2010: Løkkes første svendestykke

På Dansk Folkepartis foranledning og i finanskrisens kølvand indgår VKO-flertallet i 2010 en markant dagpengereform og markerer et årtis borgerlig dominans: Dagpengeperioden halveres fra fire til to år, mens genoptjeningsperioden fordobles fra seks til tolv måneders fuldtidsarbejde. Dagpengereformen blev siden en kilde til konstant uro i årene fremover. 

^{Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix}

2011: Den første kvindelige statsminister

Ved folketingsvalget i 2011 går Socialdemokratiet med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen et enkelt mandat tilbage, Lars Løkkes Venstre et mandat frem. Det forhindrer dog ikke rød blok i at genvinde regeringsmagten efter ti år med borgerlige regeringer; S danner 18 dage efter valget regering med R og SF, og 45-årige Thorning-Schmidt bliver samtidig Danmarks første kvindelige statsminister.

^{Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix}

2012: Arveprins Kristian tager over efter Pia

Dansk Folkepartis formand gennem 17 år, en af dansk politiks mest magtfulde politikere efter årtusindeskiftet, Pia Kjærsgaard, træder tilbage på DF's årsmøde i september 2012. Ikke overraskende overtager partiets kronprins, Kristian Thulesen Dahl, formandsposten.

^{Foto: Niels Ahlmann Olsen/Ritzau Scanpix}

2013: 3 timer og 43 minutter

Så lang tid går der, da Lars Løkke Rasmussen 20. oktober 2013 holder et historisk langt pressemøde, hvor han erkender, at han skulle have stoppet sine flyrejser på 1. klasse som formand for GGGI, der beløb sig til 770.000 kroner. Løkke lover samtidig at fremlægge alle sine bilag. En måned senere, 21. november, trækker Christian Friis Bach (R) sig som udviklingsminister, fordi han som bestyrelsesmedlem i GGGI har været med til at godkende de rejseregler, Løkke rejste efter.

^{Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix}

2014: Hvem ringer klokkerne for?

30. januar 2014 trækker Annette Vilhelmsen sig som SF-formand, mens partiet træder ud af S-R-SF-regeringen. Det sker efter uro internt i partiet, hvor flere medlemmer af folketingsgruppen ikke bakker op om partiledelsens beslutning om at støtte salget af Dong-aktier.

^{Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix}

2015: Flygtningekrisen rammer Danmark

Adskillige danske medier viser 7. september 2015 billeder af flere hundrede flygtninge på Sydmotorvejen ved Rødby med kurs mod Sverige.

^{Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix}

2016: 186.000 kroner og en bil

26. januar 2016 vedtager et bredt flertal i Folketinget den omstridte smykkelov, der giver politiet lov til at beslaglægge 10.000 kroner og enkeltgenstande med en værdi på over 10.000 kroner, når de visiterer flygtninge. Da loven fylder tre år i 2019 efter stor diskussion og opmærksomhed, har den kun været i brug ti gange. Ikke et eneste smykke er blevet beslaglagt. Politiet har dog beslaglagt 186.800 kroner og en bil. 

^{Foto: Eric Vidal/Reuters/Ritzau Scanpix}

2017: 57 milliarder kroner

Så stor er den forventede pris, da Folketingets Finansudvalg i december 2017, efter lang tids lobbyarbejde og politisk diskussion, godkender, at Danmark skal købe 27 nye F-35-kampfly fra Lockheed Martin. En måned senere øges Danmarks forsvarsbudget fra 1,17 til 1,3 procent af BNP. Det er første gang, forsvarsbudgettet øges siden Den Kolde Krigs afslutning.

^{Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix}

2018: Nej til maskering

Tildækningsforbuddet træder i kraft 1. august 2018, efter det er blevet vedtaget af et bredt politisk flertal. Man risikerer nu bødestraf for at bære niqab eller burka i det offentlige rum. I august 2019, et år efter loven trådte i kraft, er der blevet uddelt 23 bøder under henvisning til loven. 

^{Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix}

2019: Blå blok efterladt i granatchok

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bliver de helt store tabere ved årets folketingsvalg: Liberal Alliance mister ni mandater af sine hidtidige 13, mens Dansk Folkeparti efter drømmevalget i 2015 bliver mere end halveret og mister 21 af sine 37 mandater. LA-formand Anders Samuelsen bliver slet ikke valgt ind, mens Dansk Folkeparti fortsætter blødningen fra kommunalvalget i 2017. Dansk Folkeparti ligger nu til blot 10 procent af stemmerne og yderligere tilbagegang i mandater, mens LA – nu med ny formand – balancerer faretruende tæt på spærregrænsen.

^{Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix}