Hækkerup vil afskaffe fodlænker til 12-årige

Vi vil en helt anden vej med indsatsen over for kriminelle børn og unge, uden at vi vil være slatne og snakke os fra alt. Vi har den indstilling, at børn i problemer har brug for nærværende voksne, der sørger for at få børn og unge på rette spor.

Karen Hækkerup (S)
Social- og integrationsminister

De værdipolitiske bølger gik højt forrige sommer, da regeringspartierne Venstre og De Konservative sammen med Dansk Folkeparti besluttede at gøre elektroniske fodlænker lovlige til børn og unge helt ned til 12 år.

Børn og unge skulle "pakkes mindre ind i vat og i stedet opleve mere konsekvens", mente Dansk Folkepartis daværende socialordfører, Martin Henriksen. Omvendt mente Özlem Sara Cekic (SF), der var tale om "strafpædagogik", mens Mette Frederiksen (S) kaldte loven for "absurd". 

Men nu er den nye social- og integrationsminister, Karen Hækkerup (S), snart klar med et lovforslag, der afskaffer det, hun kalder "topmålet af symbolpolitik, fordi man (staten, red.) har postet millioner i udstyr til en ordning, der ikke er brugt én eneste gang":

"Vi vil en helt anden vej med indsatsen over for kriminelle børn og unge end den tidligere regering. Vi vil ikke være slatne og snakke os fra alt, men vi har den indstilling, at børn i problemer har brug for nærværende voksne, der sørger for at få børn og unge på rette spor," siger Karen Hækkerup, der vil fremsætte lovforslaget på vegne af regeringen.

Hun påpeger, at staten vil spare 2,5 mio. kr. årligt ved at afskaffe ordningen, som blev indført d. 1. juli 2010. Forslaget er ikke nævnt i regeringsgrundlaget og er det første lovforslag, Karen Hækkerup som minister har fået godkendt i sin folketingsgruppe.

K: Et godt instrument
Hos De Konservative ærgrer partiets socialordfører, Tom Behnke, sig over, at den nye regering vil fjerne ordningen, der er et af flere såkaldte 'ungepålæg' under Serviceloven.

"Ordningen kunne ellers have været et godt instrument til at disciplinere børn og unge, der var på vej ud i en kriminel løbebane, ved at minde dem om alvoren i deres handlinger," siger Tom Behnke, der påpeger, at både barn og forældre skal indvilge i kommunens opfordring til at deltage i ordningen, før barnet eller den unge kan få fodlænken på.

Han vurderer, at ordningen ikke er blevet brugt på grund af politisk modstand og for få ressourcer i kommunerne.

Flertal klar
I Folketinget er et flertal klar til at bakke regeringens forslag op. Således er Enhedslistens ordfører på det specialiserede socialområde, Pernille Skipper, "meget glad" for det kommende lovforslag.

"Fodlænker har intet med socialpædagogik at gøre - det handler udelukkede om straf og at kunne vise handlekraft," siger hun.

Også Børnerådet er begejstrede for udsigten til, at fodlænker til børn ned til 12-årsalderen ikke længere vil være lovligt.

"Alle eksperter, der har med børn at gøre, har fra start været skeptiske for fodlænker til børn og helt unge. Heldigvis har kommunerne heller ikke ment, at det har været en reel metode til at komme kriminaliteten til livs. Det er meget stigmatiserende for børn og unge at få en fodlænke," siger Børnerådet formand, Lisbeth Zornig Andersen.

Hun foreslår i stedet, at de helt unge bliver fulgt tæt af fagpersoner, der støtter og motiverer dem.

"Alle, også børn, vil gerne gøre det godt i livet. Derfor er det vigtigt, at omsorgspersoner som lærere, pædagoger og socialrådgivere reagerer hurtigere og guider, når de spotter børn og unge med særlige problemer," siger hun.

Kontraproduktivt
Mogens Nygaard Christoffersen er seniorforsker fra SFI og medforfatter til den nye undersøgelse 'Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge'. Han mener, at det er "problematisk at indføre indsatser som f.eks. fodlænker på 12-årige, hvis det kun skyldes et ønske om straf og hævn".

"Det er vigtigt at vide, hvilke effekter nye indsatser får for børn og unge. Ellers kan det være, at det kan virke kontraproduktivt, så de unge bliver endnu mere kriminelle," siger han.

I stedet fremhæver han amerikanske erfaringer med at få unge ud af kriminaliteten ved at støtte unge i skolen med f.eks. mentorordninger, der hjælper med skolearbejde og rådgiver familierne.

Lovforslaget mangler fortsat at blive sendt i høring blandt interesseorganisationer og eksperter, før det kan fremsættes for Folketinget.