Forskere: Regeringens udspil om dyrevelfærd mangler nytænkning og reelle løsninger
Mange af regeringens foreslåede initiativer for dyrevelfærd vil ikke have betydelig effekt, fordi reelle løsninger kræver andre tiltag end dem, som er foreslået. Dertil kommer, at flere af initiativerne allerede er besluttet politisk, skriver en gruppe af forskere fra Aarhus Universitet, der gennemgår udvalgte initiativer fra udspillet.
Jens Malmkvist
Seniorforsker, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus UniversitetAnja Brinch Riber
Seniorforsker, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus UniversitetMette S. Herskin
Professor, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus UniversitetLene Juul Pedersen
Professor, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus UniversitetMargit Bak Jensen
Professor, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus UniversitetSVM-regeringen har 10. januar 2024 fremlagt en liste med forslag til at fremme dyrevelfærd. Listen indeholder 23 initiativer og involverer både kæledyr og produktionsdyr.
Det er kun få måneder siden, at EU bremsede op i et ellers lovet initiativ om at ændre landenes fælles lovgivning for at forbedre produktionsdyrs velfærd.
Hvis regeringens liste over initiativer skal munde ud i en reel forbedring af dyrevelfærden, er det afgørende, at der stilles krav til at forbedre produktionsdyrenes forhold.
Der findes meget videnskabelig viden på området, og en række danske og internationale arbejdsgrupper har igennem de seneste 15 år peget på årsager og løsninger på de kendte velfærdsproblemer, som initiativerne omtaler.
Vi giver herunder eksempler på viden om dyrevelfærd for nogle af regeringens initiativer til bedre forhold for grise, kvæg og fjerkræ.
Initiativ 9: Højere overlevelse for pattegrise
Under produktionsforhold oplever grise hård konkurrence om ressourcer allerede i fosterstadiet, fordi kuldstørrelsen som følge af intensiv avl er meget høj – i gennemsnit 20 grise.
Reelle løsninger kræver andre tiltag end dem som er foreslået.
Anja Brinch Riber m.fl.
Forskere, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet
Ved fødslen er der derfor grise, som er underudviklede, små og svage. Det gør dem udsatte for at dø tidligt.
Soen har kun 14 patter og kan typisk ikke selv opfostre hele kuldet. Op mod en tredjedel af grisene flyttes derfor til andre søer, såkaldte ammesøer, for at overleve.
Mange kuld må desuden suppleres med mælkeerstatning. Den høje kuldstørrelse og de metoder, der anvendes til at holde liv i grisene, medfører en række velfærdsproblemer, herunder øget risiko for skader hos so og grise som følge af kampe om adgang til patterne.
En forudsætning for bedre overlevelse er derfor, at kuldstørrelsen reduceres.
Initiativ 10: Løse søer i farestalden
Fiksering af søer, også kortvarigt omkring faring, er et velfærdsproblem.
Fikseringen hindrer de fleste adfærdsytringer herunder redebygning. En forudsætning for god dyrevelfærd er derfor, at søerne holdes løse i hele deres liv.
Forskningen og praksis har vist, at det er muligt at opnå en høj pattegrise-overlevelse med løse søer, hvis der er tilstrækkelig og veldesignet plads til so og grise, og hvis kuldstørrelsen reduceres til et niveau, hvor grisene bliver mere robuste og soen selv kan passe hele kuldet.
Initiativ 14: Bedøvelse forud for kastration af grise
Forskning, herunder undersøgelser fra Aarhus Universitet, har vist, at de nuværende metoder til bedøvelse er ineffektive.
Lokalbedøvelse forhindrer ikke smerte hos hanpattegrise, der kastreres.
Hvis de negative konsekvenser af kastration for pattegrises velfærd skal undgås, vil det kræve ny effektiv bedøvelse af hangrise eller omlægning til systemer, hvor kastration ikke længere er nødvendig.
Begge løsninger kræver forskning og udvikling, førend regeringens mål om et smertefrit liv for hangrise kan realiseres.
Initiativ 16: Flere løsdriftsstalde og udfasning af bindestalde til kødkvæg
Opstaldning i bindestald hæmmer kvægets adfærd og udgør en belastning, hvorfor udfasning af bindestalde til kødkvæg udgør en velfærdsforbedring.
Bindestalde til malkekvæg har været under udfasning siden 2010.
Initiativ 19: Screening for brystbensfrakturer hos æglæggende høner
Regeringen foreslår at igangsætte screening af brystbensfrakturer hos æglæggende høner.
Initiativet vil skaffe mere viden om problemets omfang, men løser dog ikke i sig selv de dyrevelfærdsmæssige udfordringer. For nuværende er der ingen klare løsninger.
Det er derfor nødvendigt med mere forskning på området for at undersøge årsager og afdække løsninger, der kan reducere forekomsten.
Initiativ 20-23: Dyrevelfærd i slagtekyllingeproduktionen
Omstilling fra hurtigvoksende til langsommere voksende slagtekyllinger vil medføre forbedret dyrevelfærd, ikke alene for kyllingerne selv, men også for deres forældre.
Initiativerne omkring udfasning af hurtigvoksende slagtekyllinger er imidlertid allerede meldt ud i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet sidste år og er derfor ikke nye.
Reelle løsninger kræver andre tiltag
Et eksempel på et initiativ, som ikke indgår i udspillet, er udfasning af enkeltopstaldning af kalve. Dette var ellers en anbefaling fra det Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Opstaldning i enkeltboks hæmmer kalves sociale adfærd og bevægelse og udgør en belastning, mens opstaldning af kalve i par eller små grupper har en række dyrevelfærdsmæssige fordele.
Kalve, der opstaldes socialt, er mindre frygtsomme, har en bedre indlæringsevne, begynder tidligere at optage fast føde og klarer miljøskift bedre end enkeltopstaldede kalve.
Alle ovenstående eksempler er baseret på viden om dyrevelfærd i den danske primærproduktion.
Sammen illustrerer eksemplerne, at mange af regeringens foreslåede initiativer allerede er besluttet, ligesom mange initiativer ikke vil have betydelig effekt, fordi reelle løsninger kræver andre tiltag end dem, som er foreslået.