Greenpeace: Danmark skal rette op på svigt og blive verdens grønne leder igen

Af Mads Flarup Christensen
Generalsekretær for Greenpeace Norden 

Der er alarmsignaler nok fra de mange nylige rapporter, der fastslår, at klimaet er i en nødtilstand, som kræver resolut handling, når verdens lande nu er samlet til klimatopmøde i Madrid.

Verden er faretruende tæt på såkaldte klimatiske tipping points, som blandt andet kan betyde langt mere ekstremt vejr − og ingen vej tilbage. 

Danmark har svigtet rollen som grøn
UNEP påpeger, at klimagasreduktionerne bør femdobles for at begrænse den globale opvarmning, og her skal også den danske regering træde i karakter nationalt. 

Danmarks internationale gennemslagskraft og betydning er direkte afhængig af regeringens evne til at omsætte regeringens hjemlige klimaambitioner til en kompromisløs grøn omstilling på tværs af brancher og kommuneskel.

Mads Flarup Christensen
Generalsekretær for Greenpeace Norden 

Klimaminister Dan Jørgensen træder ind på den internationale scene som repræsentant for et lille land med potentiale til at spille en vigtig global rolle.

Efter at have svigtet rollen som grøn, global leder de seneste år, må den danske regering igen kæmpe aktivt i forreste linje.

Det igangværende topmøde skal således cementere 2020 som handlingens år, og parterne skal uden for den formelle dagsorden finde fælles fodslag frem mod COP26 i Glasgow.

Paris-aftalen tilsiger nemlig, at landene senest i 2020 indleverer deres reviderede klimaplaner, og det bliver afgørende, at ambitionerne her afspejler retningen, som videnskaben har udstukket.

Dobbelttælling vil være et smuthul
I den diskussion bliver det centralt, at Danmark med sit forbilledlige klimamål om mindst 70 procent drivhusgasreduktion i 2030 – sammen med andre ambitiøse lande – fører an i at få opstillet en klar koreografi, der forpligter landene til at indmelde målene så tidligt på året som muligt.

Spørgsmålet om at levere reelle nationale reduktioner er et hovedelement, når parterne skal diskutere artikel 6 – den sidste del af regelsættet for Paris-aftalen. 

Det er uhyre vigtigt, at landene ikke opbygger et hullet marked for CO2-kreditter, der tillader, at kreditter kan tælle både nationalt og sælges videre til andre lande.

Sådan en dobbelttælling vil være et decideret smuthul for fodslæbende lande til at snyde sig til reduktioner på regnearket, men uden målbar klimaeffekt. 

Vi forventer, at man fra dansk side tager skarp afstand fra sådanne markedsmekanismer, som ikke sikrer tilstrækkelige reduktioner i de næste ti – helt afgørende – år.

En allianceopbygning med udviklingslande
Selvom COP’en fastsætter fælles FN-rammer, kan landene ikke læne sig tilbage på noget tidspunkt. Tværtimod.

Det store arbejde venter efter Madrid, da de påkrævede, reelle klimaindsatser først udmøntes, når landene individuelt effektuerer handlingsplaner, udfaser fossile brændsler og investerer markant i tilgængelige og omkostningseffektive grønne løsninger.

Løsninger, der samtidig imødekommer ulighed og også leverer på biodiversiteten.

Danmark bærer som industrialiseret land et historisk ansvar for forurening af atmosfæren, og vi må også have for øje, at vi på det ellers fejlslagne klimatopmøde i København 2009 rent faktisk forpligtede os sig til at yde additionel støtte og finansiering til de fattigere og mest klimasårbare lande.

En allianceopbygning med udviklingslande vil også med fordel kunne udbrede dansk knowhow inden for vindteknologi og energiplanlægning samt være medvirkende til at understøtte omstillingen til vedvarende energi globalt.