siger Dalland.

Den hungrende offentlige kantine

Hvilke slags tiltag bør en bredere politisk plan indeholde?

"Det kan for eksempel være, at staten sikrer, at der faktisk er aftagere til de plantebaserede afgrøder, hvis landmænd omstiller fra animalsk produktion. Nu var der senest en historie om, at landmænd ikke kan komme af med deres bælgfrugter. Men hvad hvis politikerne sørger for, at de store hungrende kantiner i det offentlige aftager alle de bælgfrugter, der produceres? Så kan overgangen faktisk blive rentabel for den enkelte landmænd."

"Man bliver nødt til at skabe nogle muligheder, der skubber landmændene i den rigtige retning, og som ikke efterlader dem med følelsen af, at de bliver straffet, som det er tilfældet for mange med CO2-afgiften. Det kan godt være, at Troels Lund Poulsen gentager, hvad der står i regeringsgrundlaget om, at der ikke må tabes arbejdspladser til udlandet og konkurrenceevnen ikke skal svækkes. Men den retorik viser bare ikke nogen ny retning", siger Rasmus Hage Dalland.

Dalland efterspørger løsninger, der går på tværs af sektorer, fordi landbruget er vævet sammen med så meget andet.

Jeg synes ofte, der i landbruget laves en falsk modsætning, hvor alt andet end rendyrkede frie markedskræfter kaldes 'planøkonomi'

Rasmus Hage Dalland
Forfatter og journalist

Landmændenes ansvar

Forfatteren mener dog også, der ligger et ansvar hos landmændene og i landbrugsorganisationerne. Han oplever nemlig, at der i landbruget lever en idé om, at man absolut skal agere på markedets præmisser.

En forestilling, der bliver en stopklods for både ny tænkning og politiske løsninger.

"Jeg synes ofte, der i landbruget laves en falsk modsætning, hvor alt andet end rendyrkede frie markedskræfter kaldes 'planøkonomi'. For det første er landbruget jo stærkt subsidieret i forvejen, og for det andet kan det ikke være rigtigt, at der ikke er et alternativ til udviklingen, når den går så hårdt ud over vores naturgrundlag og den lokale kultur."

"Da jeg drak kaffe med den tidligere formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, fortalte han også, at han er ked af, at de næste generationer ikke kommer til at opleve det landbrugssamfund, han var en del af som ung. Dengang hvor der var nabogårde tæt på, fordi landbrugene ikke var blevet så store. Men han kan bare ikke se alternativerne, og sådan er det mange steder i landbruget, når man tager samtalen."

Venstre og ånden på landet

Et paradoks, der ofte kommer til syne i Jordbundet, er, at mange landmænd, akkurat som Merrild, tilslutter sig markedsudviklingen og frygter statens indblanding, alt imens de begræder udviklingens effekter. Altså at effektiviseringen i særligt det konventionelle landbrug har ført til, at landdistrikterne er blevet affolket og landbrugskulturen forsvundet i takt med de mindre og mellemstore gårdes lukning.

I bogen møder Rasmus Hage Dalland landmanden Hans Nørgaard, der mener, at Venstre kun har formået at bevare dogmet om frihed i økonomisk forstand, men til gengæld har forsømt ånden, når det kommer til tilgangen til landbruget. Den gamle bondekultur, med fokus på dannelse og oplysning på landet gennem højskoler og forsamlingshuse, har manglet opmærksomhed.

Jeg tror, at et ensidigt fokus på økonomisk udvikling giver bagslag. Fra politisk hold bliver man nødt til både at tænke og agere på en anden måde

Rasmus Hage Dalland
Forfatter og journalist

Er du enig med Hans Nørgaard i, at Venstre har forsømt at fokusere på andet end økonomi?

"Ja, det synes jeg, han kan have ret i. Der har jo været idéer, men de har været meget økonomisk fokuseret. Det skyldes blandt andet, at mange landmænd har en økonomi, der er baseret på stordrift og gæld og er meget presset. Så det fylder naturligvis for dem."

"Men hvis landbruget bliver én stor økonomisk kalkule, mister vi netop nogle af de aspekter, Hans Nørgaard taler om. I dag handler det jo om en anden form for dannelse, som måske mere er en dannelse i, hvad der skal til for, at vi kan have et sundt og levende naturgrundlag."

"Jeg tror, at et ensidigt fokus på økonomisk udvikling giver bagslag. For naturen selvfølgelig, men det har også givet bagslag for erhvervet, for i praksis er det jo under afvikling. Igen, fra politisk hold bliver man nødt til både at tænke og agere på en anden måde."

Den snakkende klasse

Da du møder Martin Merrild, siger han, at "det med at sige, at landbruget pludselig skal udvikle sig og være omstillingsparat, er sådan noget, man hører fra den snakkende klasse i byerne". Han mener, der allerede finder udvikling sted. Kan idéen om den nye tænkning, du taler om, ikke let blive betragtet som noget, der netop kommer fra den "snakkende klasse"?

"Det er ikke bare sværmeri eller en eller anden naiv, idealistisk forestilling, vil jeg mene. For uden biodiversitet og uden et levende landskab gør vi det rigtig svært for den natur, vi ernærer os af, og som landmænd skal leve af i fremtiden. Og samtidig risikerer udviklingen at føre til en endnu større afstand mellem land og by."

"Hvis man vil have folk til at flytte til landdistrikterne, så er det nok mere charmerende at være et sted, hvor der er mennesker. Hvor der er en skole, et foreningsliv og så videre. Men det kræver, at der er flere arbejdspladser, og hvis én stor konventionel gård optager 3000 hektar, og der bor en enkelt familie der, så er der jo ikke meget liv."

"Hvis den udvikling skal vendes, kræver det, at partierne tager en diskussion, der rækker langt ud over en CO2-afgift," siger Rasmus Hage Dalland.