Investorer venter på politisk regulering før biodiversitet kan blive en god forretning

Spørgsmålet om, hvordan man får omstillet økonomien til gavn for biodiversiteten er centralt på COP 16, hvor finansieringseksperterne denne gang deltager i stort antal side om side med naturforkæmpere og organisationer.

For hvis ikke man begynder at investere proaktivt i at bevare biodiversitet og rette op på de skader, der allerede er sket på naturen, kommer det til at koste samfundet dyrt, lyder det blandt andet fra Verdensbanken.

Her vurderer man, at det kan medføre et årligt fald i det globale BNP på 2700 milliarder dollars i 2030, hvis naturen og de økosystemer, den understøtter forringes eller kollapser.

Omvendt, taler bankens økonomer også om de enorme muligheder, der ligger i at udvikle nye forretningsmodeller, der eksplicit fremmer biodiversitet og en mere bæredygtig tilgang til fødevareproduktion og brug af jordens ressourcer. I omegnen af 10,1 milliarder dollars årligt og 395 millioner nye job inden 2030.

Særligt i udviklingslandene har biodiversitet en central rolle for det økonomiske vækstpotentiale og evnen til at tiltrække investeringer.

Så der er altså også nye penge at hente, hvis man gør mere ud af at kortlægge virksomhedernes muligheder i forhold til biodiversitet og får afdækket de risici, der følger med en produktion eller ydelse, der er afhængig af naturens ressourcer.

En af dem, der kan påvirke investorerne til at få penge på bordet. er investeringsrådgiver Mads Steinmüller fra Danske Bank, som selv er i Columbia for at deltage i konferencen.

”Hvis biodiversiteten forsvinder, kan det have drastiske konsekvenser for mange virksomheder. Øvelsen for os er at finde af, hvordan vi kan bidrage til den her aftale og rykke penge hen mod af de virksomheder, der er med til at genoprette naturen i stedet for til dem, som skader naturen,” siger han.

Virksomhedernes risiko i fokus