Gymnasierne vil have mere dannelse på alle ungdomsuddannelser

Mere dannelse og mindre pres.

Det skal ifølge Danske Gymnasier være nogle af hovedingredienserne i fremtidens ungdomsuddannelser.

Som afslutning på et længere forløb med en kommission, som skulle hjælpe organisationen med at tegne stregerne til fremtidens ungdomsuddannelsessystem, har den præsenteret en række pejlemærker, som skal vise vejen fremad.

Her har også "større fleksibilitet" og "positiv mestringskultur" fået plads.

Spørger man Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, er det dog særligt i forhold til dannelsen, at pejlemærkerne skubber til det eksisterende system.

"Vi tager i virkeligheden et opgør med den uddannelsestænkning, som er nyttefikseret. Det fokuserer udelukkende på at uddanne til arbejdsmarkedet og skabe nogle målbare kompetencer," siger hun.

Det almendannende har haft trange kår i nyere tid

Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Står det til Danske Gymnasier, skal institutionerne i fremtiden være præget af "en stærk dannelseskultur, der giver institutionen, dens medarbejdere og elever et tydeligt formål med uddannelse".

"Det almendannende har haft trange kår"
Kommissionen, som Danske Gymnasier nedsatte i efteråret 2018 med navne som astrofysiker Anja Andersen, forfatter Thomas Harder og chefredaktør Christian Jensen, har leveret input og inspiration til de endelige pejlemærker.

Kommissionsmedlemmerne står – modsat Danske Gymnasier – imidlertid ikke nødvendigvis enstemmigt bag dem alle.

Ifølge Birgitte Vedersø har kommissionen dog været helt enig i, at uddannelsessystemet skal mere end blot at uddanne til et arbejdsmarked.

"Det skal også uddanne til et liv og det fællesskab, samfundet er. Dannelse handler ikke bare om selvudvikling eller om at erhverve sig nogle kompetencer. Det handler også om at tage ansvar for noget, der er større end en selv."

Hvorfor er det nyt?

"Fordi der er så mange tendenser i vores uddannelsestænkning, som går i den anden retning. Eksempelvis i vores læreplaner, hvor det fremgår, at de unge skal blive dygtigere til x, y eller z, fordi vi kan bruge det i en samfunds- eller dygtiggørelsessammenhæng. Der er dannelsestænkningen nærmest en tilbagevenden til en grundtvigsk livsoplysnings-tænkning. Det er interessant, at der hele vejen rundt om bordet var enighed om, at det er vigtigt."

Hvor forestiller I jer, at man politisk eller forvaltningsmæssigt kan skrue for at flytte tingene i den retning, I ønsker her?

"Jeg tror først og fremmest, man skal give mere tid og tillid tilbage til lærerne og skolerne. De skal have lov til at forme de unge – uden at alt skal have et nytteformål. Hvis en lærer eksempelvis vil holde en fællestime, så skal der kunne sættes et flueben i en læreplan – ellers er der ikke tid til det. Det skal vi gøre op med. Det almendannede har haft trange kår i nyere tid."

"Specifikke kompetencer er sekundære"
En af dem, som været igennem ungdomsuddannelsessystemet inden for de senere år, er Jens Philip Yazdani.

Han er tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og medlem af den omtalte kommission.

Jens Philip Yazdani er helt på linje med Birgitte Vedersø og mener, at dannelsen skal stå i centrum for alle ungdomsuddannelserne.

"Ungdomsuddannelserne handler også om at blive faglært eller klar til en videregående uddannelse. Men det handler først og fremmest om, at man skal blive til et myndigt menneske."

"Man skal lære at forstå og forholde sig til den verden, man lever i. Så er det for mig sekundært, om man har præcise, specifikke kompetencer, som efterspørges af de videregående uddannelser eller erhvervslivet," siger han.

Den tidligere elevformand kalder det "forfriskende", at den brede kreds i kommissionen har haft blik for dannelsens betydning. Det kan være et varsel om nye tider, lyder vurderingen.

"Det store fokus i mange års uddannelsesreformer har været på, hvordan man kunne få mere nytte ud af de unge mennesker, vi "producerer" – for at bruge den lingo. Det er et skævt sigte med uddannelsessystemet."

"Selvfølgelig skal det være en gevinst for vores samfund, men det er altså ikke den primære årsag til, at vi har uddannelse." 

Mestringskultur og mindre pres
Som en hindring for "en stærkere dannelsesorientering" ligger ifølge Danske Gymnasier "den stigende præstationsorientering".

I pejlemærkerne foreslås det derfor blandt andet, at der skal flyttes fokus fra præstation til såkaldt mestring.

Der skal skabes en positiv mestringskultur, som det formuleres.

Her ligger der blandt andet en opgave og venter lærerne, forklarer Birgitte Vedersø.

"Lærerne medvirker ubevidst og indirekte til at presse de unge. Det handler om, at karaktersproget er vældigt stærkt. Det er meget nemmere for lærerne at forholde sig til karakterer end til feedback."

"I en situation, hvor lærerne får flere hold og elevgruppen bliver mere krævende, så griber lærerne til karaktererne, når de bliver lidt pressede. Det er en måde at disciplinere på, som de måske i virkeligheden ikke har lyst til."

Samtidig skal presset på de unge lettes ved at lade dem flytte nemmere rundt i ungdomsuddannelsessystemet.

"Noget af det vigtigste er, at man reelt får ligestillet de gymnasiale uddannelser. Vi mener, at alle på sigt skal have mulighed for at udbyde alle former for gymnasiale uddannelser, så vi får en fælles gymnasieskole. Så vil skiftet mellem uddannelser opleves mindre krævende."

"Nu advokerer vi for et system, hvor det bliver legitimt at skifte. Hvis en ung eksempelvis starter på en gymnasial uddannelse, så skal vedkommende vide, at det er muligt at skifte over til erhvervsuddannelse undervejs," siger Birgitte Vedersø

"Kradser i overfladen"
Uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen fra Dansk Erhverv, som sad med i kommissionen, pointerer, at det nye arbejde blot kan ses som et lille spadestik i et stort byggeprojekt.

"Vi har i virkeligheden kun kradset i overfladen på den store problemstilling," siger han forklarer, hvad den drejer sig om:

"Den handler om et 360-graders blik på ungdomsuddannelserne og behovet for eventuelt at gentænke indretningen af systemet. Det kalder på en dybere og langt grundigere drøftelse af, hvad vi har brug for. Det er de helt store spørgsmål om, hvad formålet med uddannelserne er med afsæt i de unges perspektiv, og hvad har samfundet brug for."

Hvorfor er der brug for det?

"Vi har nogle grundlæggende udfordringer i vores ungdomsuddannelser, hvor vi ikke i høj nok grad leverer det, de unge efterspørger – og det, som samfundet har brug for. Udfordringer, som også trækker klare tråde til grundskolen og de videregående uddannelser."

"Vi kan eksempelvis se, at der er mange, som går i gymnasiet, men ikke læser videre. Der er mange, som føler sig presset i uddannelserne og af det store uddannelsesvalg efter grundskolen. For få unge søger mod erhvervsuddannelserne, og vi mangler faglærte. Blot for at nævne nogle af udfordringerne," lyder det afsluttende fra Claus Rosenkrands Olsen.