Helveg ny udviklingsminister
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseChristian Friis Bachs afgang som minister betyder, at Rasmus Helveg Petersen bliver ny udviklingsminister.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt udtaler i den forbindelse:
”Christian Friis Bach har meddelt, at han ønsker at trække sig fra posten som udviklingsminister og dermed udtræde af regeringen. Det er en beslutning, som jeg respekterer og har forståelse for. Jeg har sat stor pris på samarbejdet med Christian Friis Bach. Han har været en meget engageret udviklingsminister, som har udført et stort arbejde for Danmark, og som også internationalt har høstet stor respekt. Jeg ser nu frem til samarbejdet med den nye udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen,” siger statsministeren i en pressemeddelelse.
Rasmus Helveg Petersen præsenteres som ny udviklingsminister for dronningen på Amalienborg i dag torsdag kl. 14.30.
Der er overdragelse i Udenrigsministeriet kl. 16.15.