Om  
Tanja Franck

Forvaltning i København henter ny direktør i Udlændingestyrelsen

Udlændingestyrelsens direktør, Tanja Franck, skal fremover stå i spidsen for Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning. 

Nikolai Evereth Hansen

Den ledige plads som administrerende direktør for hovedstadens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning er nu fyldt ud.

Det skriver forvaltningen i en pressemeddelelse. 

Borgerrepræsentationen har godkendt Tanja Franck som den nye øverste administrative leder for forvaltningen, der arbejder med beskæftigelse og integration. 

Tanja Franck er ikke uerfaren inden for statsadministration. Hun kommer senest fra en stilling som direktør i Udlændingestyrelsen under Udlændinge- og Integrationsministeriet, men har tidligere været direktør i Forbrugerstyrelsen. Hun har også arbejdet i Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet. 

Særligt Tanja Francks kendskab til beskæftigelsesområdet bliver anerkendt af hendes nye arbejdsplads. 

"Jeg glæder mig meget over at få Tanja Franck som ny administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og er stolt af, at vi har kunnet tiltrække en strategisk og visionær person med stort kendskab til beskæftigelsesområdet. Hun kommer med en tung faglighed indenfor beskæftigelsesområdet og vil derfor kunne sætte sig i spidsen for den udvikling, som Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ønsker," siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) om valget af Tanja Franck.

Franck selv ser også frem til arbejdet:

"At være med til at sikre at flere ledige borgere i København kommer i job eller uddannelse og fastholder det, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for, og at flere reelt bliver integreret i samfundet, er en meget spændende og vigtig opgave, som jeg ser frem til at komme i gang med," siger den kommende direktør i forvaltningen, Tanja Franck.

Franck er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Hun tiltræder sit nye job 1. oktober 2018.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tanja Franck

Direktør, Digitaliseringsstyrelsen
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024