Religionshistoriker: Fejring af Luther nærmer sig historieforfalskning
KRONIK: Langt de færreste danskere kender til Martin Luthers mørke og antidemokratiske sider. Derfor nærmer det sig historieforfalskning, når vi på livet løs fejrer 500-året for reformationen, mens vi fortier ophavsmandens ugerninger, mener historiker Jens-André Herbener.
Anders Redder
JournalistAf Jens-André P. Herbener
Religionshistoriker og forfatter til bogen 'Luther – antidemokrat og statsidol'
31. oktober 2017 er det reformationens 500 års jubilæum. Her er det 500 år siden, at Martin Luther ifølge en gammel legende slog 95 teser op på slotskirkedøren i Wittenberg og igangsatte den protestantiske reformation.
Af samme grund kan det ikke overraske, at der i et gammelt lutheransk land som Danmark er lagt op til et fyrværkeri af fejringer og markeringer af jubilæet.
Senest har Danmarks Radio meldt sig på banen og bebudet, at den vil sende et ”enestående interviewprogram” med dronningen, hvor hun fortæller om sin evangelisk-lutherske tro.
Send dit indlæg til [email protected]
DR Koncerthuset vil stå for en stort anlagt ”direkte tv-transmitteret festkoncert med troen i fokus”.
Både repræsentanter fra kongehuset, regeringen og den danske folkekirke vil være til stede. Generelt kan danskerne se frem til en bredspektret vifte af DR-programmer om reformationen og dens betydning for det danske samfund.
Hvis Luther har bidraget til folkestyrets og frihedsrettighedernes fremkomst, har det altså været stik mod hans hensigt. Lidt ligesom Hitler, der stik mod sin hensigt bidrog til oprettelsen af FN, staten Israel og udstedelsen af Verdenserklæringen af Menneskerettigheder.
Jens-André Herbener
Religionshistoriker og forfatter til bogen 'Luther – antidemokrat og statsidol'
Kender vi til Luthers mørke sider?
DR’s tiltag repræsenterer blot en håndfuld af en række statslige og halvstatslige markeringer og fejringer af reformationsjubilæet 31. oktober. Og mange danskere vil sikkert deltage i dem. For lyder det ikke spændende og festligt?
Her vil jeg tillade mig et spørgsmål: Mon danskerne egentlig ved, hvad der fejres?
Ved de eksempelvis, at reformationens grundlægger, Martin Luther, opfordrede til at henrette utro ægtefolk, hekse, blasfemikere, paver, kardinaler, gendøbere, prostituerede, ja, sågar kvinder, der nægtede at have sex med deres mænd? Ved de, at han opfordrede til massemord på oprørske bønder, der ønskede tåleligere levevilkår?
Ved de, at han endte som hvidglødende jødehader? At han ville tvinge folk til at indlære hans version af kristendom, og at han ville forbyde andre religionsformer ude i samfundet, ja, allerhelst udrydde dem som det onde selv?
Ved de, at han forkastede folkestyre som anarkistisk pøbelvælde og foretrak teokratiske fyrster, som undersåtterne skulle udvise ekstreme grader af lydighed? At han støttede censur og hadede tolerance? At hans rasende dæmoniseringer af dem, han ikke brød sig om, medvirkede til at udløse nogle af de mest blodige religionskrige nogensinde og til lutheransk jernundertrykkelse af ikke-lutheranere?
En bølge af censur og forfølgelser
Og hvad angår lutheranismens indførelse i Danmark:
Ved danskerne, at den efter 1536 blev påtvunget dem ovenfra af kongemagt og statskirke ved hjælp af et hav af totalitære love og formaninger? Ved de, at den medvirkede til indførelsen af omfattende censur? Og at der blev indført dødsstraf for at være medlem af ikke-lutheranske religioner?
Ved de, at lutheranisme bidrog til en voldsom vækst i hekseforfølgelser herhjemme? Og at den førte til målrettet religiøs indoktrinering af børn på grundlag af Luthers Lille Katekismus?
Ved de, at fromme lutheranske konger stod bag love, der fastlagde de mest grusomme henrettelsesmetoder og lemlæstelsesstraffe i danmarkshistorien, f.eks. afbrændinger, systematiske piskninger og radbrækninger af levende mennesker? Og at lutheranske teologiprofessorer ofte anbefalede dødsstraf på basis af Bibelens Moselove?
Ved de, at lutheranisme længe bidrog, ikke til mere folkelig medbestemmelse, men til en endnu mere teokratisk kongemagt?
Kort sagt, at det tyranni, som Luther havde gjort op med, på nogle områder blev afløst af et endnu værre tyranni. Ved de, at den ”folkekirke”, som mange danskere i dag anser for en næstekærlighedsreligion og identificerer som en vigtig del af ”danskheden”, har en historisk baggrund i dette?
Eller hvad med Nazityskland: Hvor mange danskere har mon tænkt over, at nazismen fremstod i Luthers fædreland og lutheranismens verdenscentrum?
Ved de, at lutheranske kirker og kristne i hobetal udviste stor opbakning til Naziregimet og dets vanvittige antisemitisme?
Ja, at der i Tyskland opstod en indflydelsesrig kirkeretning, Deutsche Christen, der kombinerede lutheranisme og nazisme, og som anså Hitler for Luthers arvtager og en Guds gave? Ved de, at kun få lutheranske præster i Tyskland aktivt forsøgte at hjælpe jøderne og modarbejde Naziregimets politik?
Luther vaskes ren
Selv har jeg igen og igen oplevet, at folk næsten intet kender til de mørke sider af Luther og lutheranismen.
Det hænger utvivlsomt sammen med, at magthaverne og den største religion herhjemme i århundreder har været lutheranske. Og som sejrherrer har de fået gennemtrumfet det perspektiv, der er mest muligt gunstigt for dem selv.
Senest har en del lutheranere i Danmark slået til lyd for, at Luther var en humanistisk pioner, der lagde nogle af de første grundsten for frihed, lighed og folkestyre.
Men ofte undlader de at fortælle – eller nedtoner stærkt – at Luther selv var en svovlspyende hadprædikant og antidemokrat; at han udelukkende betonede menneskers lighed over for Gud, ikke i samfundet; at han i takt med, at hans tanker for alvor fik fyrstemagt i ryggen, skarpt afviste religionsfrihed og tolerance i samfundet; ja, at han sågar opfordrede til at henrette en række af sine religiøse modstandere.
Hvis Luther har bidraget til folkestyrets og frihedsrettighedernes fremkomst, har det altså været stik mod hans hensigt.
Lidt ligesom Hitler, der stik mod sin hensigt bidrog til oprettelsen af FN, staten Israel og udstedelsen af Verdenserklæringen af Menneskerettigheder. I ingen af tilfældene giver det naturligvis mening at fejre Luther og Hitler.
Luthers generalopgør med pavekirken har ganske vist inspireret andre til at gå imod magtfulde autoriteter. Men i det omfang, det har fået dem til at gøre noget andet, end Luther anbefalede, ville han selv have været den første til at modsætte sig det. For Luther var der nemlig én og kun én sandhed, hans egen. Og de, der afveg fra den, var på Djævelens hold. Punktum.
Når alt dette er sagt, skal det også siges, at det er helt naturligt, at lutheranere vil fejre Luther. Han er jo den evangelisk-lutherske folkekirkes fader, og nøglepunkter af hans teologi udgør fortsat rygraden i folkekirken.
Men undlader statsinstitutioner – der er forpligtede på sandhed, saglighed og at repræsentere alle danskere – at fortælle om de mange mørke sider af Luther, reformationen og deres konsekvenser, gør de sig i bedste fald skyldige i stærkt ensidig historieformidling. I værste fald regulær historieforfalskning.