Hjort: Selvfølgelig har Venstre ændret sig

"Vi kan ikke bare blive stående på det, vi mente engang, mens verden ændrer sig. Vi diskuterer jo heller ikke længere, om traktoren er en god ide."

Sådan lyder konklusionen fra Venstres mangeårige chefstrateg, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, efter et par uger, hvor debatten om Venstres sjæl har været intens. Kritikerne mener, at Venstre har gjort vold på sine liberale principper med partiets værdipolitiske stramninger, men den bekymring deler Hjort ikke.

Hjort har for længst fået rollen som Venstres grå eminence. Han blev ansat af Poul Hartling (V) tilbage i 1973 – og har siden 1984 været en helt central spiller i partiet, først som partisekretær, siden som minister. 

Principper eller nødvendighed
Kernen i Venstres indre værdipolitiske kamp er spørgsmålet, om et liberalt parti kan gå ind for ting, der i udgangspunktet er uliberale. Som eksempelvis grænsekontrol indenfor EU.

Hvis du vil beskytte det samfund, du lever i, må du skride ind over for ting, der truer det. Her kan det ikke nytte at komme med en argumentation om, at metoderne er uliberale

Claus Hjort Frederiksen
Forsvarsminister og Venstre-veteran

For nylig har din gamle boss, Uffe Ellemann-Jensen, kritiseret grænsekontrollen. Er du enig i den kritik?

"Jeg er også i princippet imod grænsekontrol. Men den er nødvendig, så længe der ikke er styr på EU's ydre grænser. Vi kan jo ikke have millioner af mennesker vandrende op til Europa," replicerer Claus Hjort Frederiksen.

Det er langtfra kun på burka-forbud og grænsekontrol, at Venstre har skiftet holdning de senere år. Det er kun overfladen. Bag det ligger en ændret analyse af integrationsproblemernes omfang:

"Jeg troede engang, at alle mennesker ønskede ytringsfrihed, ligestilling mellem mænd og kvinder, religionsfrihed og demokrati. Jeg troede, at selvom folk levede i et diktatur, delte de inderst inde de samme frihedsidealer som os. Men den tro har fået et grundskud," siger Hjort og tilføjer:

"For en liberal som mig har det været et chok at erkende, at der er mennesker her i landet, der slet ikke deler frihedsidealerne."  

Klassisk konflikt
Men alligevel er det vel ikke særlig liberalt at gribe til forbud?

"Det er den klassiske diskussion, om demokratiet må beskytte sig selv med udemokratiske midler. Det er en konflikt, der har ligget der hele tiden, og som nu er blevet meget påtrængende."

"For en liberal er det her da konfliktfyldt. Men hvis du vil beskytte det samfund, du lever i, må du skride ind over for ting, der truer det. Her kan det ikke nytte noget at komme med en argumentation om, at metoderne er uliberale," siger Hjort og tilføjer:

"Liberalismen skal ikke føre så vidt, at den fører til liberalismens egen undergang. Derfor kan man som liberal blive tunget til at anvende uliberale metoder."

Som danskere i Solvang
I gamle dage kunne man møde Venstre-folk, der sagde, at det ikke er noget problem, at indvandrere bosætter sig blandt deres landsmænd, for det gør danskere også i udlandet. Hvorfor har I forladt det synspunkt?

"Fordi virkeligheden trænger sig på. Vi troede, at det kun var et spørgsmål om tid, før indvandrere og flygtninge tilegnede sig vores værdier. Men der er desværre for mange, der bosætter sig i ghettoer og laver en modkultur til det danske samfund." 

"Her har vi liberale en pligt til at beskytte det liberale samfund, så det ikke bliver styret ind i en totalitær retning."

Integrationsproblemerne startede tilbage i 80'erne, men man hørte ikke meget til Venstre på det felt før sidst i 90'erne. Var I for længe om at indse problemets omfang?

"Ja, det må jeg erkende. Vi havde en naiv forestilling om, at når man kom til Danmark og så, hvor godt alting fungerede, og hvordan ens individuelle rettigheder blev beskyttet ...at man så ville tage vores værdier til sig."

"Men der er bare nogen, der slet ikke tager vores værdier til sig. Det er skræmmende, og det er derfor, vi som samfund må sætte hælene i."   

Tag til Saudi-Arabien
Claus Hjort Frederiksen kan "slet ikke forstå, hvorfor man bosætter i Danmark, hvis ikke man bryder sig om det danske samfunds normer":

"Når det gælder folk, der ikke bryder sig om demokrati, religionsfrihed og ligestilling mellem kønnene, må man spørge sig selv: Hvorfor fanden tog de egentlig til Danmark? Hvorfor tog de ikke til Saudi-Arabien i stedet for?"

"Det er derfor, vi fra samfundets side må sige: "Hvis I synes, systemet er bedre i Saudi-Arabien, så tag til Saudi-Arabien. For vi ændrer ikke Danmark."

Der er værdipolitiske strømninger i Venstre, der er nær Radikale Venstre, og der er andre, der er nær Dansk Folkeparti. Kan et parti i længden rumme så store forskelle?

"Jeg tror egentlig ikke, der er nogen forskel i analysen af problemerne. Da vi diskuterede burka i sidste uge, var alle enige om at tage afstand fra burkaen. Der er forskelle i valg af metode til at slippe af med burkaen, men det ser jeg ikke som afgrundsdybe forskelle.

Rædselsfulde eller åndsbeslægtede
Uffe Ellemann kaldte i sin tid DF for "rædselsfulde". Men under Muhammed-krisen i nullerne erklærede du et værdifællesskab med DF. Hvorfor sagde du det?

"Fordi DF i den debat fremhævede værdier som ytringsfrihed, ligeberettigelse mellem mænd og kvinder og religionsfrihed. De, der kæmper for de synspunkter, har jeg et åndsfællesskab med."

Men står Venstre så ikke værdipolitisk et helt andet sted end i Uffes Ellemann tid?

"Jamen vi står også problemmæssigt et helt andet sted. Venstre har lige haft 125 års jubilæum, og det ville da være lidt mærkeligt, hvis jeg stod fast på de analyser, man havde i Venstre for 125 år siden," siger Hjort og tilføjer:

"Man er nødt til som reflekterende menneske at flytte sig i takt med, at virkeligheden ændrer sig."