Her er de tre store emner på EU-ledernes topmødedagsorden – og tre der kan kuppe den
Statsminister Mette Frederiksen og hendes kolleger kommer til Bruxelles for at tale om Europas konkurrenceevne, krigen i Ukraine og energi. Men i baggrunden spøger tyske biler, franske atomkraftsdrømme og en måske lurende bankkrise.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Der er ting, de 27 europæiske stats- og regeringschefer gerne vil tale om, når de stimler sammen i EU-hovedstaden torsdag og fredag til deres sædvanlige martstopmøde. Og så er der dem, der spøger i kulissen, og som kan ende med at løbe med opmærksomheden.
Her kommer Altingets guide til det, der er på dagsordenen, og det, der også kan snige sig ind på ledernes mødebord.
Tre ting, de skal tale om
1. EU’s rolle i verden
De 27 EU-chefer har en særlig gæst på besøg til dette topmøde, som forventes at levere en (k)ærlig opsang til dem, når det kommer til Europas indsats både på klimaspørgsmål og på finansiering af udviklingsbistand. Det er FN’s generalsekretær, António Guterres, som kommer til frokost med den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, i hånden. Her er beskeden til de europæiske ledere, at de må skrue deres klimaambitioner endnu højere i vejret og gøre mere for at hjælpe udviklingslandene.
Samtidig vil Guterres tale om aftalen mellem Rusland og Ukraine om eksport af korn fra de stridende parter. FN har været fødselshjælper for aftalen, der sikrer fødevareeksport fra det, der betegnes som Europas brødkurv særligt til verdens fattigste lande. Men Rusland har kun indvilliget i at forlænge aftalen et par måneder og forlanger lempelser af sanktioner.
Senere på aftenen vil EU-cheferne i enrum også tage en dybere diskussion om hele deres handelspolitik, og hvordan den kan gøres til et mere strategisk udenrigspolitisk værktøj for Unionen.
2. Krigen i Ukraine
En anden særlig gæst dukker også op – dog kun på en videoforbindelse. Det er den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der efterhånden er blevet et fast indslag hos EU-lederne, hvor han leverer kontant feedback på, hvad EU gør og ikke gør for at styrke den ukrainske overlevelseskamp.
Når han har lagt på, vil lederne selv tage bestik af situationen. De skal blandt andet diskutere deres aftale om i fællesskab at skrue op for våbenproduktion i Europa for både at kunne støtte Ukraine og fylde op på deres egne efterhånden halvtomme hylder. De første skridt faldt på plads, da udenrigs- og forsvarsministrene mødtes mandag i denne uge. Men en del udestår – herunder, hvor produktionen skal ligge, og hvordan regningen skal betales.
Også spørgsmålet om, hvordan krigens bagmænd i Rusland kan stilles til regnskab for deres handlinger – og hvordan man eventuelt kan bruge de indefrosne midler, de har stående i Europa – er på programmet. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen forventes også at sætte fokus på de ukrainske børn, der er blevet bortført til Rusland.
3. Energi og konkurrenceevne
Europas evne til at klare sig i den globale konkurrence står centralt ved dette topmøde. Her skal lederne kaste et blik på den nytænkning af europæisk industripolitik, som EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge under navnet Net Zero Industrial Act. Sammen med et nyt udspil om bedre adgang til nødvendige råstoffer skal den gøre EU mere uafhængig af omverdenen ved at støtte egen industri.
Lederne skal også se på, hvor de kan forbedre EU’s indre marked og styrke innovationen i Europa. Det vil ske torsdag, mens de fredag vil tage hul på en diskussion om energi. Her er det reformen af hele det europæiske elmarked, som EU-Kommissionen lige er kommet med i sidste uge, der fylder. Det samme gør diskussionen om, hvad der skal til for at sikre, at de europæiske gaslagre er fyldt op til efteråret, når endnu en fyringssæson, hvor Unionen ikke længere kan læne sig op ad russerne, går i gang.
Tre ting, de fleste af dem gerne vil undgå
1. Tyske håndbremsevendinger
Da den tyske regering for kort tid siden besluttede sig for at være med til at sætte en kæp i hjulet på ellers allerede afsluttede forhandlinger om udfasning af forbrændingsmotorer, sendte det rystelser gennem hele EU-systemet. Trods heftige forhandlinger er det problem endnu ikke løst, og bilindustrien står i uvished om den planlagte udfasning i 2035.
Beskeden fra tysk side er, at det ikke er noget, som skal bringes op på topmødet. Spørgsmålet er, om andre landes ledere vil have brug for at lufte utilfredsheden med, at tyskerne – støttet af andre lande – på den måde løber fra allerede indgåede aftaler. I så fald kan det godt ende i lidt af et rivegilde.
2. Atomkraft som grøn energikilde
Nogle lande med Frankrig i spidsen ønsker, at EU går meget længere, når det kommer til at udråbe atomkraft til en grøn energikilde. Presset fra Paris var tydeligt, da EU-Kommissionen i sidste uge skulle udpege en række grønne nøgleindustrier i forbindelse med det oven for nævnte Net Zero-udspil.
Der har også været forsøg på at få det smuglet ind i forbindelse med nye regler om vedvarende energi. Og den franske regering så det meget gerne også afspejlet i konklusionerne fra denne uges topmøde. Det er dog en rød klud for øjnene af en række lande, der har meget stærke følelser imod atomkraft. Derfor er det usandsynligt, at det ville lede til noget frugtbart for præsident Emmanuel Macron at åbne den Pandoras æske.
3. Europæiske bankers stabilitet
Rystelserne fra det største bankkollaps siden finanskrisen, kan også mærkes i hele Europa. Derfor er det vigtigt for EU-lederne, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, om de europæiske banker kan modstå presset, der har bredt sig, efter amerikanske Silicon Valley Bank gik ned.
Ved et eurotopmøde fredag morgen – i såkaldt inklusivt format, hvor også ikke-eurolande som Danmark er velkomne – skal lederne forsøge at sende et klart signal til omverdenen om, at der er styr på situationen.
Det vil de gøre i selskab med chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, der allerede med sin allermest myndige stemme har erklæret det europæiske banksystem for robust.