Fremtiden for Danmarks digitalisering afhænger af nysgerrighed og kreativitet

Alligevel kan man mene, at strategierne kunne forankres i en egentlig vision om, hvor vi gerne vil hen som samfund. En vision om, hvordan strategierne ud over at bibringe en synlig retning også kan bidrage til at minimere følelsen af frustration og utryghed og øge muligheden for at nyde det fremtidige optag af blandt andet AI.

Der er næppe tvivl om, at manglen på stærke kompetencer og mandskab sætter en klods i nydelseshjulet. Men derudover kunne der måske være en mere tydelig strategi for at værdsætte og tilskynde til nysgerrigheden.

Særligt det sidste lægger mig meget på sinde. Der er mange gode eksempler på brug af nye teknologier, der skaber bedre services og mere indhold i arbejdet i den danske offentlige sektor.

AI kan måske være mirakelkuren til at opretholde det nuværende serviceniveau.

Kim Normann Andersen

Nogle af disse skabes og drives fint via formelle strategier og topledelse, men lokale ildsjæle, teams og mellemledere har måske mindst lige så meget innovationskraft. Gad vide, hvor langt man kunne komme ved at tale nysgerrigheden op sammen med de mere gængse knapper, der drejes på i strategierne?

Omend der er stor debat om problemerne ved AI, kan jeg ikke erindre, at der tidligere har været større nysgerrighed om et nybrud i teknologien som den nysgerrighed, der for tiden er om de såkaldte generative værktøjer som eksempelvis ChatGPT.   

Man kan godt skælde ud over, at danskerne, de offentlig ansatte, lederne, de studerende, underviserne, lægerne og konsulenterne bruger ChatGPT tilsyneladende uden blik for, hvor data ender, og hvordan de saver den gren, de selv sidder på.

Og man kan fra medierne få indtrykket, at de studerende mest er interesseret i AI for at finde lettere veje til at lave opgaverne på rekordtid og nemmere bestå eksamen. Det er ikke min oplevelse.  

De studerende vil gerne lære at bruge AI, og vi er i fuld gang med at få uddannet en AI-kompetent generation, der søger nye veje i interaktion med den offentlige sektor. Derfor savner jeg nysgerrigheden og visionen for, hvordan nysgerrigheden kan omsættes til en fremadrettet rejse med digitalisering i den offentlige service indenfor den omkostningsramme, der selvsagt er for den offentlige service. 

En omkostningsbevidst udviklingsvej kræver justeringer af, hvordan den offentlige sektor er indrettet, måske lidt færre kolde hænder, lidt mere åbenhed, mere effektivitet og lidt mere lækkert interface til de efterhånden noget slidte webdesigns af den offentlige sektors hjemmesider.

AI kan måske være mirakelkuren til at opretholde det nuværende serviceniveau trods en forventet vækst i antal ældre og færre ansatte.    

Når jeg understreger, at det måske kan anvendes til opretholde serviceniveauet, så er det for at understrege, at det vil kræve, at nysgerrighed, kreativiteten og gå-på-modet skal i spil sammen med teknologien for at få dette til at lykkes – teknologien og data gør det ikke alene.

Det kunne være forfriskende, at politikerne og ikke eksperterne formulerer en vision for, hvor den offentlige sektor skal hen i den spændende digitale virkelighed.

Kim Normann Andersen

Derfor skal nysgerrigheden med om bord på den store forandringsrejse, som AI kan blive til. Men det kræver, at man også strategisk åbner døren for nysgerrigheden og gør det trygt på rejsen. Og sætter det lange lys på velvidende, at det bedste man kan gøre er at bruge nysgerrigheden på AI nu.

Det kunne måske også være forfriskende, at politikerne og ikke eksperterne formulerer en vision for, hvor den offentlige sektor skal hen i den spændende digitale virkelighed, der er ved at åbne sig på en radikal anden måde, end da de offentlige parter mødtes til de første fælles strategikys for 25 år siden.

Det tekniske råderum var meget begrænset dengang, og derfor var problemet med manglende vision måske mindre.  

Det kan eksempelvis være ved at inddrage lidt andre og flere forskellige typer aktører mere direkte i strategiarbejdet. Eksempelvis kunne man inddrage borgerne, de digitale aktører, forskere, de fagprofessionelle og innovationsaktører mere systematisk til at udfylde inspirationsrummene.

Det må godt være en lidt skæv og vild tænkning, der jo overraskende nok historisk har vist sig også at føre til radikale omkostningsforbedringer og nye måder at tænke organisering og udførsel af service på.