Her er den nyeste prognose for EU-valget

EP2014: Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet øger sit forspring til rivalerne hos socialdemokraterne, viser ny prognose. Gruppen vil dog miste 58 mandater sammenlignet med sidste valg.
Det nye Europa-Parlament vil have 15 pladser færre end det foregående. Dermed skal EU's borgere vælge 751 parlamentarikere ved valget, der foregår den 22.-25. maj.
Det nye Europa-Parlament vil have 15 pladser færre end det foregående. Dermed skal EU's borgere vælge 751 parlamentarikere ved valget, der foregår den 22.-25. maj.Foto: Europa-Parlamentet
Michael Hjøllund

BRUXELLES: Med mindre end tre uger til valget øger Europa-Parlamentets største gruppe, det kristendemokratiske EPP, sit forspring til forfølgerne hos socialdemokraterne i S&D-gruppen.

Det viser en ny prognose fra det Bruxelles-baserede initiativ Pollwatch 2014, som giver danske Bendt Bendtsens konservative fæller i Parlamentet 11 sæder mere end den socialdemokratiske gruppe.

Holder resultatet, vil konservative EPP endnu engang være Europa-Parlamentets største gruppe, men antallet af mandater vil stadig være markant reduceret i den konservative lejr.

Prognosen spår et mandat-tab på 58 parlamentarikere, hvilket er et betragteligt tilbageslag, selv når man medregner, at Europa-Parlamentet reducerer antallet af parlamentarikere med 15 personer i næste periode fra 766 medlemmer i dag til 751.

Se alle tallene her:

(Artiklen fortsætter under grafikken) <iframe height=371 width=449 src="//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheets/d/1Tf4m-6mhaMy_4U-mxS9iHZTzGsL0KZsptBQLToNbQ9s/gviz/chartiframe?oid=822440417" seamless frameborder=0 scrolling=no></iframe> Navneforklaring: S&D:Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, EPP:Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), ALDE: Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, G/EFA:Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, ECR: De Europæiske Konservative og Reformister, EUL/NGL: Den Europæiske Venstrefjøjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre, EFD: Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati, NI: Medlemmer uden gruppe.

Britisk gruppe truet på livet
Længere nede i tabellen står både den liberale gruppe ALDE og Den Grønne Gruppe til at få færre mandater end ved sidste valg. 

Værst ser det ud for ECR-gruppen, der primært består af EU-kritiske konservative briter. Gruppen står til at miste 15 ud af 57 mandater. Desuden vinder ECR-gruppen kun mandater i seks EU-lande. 

Det er afgørende, da Parlamentets regler kræver, at en gruppe har medlemmer fra syv forskellige lande.

Ifølge analytikerne fra Pollwatch er der dog flere nye partier, der vil være interesseret i at træde ind i ECR-gruppen.  Det gælder blandt andet De Sande Finner fra Finland og N-VA fra Belgien.

Derfor er der stadig håb for den britisk-konservative gruppe, der blev grundlagt i 2009. 

De partier, der endnu ikke tilhører nogen gruppe, samler i den nyeste prognose hele 99 mandater i det kommende Europa-Parlament. Tallet dækker primært over populistiske partier på højrefløjen.

Heraf samler de partier, der ventes at bakke op om koalitionen mellem franske Front National og Frihedspartiet fra Holland i alt 38 mandater.

Valget til Europa-Parlamentet finder sted den 25. maj.

Næste måling fra Pollwatch2014 forventes offentliggjort om en uge.

Dokumentation
Sådan har PollWatch Europe gjort
Prognoserne består af meningsmålinger for parlamentsvalget bakket op af nationale data. Metoden baserer sig på erfaringer fra tidligere europaparlamentsvalg.

I spidsen for projektet står Simon Hix, der er professor ved London School of Economics.

PollWatch2014 er et samarbejde mellem stemme-overvågningstjenesten Votewatch.eu, forskere på London School of Economics-initiativet EuropeDecides og lobby-virksomheden Burson-Marsteller.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024