Højesteret: En omstridt og magtfuld 350-årig

Det var i Nyrup-regeringens sidste år, og regeringspartiernes retspolitikerne holdt møde hos den daværende justitsminister Frank Jensen (S). En af deltagerne foreslog, at man skærpede loven, så der kom markant strengere straffe for vold og voldtægt. Men Frank Jensen var skeptisk:

"En så stor skærpelse vil dommerne aldrig gå med til," lød argumentationen.

Frank Jensens argumentation undrede et par af de andre mødedeltagere. I deres optik var det Folketinget og aldeles ikke dommerne, der skulle regulere det overordnede strafniveau. Det skisma skulle vise sig at blive centrum for det voksende antal kompetencestridigheder mellem dommere og politikere.

Striden udgør et diskret bagtæppe, når Højesteret 14. februar fejrer sit 350 års jubilæum med blandt andet fest på Københavns Universitet, nye frimærker og en omfangsrig jubilæumsbog. Den danske Højesteret er en respekteret institution, der er ukorrupt og uafhængig, og fødselaren vil få mange roser med på dagen.

Men festivitasen vil ikke kunne skjule, at dommerne i almindelighed og landets højeste domstol i særdeleshed er anderledes omstridt end for bare 10-15 år siden.

Politisk udnævnte dommere
Historisk har Højesteret været varsom med at bevæge sig for langt ud i grænselandet mellem jura og politik. I modsætning til den tyske Forfatningsdomstol, der har meget vidtgående beføjelser - og den amerikanske Højesteret, der ligeledes har stor politisk indflydelse.

Vi har dog demokrati, hvor forholdet mellem straffene for forskellige typer forbrydelser skal bestemmes af befolkningens valgte repræsentanter - og ikke af kongeligt udnævnte jurister.

Anders Fogh Rasmussen, daværende Venstre-formand
I BT juni 1999

I USA skal højesteretsdommerne til gengæld godkendes af Senatet, mens der ikke er nogen politikere, der har indflydelse på udnævnelsen af danske højestretsdommere. Her er justitsministerens endelige godkendelse af en højesteretsdommer en formalitet i stil med dronningens involvering i regeringsdannelser.  

Til gengæld for den politiske uafhængighed forventer de folkevalgte, at Højesteret loyalt fortolker lovene, som politikerne havde tænkt dem. Og det er hér, det efter en del politikeres mening er begyndt at knibe. 

Tvind-dommen 
Højesteret trådte for alvor i karakter, da retten i 1999 underkendte Folketingets lovgivning rettet mod Tvind-skolerne. Det var første gang, Højesteret betegnede en af Folketingets love som grundlovsstridig.