Ngo: Trivselskommissionens foreløbige anbefalinger er himmelråbende banale

Mistrivsel på tværs af sociale lag

Kommissionen bruger 'tidlig indsats' som standardløsning på alle udfordringer med børn og unge.

Det er himmelråbende banalt.

Samtidigt er det besynderligt, at vi aldrig har haft så mange kloge forældre, der vil det så godt for deres børn. Og stadig stiger mistrivslen – også hos børn fra ressourcestærke hjem. 

Ramus vil have os til at forstå, at rigtig mistrivsel rammer unge fra gammeldags, traditionelle hjem med dårligt stillede sociale kår. 

Findes der en faktor, der er altoverskyggende i unge kvinders mistrivsel, er det angst. 

Søren Munk
Stifter, Gadespejlene

Mange forskere taler om 'ny mistrivsel', der er mistrivsel hos børn og unge, der ikke tilhører, hvad vi historisk set har betegnet som unge fra 'dårlige sociale kår'. 

Hvad skal denne gruppe af ressourcestærke forældre gøre anderledes? 

Skal de holde op med at knuselske deres børn og fortælle dem, det er ok at blive renovationsmedarbejder? 

Det kommer aldrig til at ske, heldigvis. 

Drop negligering af angst

Rasmus ønsker at skelne mellem trivsel og psykiske diagnoser. 

Argumentet er, at 40 procent af de adspurgte unge kvinder siger, de havde en diagnose. Og psykiatrien havde kun 15 procent, der var registret med en diagnose. 

En upassende henslængt antydning af, at de unge kvinder nok overdrev lidt i deres egen selvdiagnostisering.

Hvor bange skal en ung kvinde være for at lide af angst? 

Spørger kommissionen de unge, forældrene, studievejlederne på ungdomsuddannelser, ngo'er, der arbejder med målgruppen, så er svaret entydigt: Angst er den største enkeltstående faktor for unge kvinders manglende evne til at indgå i fællesskaber. 

Nu foreslår Rasmus, at vi skal sige til vores piger, at der ikke er noget at være bange for oppe i den skole, som de er bange for. Det giver i min optik ikke mening.  

Vi kan ikke victim blame de 40 procent af unge kvinder, for at de er bange for at indgå i verdenen, ved at negligere deres egne udsagn, der kan bekræftes af os, som møder dem i dagligdagen. For de er bange.

Findes der en faktor, der er altoverskyggende i unge kvinders mistrivsel, er det angst. 

Intet i Trivselskommissionens anbefalinger adresserer dette konkret. Det er en ommer. 

Regulering af tech-giganter nytter ikke 

Vi skal regulere tech-giganterne i deres iver efter at skabe skadelige, afhængighedsskabende digitale universer til børn og unge. 

Jeg ønsker held og lykke med den opgave, der mest af alt må betegnes som mission impossible. 

Jeg savner kortsigtede løsninger.

Søren Munk
Stifter, Gadespejlene

Kapitalinteresser i denne verden er så store, at en højskoleforstander fra Nordsjælland og hans disciple næppe vinder den kamp. 

I det lavpraktiske perspektiv hjælper denne ubehjælpsomme ambition næppe unge med angst, der ikke vil i skole i morgen. 

Ønskebørn er ikke årsag til problemerne

Rasmus udfordrer "speltmødrene på Østerbro" og deres manglede evne til at sætte grænser for deres børn, så børnene bliver bedre til at indgå i fællesskaber.

Det er ganske enkelt et enestående udtryk for mod på et tabubelagt synspunkt, der sætter Rasmus' røv i klaskehøjde. 

Modet står dog ikke mål med sandsynligheden for, at vi kan ændre moderne forældres forventninger til deres børns status som prinser og prinsesser. 

Selvfølgelig har Rasmus ret i, at ansvaret for vores unges mistrivsel bør ligge hos forældrene. Og dermed må vi se på forældrerollen, når vi skal lede efter løsninger. 

At udfordre speltmødre på Østerbro for deres overdrevne sårbarhed for deres børns succes i livet er et modigt tiltag, om end jeg finder det som en tabt og ligegyldig kamp. 

At vi har haft flere generationer af forældre, der knuselsker deres ønskebørn og vil gå gennem ild og vand, for at deres børn opnår maksimalt lykke, bør vi kunne få vendt som en styrke og ikke en begrænsning for vores børn og vores samfund. 

Hvad er kommissionens anbefalinger til, at vi som samfund kan få alle forkælede ønskebørn til at blive et aktiv med det faktum, at de er forkælede? 

Min pointe er, at vi aldrig skal tilbage til gamle dage, hvor børn var noget, man fik, når man havde sex. Og at de mest af alt bare var i vejen. Det kan umuligt være ambitionen for vores unges og vores samfunds fremtid. 

Kom med kortsigtede løsninger

Trivselskommissionen har stadig tre måneder til at komme med deres anbefalinger. 

Jeg savner kortsigtede løsninger. 

Anbefalingerne har stor indflydelse på finansieringen af de anbefalinger, Rasmus og kommissionen kommer med. 

Tænk gerne hvad jeres anbefalinger kan hjælpe unge og deres forældre med i morgen. Ikke i overmorgen eller om 20 år, hvor en tidlig indsats har virket. Ikke når den unges mor har lært at sætte grænser, eller tech-giganterne er stoppet med at bruge milliarder på at sælge afhængighedsskabende produkter.