Forsker: Vestlig ønsketænkning leder ikke til fred i Ukraine

Og selvom Zelenskyj under et interview på den amerikanske tv-kanal Fox News forleden kækt inviterede Trump til Kyiv og sagde, at han kun behøvede "24 minutter" til at forklare Trump, hvorfor krigen ikke kan stoppes på en dag, så stod alvoren printet i Zelenskyjs ansigt.

Og hvis Bild's kilder ellers er til at stole på, så vidner det også om, at Tyskland ikke har tænkt sig at tage over, hvis amerikanerne slipper. Det er jo ellers tyskerne, der er det land i Europa, der – lidt forsinket – har leveret mest økonomisk og militær støtte til Ukraine.

Uendelig krig

Problemet er, at det strengt taget ikke er muligt for Ukraine at opnå fred med Rusland.

Ikke hvis man forstår ordet "fred" i sin egentlige forstand, som fred og fordragelighed og ingen fare. Slet ikke hvis Ukraine holder fast i at forfølge deres officielle krigsmål, som i og for sig er helt igennem legitime både politisk og folkeretsligt, nemlig at smide russerne på porten og genetablere fuld ukrainsk suverænitet på hele det ukrainske territorium – Krim inklusive. Den officielle politik ja, men i stigende grad en uopnåelig drøm.

Der er ingen mulighed for en varig fred eller for at vende tilbage til tingenes tilstand fra før invasionen af Ukraine

Jørgen Staun
Ph.d. og lektor, Forsvarsakademiet

Det er heller ikke muligt at få en varig fred, selv hvis ukrainerne accepterer det nuværende tab på godt en sjettedel af territoriet, cirka 100.000 kvadratkilometer, til gengæld for en fredsaftale med Rusland – som nogle af de mange "fredsfølere" foreslår.

Rusland startede jo krigen med det formål at nedkæmpe og underlægge sig Ukraine, som Ruslands præsident Vladimir Putin hævder ikke er en "ægte" nation, men er kunstigt skabt.

Ligesom han mener, at store dele af Ukraines territorium oprindeligt er russisk territorium, som Rusland har mistet i de perioder i historien, hvor de var svage – og altså vil have tilbage igen.

Det er essensen af den artikel "Om den historiske enhed mellem russere og ukrainere", som Putin skrev i juli 2021, og som ligger på Kremls hjemmeside. Og de krav og forestillinger har han, og andre fra den russiske elite, gentaget mange gange siden. En såkaldt "landtange" til Krim vil ikke stille det mål tilfreds.

Våbenstilstand

En våbenhvile er måske en mulighed.

Måske ovenikøbet endda en aftale, som i en længere periode fastfryser konflikten langs noget, der ligner den nuværende kontaktlinje.

Men det vil være en periode, som russerne vil bruge på at omgruppere og befæste sig. Og så vil de forberede sig på det næste angreb. Og det vil ukrainerne også. Så det bliver en væbnet fred, der mest af alt vil handle om at vente på, hvornår krigen bryder ud igen.

Der er i min optik ingen mulighed for en varig fred eller for at vende tilbage til tingenes tilstand fra før invasionen af Ukraine i februar sidste år. Business as usual med Rusland er udelukket.

Slut med de lette løsninger

Den vestlige offentligheds håb om, at hvis blot vi leverede først langtrækkende artilleri, så moderne kampvogne, og senest F-16, så ville det, som med et trylleslag, fjerne de kilometerdybe russiske minefelter og lade ukrainerne rulle sydpå, forbi Robotyne og Tokmak mod Melitopol og Sortehavet, så de russiske styrker ville blive delt i to og siden folde sammen i et skammeligt nederlag.

Det kan meget vel være, at Ukraine er nødt til opgive drømmen om at befri hele landet og i stedet må grave sig ned

Jørgen Staun
Ph.d. og lektor, Forsvarsakademiet

Dette håb synes nu, endelig, at blive afløst af forståelse for, at det bliver en lang, sej kamp.

Optimismen i forhold til, hvordan målrettede sanktioner mod den russiske økonomi ville kunne tvinge den russiske økonomi i knæ, er også stilnet en hel del af, siden man talte om udelukkelsen af de russiske banker fra Swift-systemet og kaldte det et tiltag, der ville "lamme" den russiske økonomi.

Det kan meget vel være, at Ukraine er nødt til opgive drømmen om at befri hele landet og i stedet må grave sig ned. Og bruge mange af sine ressourcer på at befæste den nuværende stilstandslinje i stedet for at bygge op til næste forårsoffensiv. Det bør dog være Ukraines valg.

For Vesten, Europa, stikker sig selv blår i øjnene, hvis man tror, at Ukraine ikke fortsat vil have massiv brug for vestlig støtte til at sikre sin overlevelse.

Europa bør i det hele taget belave sig på den situation, at Trump faktisk vinder og skærer støtten.

Så vil sanktionsregimet være vanskeligt at opretholde, men våbenhjælpen og finansieringen af en ukrainsk hær, der er stærk nok til at sikre mod, at Rusland tager mere land, herunder et forstærket luftforsvar, så Rusland ikke kan angribe i dybden, bør være muligt – også for europæerne.