Franciska Rosenkilde: Grønne lappeløsninger dækker over regeringens klimanøl
Socialdemokratiet har gennem tre år ved magten ikke turdet gennemføre reelle, strukturelle, politiske beslutninger, der vil føre til reel klimahandling, skriver Franciska Rosenkilde.
Franciska Rosenkilde
MF, politisk leder (ALT)Forleden lærte jeg et nyt begreb: Forgrønning.
Det dækker over, at man forsøger at løse klimakrisen ved at ’forgrønne’ eksisterende løsninger ved hjælp af teknologiske tiltag i stedet for at få samfundet, landbruget, os alle sammen til at ændre vaner, forbruge mindre, omlægge, afvikle, tænke nyt.
Hvor ’forgrønning’ som begreb er nyt for mig, er fænomenet, som det dækker over, bestemt ikke en ny ting. Det er faktisk præcis, hvad den tidligere S-regering og nuværende SVM-regering har praktiseret i hele deres regeringstid – prioriteret vækst i form af grønne lappeløsninger over reel grøn omstilling.
I fredags skrev Information, at Klima & Omstillingsrådet, der er drevet af klimaforskere, har gennemgået alle 487 klimatiltag truffet af den tidligere regering og konstateret, at hele 94 procent af tiltagene falder i den kategori.
Et godt eksempel på ’forgrønning’ er det store fokus på elbiler, som blandt andet klimaminister Lars Aagaard (M) sætter sin lid til. I stedet for at forbedre den offentlige transport eller få flere til at cykle, kommer fokus til at være på, at teknologien – i dette tilfælde elbiler – skal løse problemerne for os.
Klimakrisen har aldrig været nemmere at få øje på
Franciska Rosenkilde (ALT)
Politisk leder
Torsten Hasforth, der er cheføkonom i den grønne tænketank Concito, rammer hovedet på sømmet, når han udtaler til Information: ”Den klimapolitik, som bliver ført, bliver ført med udgangspunkt i det eksisterende og for at fastholde det eksisterende”.
Socialdemokratiet har gennem tre år ved magten ikke turdet gennemføre reelle, strukturelle, politiske beslutninger, der vil føre til reel klimahandling.
Man har valgt de nemme løsninger, som ikke gør den store forskel for borgeren. Og som i mange tilfælde ikke giver reduktioner nu og her, men først engang i fremtiden og afhængig af, at fremskrivningerne holder.
Handling bag ordene
Rapporten beskæftiger sig med perioden fra 2019 til 2022, hvor Socialdemokratiet sad i en mindretalsregering, og derfor skulle skaffe flertal for sin klimapolitik. Dén undskyldning har de som bekendt ikke længere.
SVM-regeringen er netop opstået med henvisning til, at det brede samarbejde skulle gøre det muligt at skabe de nødvendige reformer.
Men klimakrisen er altså markant mindre presserende end behovet for at tvinge befolkningen til at arbejde på store bededag, opruste forsvaret massivt eller forringe et stort antal kandidatuddannelser, må man forstå.
Tænk, hvis regeringen ikke nøjedes med skåltaler om Danmark som et grønt foregangsland, men rent faktisk satte handling bag ordene for at løse vor tids største krise.
For det haster med at komme i gang. Klimakrisen har aldrig været nemmere at få øje på.
Juli blev den varmeste måned, der nogensinde er målt globalt set. Også havtemperaturene er rekordhøje. Vi har haft ødelæggende skovbrande i store dele af Europa og Amerika. I Italien totalskadede kæmpehagl i juli(!) adskillige biler.
I sidste uge skabte storm og regn problemer mange steder i Danmark – dog ikke nær så slemt som i Norge, hvor uvejret, der menes at være det værste i 25 år, har ført til massive jordskred og oversvømmelser, og både i Norge og Sverige er der risiko for livsfarlige tornadoer.
Og jeg kunne blive ved.
Ensidigt fokus på økonomisk vækst
Nu kan alle vist snart se og mærke, hvad vi har sagt i årevis. At klimakrisen er her. Der er ingen krise, der er større end den. Og vi skal handle nu.
Vi skal gøre op med tanken om, at mindre økonomisk vækst nødvendigvis er et tilbageskridt
Franciska Rosenkilde (ALT)
Politisk leder
For det handler ikke ’kun’ om, at vejret bliver vildere og mere utilregneligt, men i endnu høj grad om, hvilken betydning klimaforandringerne har på vores fødevaresikkerhed, drikkevandsressourcer og flygtninge- og migrantsstrømme og dermed i sidste ende levestandarden for milliarder af mennesker.
Heldigvis har Alternativet en løsning.
Vi skal gøre op med tanken om, at mindre økonomisk vækst nødvendigvis er et tilbageskridt. Der er mange andre måder at vækste på end på kroner og ører. Selv den mest indædte liberalist må give mig ret i, at vi som samfund får mere af det, vi måler på og værdisætter højt.
Derfor foreslår vi i Alternativet gang på gang, at vi skal arbejde med tre bundlinjer: en økonomisk, en grøn og en social, så politikkens indvirkning på naturen, miljøet og klimaet samt de sociale aftryk, vi sætter, er og bliver lige så vigtig som økonomiske måltal.
Der synes ikke at være et mere oplagt tidspunkt at begynde på dette end lige nu, hvor vi for alvor ser konsekvenserne for vores planet af årtiers ensidigt fokus på økonomisk vækst. Det er bare med at komme i gang.