Kronik

Ngo: Trivselskommissionens foreløbige anbefalinger er himmelråbende banale

Rasmus Meyer har løftet sløret for trivselskommissionens foreløbige anbefalinger, der tydeligt viser, at selv ikke landets klogeste og mest kompetente hoveder har nogen anelse om, hvad stigningen i børn og unges mistrivsel skyldes, skriver Søren Munk.

I det lavpraktiske perspektiv hjælper ubehjælpsomme ambitioner næppe unge med angst, der ikke vil i skole, skriver Søren Munk.
I det lavpraktiske perspektiv hjælper ubehjælpsomme ambitioner næppe unge med angst, der ikke vil i skole, skriver Søren Munk.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Søren Munk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2021 var det et chok, da Sundhedsstyrelsen udgav rapporten 'Danskernes Sundhed'.

Unges mistrivsel stjal overskrifter med en voldsom stigning i mistrivslen blandt unge. Og det stod klart, at man ingen anelse havde om årsagen til stigningen. 

Regeringen nedsatte i august 2023 Trivselskommissionen, der på halvandet år skulle komme med anbefalinger til, hvad vi som samfund skal gøre ved dette altoverskyggende problem. 

Formanden for Trivselskommissionen Rasmus Meyer har nu været ude og løfte lidt af sløret for de kommende anbefalinger. 

De foreløbige anbefalinger fra kommissionen giver en klar indikation af, at problemet med unges mistrivsel er så komplekst, at selv landets klogeste og mest kompetente hoveder ikke har nogen anelse om, hvad stigningen i børn og unges mistrivsel skyldes. 

Tillad mig at udfordre de mest åbenlyse, besynderlige anbefalinger fra Trivselskommissionen. 

Læs også

Mistrivsel på tværs af sociale lag

Kommissionen bruger 'tidlig indsats' som standardløsning på alle udfordringer med børn og unge.

Det er himmelråbende banalt.

Samtidigt er det besynderligt, at vi aldrig har haft så mange kloge forældre, der vil det så godt for deres børn. Og stadig stiger mistrivslen – også hos børn fra ressourcestærke hjem. 

Ramus vil have os til at forstå, at rigtig mistrivsel rammer unge fra gammeldags, traditionelle hjem med dårligt stillede sociale kår. 

Findes der en faktor, der er altoverskyggende i unge kvinders mistrivsel, er det angst. 

Søren Munk
Stifter, Gadespejlene

Mange forskere taler om 'ny mistrivsel', der er mistrivsel hos børn og unge, der ikke tilhører, hvad vi historisk set har betegnet som unge fra 'dårlige sociale kår'. 

Hvad skal denne gruppe af ressourcestærke forældre gøre anderledes? 

Skal de holde op med at knuselske deres børn og fortælle dem, det er ok at blive renovationsmedarbejder? 

Det kommer aldrig til at ske, heldigvis. 

Drop negligering af angst

Rasmus ønsker at skelne mellem trivsel og psykiske diagnoser. 

Argumentet er, at 40 procent af de adspurgte unge kvinder siger, de havde en diagnose. Og psykiatrien havde kun 15 procent, der var registret med en diagnose. 

En upassende henslængt antydning af, at de unge kvinder nok overdrev lidt i deres egen selvdiagnostisering.

Hvor bange skal en ung kvinde være for at lide af angst? 

Spørger kommissionen de unge, forældrene, studievejlederne på ungdomsuddannelser, ngo'er, der arbejder med målgruppen, så er svaret entydigt: Angst er den største enkeltstående faktor for unge kvinders manglende evne til at indgå i fællesskaber. 

Nu foreslår Rasmus, at vi skal sige til vores piger, at der ikke er noget at være bange for oppe i den skole, som de er bange for. Det giver i min optik ikke mening.  

Vi kan ikke victim blame de 40 procent af unge kvinder, for at de er bange for at indgå i verdenen, ved at negligere deres egne udsagn, der kan bekræftes af os, som møder dem i dagligdagen. For de er bange.

Findes der en faktor, der er altoverskyggende i unge kvinders mistrivsel, er det angst. 

Intet i Trivselskommissionens anbefalinger adresserer dette konkret. Det er en ommer. 

Regulering af tech-giganter nytter ikke 

Vi skal regulere tech-giganterne i deres iver efter at skabe skadelige, afhængighedsskabende digitale universer til børn og unge. 

Jeg ønsker held og lykke med den opgave, der mest af alt må betegnes som mission impossible

Jeg savner kortsigtede løsninger.

Søren Munk
Stifter, Gadespejlene

Kapitalinteresser i denne verden er så store, at en højskoleforstander fra Nordsjælland og hans disciple næppe vinder den kamp. 

I det lavpraktiske perspektiv hjælper denne ubehjælpsomme ambition næppe unge med angst, der ikke vil i skole i morgen. 

Ønskebørn er ikke årsag til problemerne

Rasmus udfordrer "speltmødrene på Østerbro" og deres manglede evne til at sætte grænser for deres børn, så børnene bliver bedre til at indgå i fællesskaber.

Det er ganske enkelt et enestående udtryk for mod på et tabubelagt synspunkt, der sætter Rasmus' røv i klaskehøjde. 

Modet står dog ikke mål med sandsynligheden for, at vi kan ændre moderne forældres forventninger til deres børns status som prinser og prinsesser. 

Selvfølgelig har Rasmus ret i, at ansvaret for vores unges mistrivsel bør ligge hos forældrene. Og dermed må vi se på forældrerollen, når vi skal lede efter løsninger. 

At udfordre speltmødre på Østerbro for deres overdrevne sårbarhed for deres børns succes i livet er et modigt tiltag, om end jeg finder det som en tabt og ligegyldig kamp. 

At vi har haft flere generationer af forældre, der knuselsker deres ønskebørn og vil gå gennem ild og vand, for at deres børn opnår maksimalt lykke, bør vi kunne få vendt som en styrke og ikke en begrænsning for vores børn og vores samfund. 

Hvad er kommissionens anbefalinger til, at vi som samfund kan få alle forkælede ønskebørn til at blive et aktiv med det faktum, at de er forkælede? 

Min pointe er, at vi aldrig skal tilbage til gamle dage, hvor børn var noget, man fik, når man havde sex. Og at de mest af alt bare var i vejen. Det kan umuligt være ambitionen for vores unges og vores samfunds fremtid. 

Kom med kortsigtede løsninger

Trivselskommissionen har stadig tre måneder til at komme med deres anbefalinger. 

Jeg savner kortsigtede løsninger. 

Anbefalingerne har stor indflydelse på finansieringen af de anbefalinger, Rasmus og kommissionen kommer med. 

Tænk gerne hvad jeres anbefalinger kan hjælpe unge og deres forældre med i morgen. Ikke i overmorgen eller om 20 år, hvor en tidlig indsats har virket. Ikke når den unges mor har lært at sætte grænser, eller tech-giganterne er stoppet med at bruge milliarder på at sælge afhængighedsskabende produkter. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Munk

Stifter, Gadespejlene – Mentorer for unge

Rasmus Meyer

Forstander, Krogerup Højskole, formand for Trivselskommissionen
cand.scient.soc. (New School for Social Research, New York)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024