Her er EU-Kommissionens asyludspil

DUBLIN-DILEMMA: EU-Kommissionen præsenterede onsdag et udspil til et nyt fordelingssystem for flygtninge i Europa. En ny asylreform udgør dog et dilemma for Danmark, som i dag kun følger Dublin-forordningen som led i en parallelaftale.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Rikke AlbrechtsenSøren Elkrog Friis

Onsdag fremlagde EU-kommissionen et udspil til en ny europæisk asylpolitik.

Udspillet er første skridt mod en fornyelse af Dublin-systemet, som indtil nu har betydet, at asylansøgere skal have behandlet deres sag i det EU-land, hvor de først registreres.

Men den voldsomme tilstrømning af flygtninge og migranter har sat systemet under pres, fordi det især belaster lande beliggende langs Europas ydre grænser.

Systemet er nu i praksis brudt sammen, og Danmark og mange andre EU-lande har indført midlertidig grænsekontrol - og dermed etableret en reel trussel mod de åbne grænser i Schengen-samarbejdet.

Fakta
Dublin-systemet
  • Indført for at sikre, at asylansøgere kun kan få deres sag behandlet i ét EU-land - og ikke "shoppe rundt" efter et afslag.
  • Betyder, at det første land, som en asylansøger ankommer til, er ansvarlig for at behandle asylansøgningen.
  • Lande kan derfor sende asylansøgere tilbage til det land, hvor de først er registreret.
  • På grund af retsforbeholdet står Danmark uden for EU's fælles lovgivning om asyl og indvandring, men deltager som eneste EU-land gennem en parallelaftale.
  • Danmark kan vælge at følge ændringerne fuldt ud eller at træde ud af aftalen, hvis systemet laves om.
  • Hvis Danmark ikke deltager i det reviderede Dublin-system, vil asylansøgere ikke længere kunne sendes ud af landet.
  • Norge, Island og Schweiz er tilsluttet Dublin-systemet som tredjelande.

Det eksisterende system er derfor hverken fair eller bæredygtigt, fastslår EU-Kommissionen, som med udspillet præsenterer forskellige modeller for en ny fælles asylpolitik.

"Vi kan fikse det ved enten at bygge et mere retfærdigt system ind i Dublin-reglerne, som jeg vil kalde Dublin Plus, som bevarer de gældende kriterier, men supplerer dem med fordeling til andre lande i særlige omstændigheder. Vi kan også følge en anden tankegang og ændre de grundlæggende kriterier, der bestemmer, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for en asylbehandling. I det scenarie vil ansvaret være bestemt fra udgangspunktet og i hver eneste sag på basis af en omfordelingsnøgle," sagde næstformand Frans Timmermans på pressemødet.

Særligt dilemma for Danmark
Kommissionen udstikker altså to veje. Enten en udbygning af de nuværende regler, hvor man tilføjer mulighed for omfordeling af flygtninge i krisesituationer. Eller et helt nyt system baseret på en fordelingsnøgle, som tager hensyn til landenes evne til at absorbere flygtninge - for eksempel med udgangspunkt i velstand.

Hvis man ender med et helt nyt system, vil der altså være tale om reelle asylkvoter, mens 'plus-modellen' også uundgåeligt vil rumme en tvungen fordeling af flygtninge.

For Danmark udgør asylreformen et særligt dilemma, fordi vi i dag kun følger Dublin-forordningen som led i en parallelaftale.

Det betyder, at Danmark i praksis ikke har stemmeret, men vil skulle tilslutte sig nye dele for at forblive en del af i systemet. Hvis man derimod vælger at skrue et helt nyt system sammen, vil Danmark på grund af retsforbeholdet automatisk stå uden for.

Kommissionen har dog indtil videre undgået at tænke højt om Danmarks status i et revideret asylsamarbejde.

Se Kommissionens udspil i faktaboksen.

Læs hele artiklen med politiske reaktioner på Altinget: eu (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Kommissionens forslag

EU-Kommissionen offentliggjorde onsdag et udspil til et nyt fordelingssystem for flygtninge i EU.

Udspillet er første skridt mod en reform af det fælles europæiske asylsystem og beskriver forskellige modeller for en ny asylpolitik.

Kommissionen peger på fem områder, hvor asylsystemet bør forbedres:

Nyt retfærdigt Dublinsystem skal afgøre, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning: For at kunne håndtere det store antal migranter bedre og sikre en retfærdig ansvarsfordeling vil Kommissionen kunne foreslå at ændre Dublinforordningen ved enten at strømline og supplere den med en korrigerende og fair mekanisme eller ved at gå over til et nyt system baseret på en fordelingsnøgle.

Sikre større konvergens og mindre asylshopping: Kommissionen vil foreslå en yderligere harmonisering af asylprocedurerne for at sikre en mere menneskelig og ensartet behandling i EU og fjerne de "pullfaktorer", der får migranter til at søge mod nogle få medlemsstater. Kommissionen vil kunne foreslå en ny forordning, som skal erstatte direktivet om asylprocedurer, og en ny forordning til erstatning af kvalifikationsdirektivet. Det kan også komme på tale at foreslå målrettede ændringer af direktivet om modtagelsesforhold.

Forebygge sekundære bevægelser i EU: For at sikre, at Dublinsystemet ikke bringes i fare på grund af misbrug og asylshopping, vil Kommissionen kunne foreslå foranstaltninger for at afskrække og sanktionere irregulære sekundære bevægelser. Visse rettigheder kan navnlig blive gjort betinget af registrering, optagelse af fingeraftryk og tilstedeværelse og ophold i den medlemsstat, der skal behandle ansøgningen.

Nyt mandat til EU's asylstøttekontor: Kommissionen vil kunne foreslå at ændre Det Europæiske Asylstøttekontors mandat, så det kan spille en ny rolle i politikgennemførelsen og en øget operationel rolle. Dette kan også omfatte forvaltning af fordelingsmekanismen inden for rammerne af et ændret Dublinsystem, overvågning af medlemsstaternes overholdelse af EU's asylregler, fastlæggelse af foranstaltninger til at afhjælpe de konstaterede mangler og kapacitet til at træffe operationelle foranstaltninger i nødsituationer.

Styrke Eurodacsystemet: For at fremme anvendelsen af et ændret Dublinsystem vil Kommissionen kunne foreslå at tilpasse Eurodacsystemet og udvide dets anvendelsesområde, sikre en bedre lagring og udveksling af fingeraftryk samt støtte tilbagesendelser.

Udspillet er et oplæg til diskussion. De konkrete lovforslag fremsættes først senere - efter al sandsynlighed først efter den britiske folkeafstemning om fortsat EU-medlemskab 23. juni.

Kommissionen foreslår samtidig en række tiltag, der skal skabe bedre rammer for lovlig indvandring til EU.

Læs mere om udspillet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frans Timmermans

Fhv. EU-kommissær for klimapolitik, ledende næstformand for den europæiske grønne aftale
mag.art. i fransk litteratur (Nijmegen Uni. 1985)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024