Inger Støjberg starter firma efter Venstre-exit

NYT FIRMA: Den tidligere integrationsminister og V-politiker, Inger Støjberg, har stiftet firmaet Inger Støjberg – til kamp om danske værdier. Det sker halvanden uge, efter hun meldte sig ud af Venstre.

Den tidligere næstformand i Venstre Inger Støjberg genopliver hendes enmandsvirksomhed, og navngiver den Inger Støjberg - til kamp for danske værdier.
Den tidligere næstformand i Venstre Inger Støjberg genopliver hendes enmandsvirksomhed, og navngiver den Inger Støjberg - til kamp for danske værdier.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nicole Sander Bertelsen

Halvanden uge efter hun meldte sig ud af Venstre, er der nyt fra Inger Støjberg.

Den tidligere næstformand i Venstre har genåbnet en enkeltmandsvirksomhed, som hun lukkede tilbage i 2001. Det skriver finans.dk.

Tidligere hed virksomheden Støjberg Kommunikation V/ Inger Støjberg, men nu er firmaet blevet genoplivet under det nye navn, Inger Støjberg – til kamp om danske værdier.

Støjberg bekræfter, at firmaet i Hadsund er blevet genoprettet, men hun uddyber ikke, hvad formålet er:

”Alle ved, at jeg bruger mine vågne timer på at kæmpe for danske værdier. Det har jeg tidligere gjort i Venstre, men den kamp var der ikke længere tilstrækkelig plads til i partiet,” siger hun til finans.dk.

Forbliver løsgænger
Samtidig med genoprettelsen af sit firma understreger Støjberg, at hun fortsat vil være løsgænger i Folketinget. Siden udmeldelsen af Venstre er der blevet spekuleret i, om Støjberg ville melde sig under fanerne hos enten Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti.

Det er med det nye firma endnu uklart, om Støjberg vil skifte løsgængertilværelsen ud med et partimedlemskab hos et af de to partier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partiformand (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024