Justitsministeren udleverer notat til Sass

DOKUMENTATION: Justitsministeriet har efter ombudsmandens kritik besluttet at udlevere det omstridte notat. Statsministeriet tager kritikken til efterretning.
Morten Bødskov (S) har i dag besluttet, at notatet fra mødet i Statsministeriet 28. september sidste år skal udleveres til Henrik Sass Larsen.
Morten Bødskov (S) har i dag besluttet, at notatet fra mødet i Statsministeriet 28. september sidste år skal udleveres til Henrik Sass Larsen.Foto: Lars Svankjær

Den tvivl, der er rejst, betyder for mig at se, at det rigtige nu er, at notatet bliver udleveret til Henrik Sass Larsen. Af hensyn til andre personers private forhold og ud fra hensynet til forebyggelse mv. af lovovertrædelser er visse oplysninger i notatet streget over. Samtidig vil den tavshedspligt, som Henrik Sass Larsen blev pålagt, ikke gælde.

Morten Bødskov (S)
Justitsminister

Folketingets Ombudsmand har i dag afgivet en udtalelse i sagen, hvor Henrik Sass Larsen på et møde den 28. september 2011 i Statsministeriet i forbindelse med regeringsdannelsen fik vist et notat med oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste.

Folketingets Ombudsmand har rejst tvivl om gyldigheden af det tavshedspålæg, der blev meddelt Henrik Sass Larsen i forbindelse med mødet i Statsministeriet. Ligeledes udtrykker ombudsmanden kritik af, at Justitsministeriet ikke tilbød Henrik Sass Larsen på ny at gennemse notatet.

Folketingets Ombudsmand har ikke fundet grundlag for at kritisere, at Justitsministeriet ikke udleverede notatet til Henrik Sass Larsen. Justitsministeriet tager Ombudsmandens udtalelse til efterretning.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

"Jeg har i dag besluttet, at notatet fra mødet i Statsministeriet den 28. september sidste år skal udleveres til Henrik Sass Larsen. Beslutningen skal ses i lyset af Ombudsmandens udtalelse, hvori der er rejst tvivl om gyldigheden af det tavshedspålæg, der blev givet til Henrik Sass Larsen på mødet.

Ombudsmanden har ikke fundet grundlag for at kritisere, at notatet ikke tidligere er blevet udleveret. Men den tvivl, der er rejst, betyder for mig at se, at det rigtige nu er, at notatet bliver udleveret til Henrik Sass Larsen. Af hensyn til andre personers private forhold og ud fra hensynet til forebyggelse mv. af lovovertrædelser er visse oplysninger i notatet streget over. Samtidig vil den tavshedspligt, som Henrik Sass Larsen blev pålagt, ikke gælde. Hvis Henrik Sass Larsen ønsker det, vil han kunne gennemse hele notatet i Justitsministeriet."

Dokumentation

Pressemeddelelser fra Statsministeriet:

Udtalelse fra statsministeren i forbindelse med ombudsmandens udtalelse i Sass Larsen-sagen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt udtaler i forbindelse med ombudsmandens udtalelse i Sass Larsen-sagen d.d.:

"Ombudsmanden har udtalt kritik af Justitsministeriet og Statsministeriet for proceduren i forbindelse med, at Henrik Sass Larsen blev meddelt et tavshedspålæg. Den kritik er blevet taget til efterretning. Justitsministeriet har efterfølgende hævet Henrik Sass Larsens tavshedspålæg, og i lyset af ombudsmandens udtalelse har Justitsministeriet ligeledes besluttet at udlevere det relevante notat til Henrik Sass Larsen. Jeg er tilfreds med, at Justitsministeriet har reageret hurtigt og effektivt".

Departementschefens udtalelse i anledning af ombudsmandens udtalelse i Sass Larsen-sagen

I forbindelse med ombudsmandens udtalelse i Sass Larsen-sagen d.d. udtaler Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen:

"Ombudsmanden har i dag kritiseret Statsministeriet og Justitsministeriet for procedurefejl i forbindelse med, at Henrik Sass Larsen blev meddelt tavshedspålæg. Tavshedspålægget blev meddelt Henrik Sass Larsen i forbindelse med regeringsdannelsen, hvor han fik vist et notat med oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste.

Statsministeriet tager ombudsmandens kritik til efterretning.

Ombudsmanden har i udtalelsen bl.a. peget på, at tavshedspålægget burde have været meddelt skriftligt og ikke som det skete mundtligt, og at det er tvivlsomt, om tavshedspålægget på grund af procedurefejlene kan håndhæves over for Henrik Sass Larsen.

Statsministeriet noterer, at Justitsministeriet har besluttet sig for at udlevere det relevante notat til Henrik Sass Larsen, og at den tavshedspligt, som Henrik Sass Larsen blev pålagt, ikke gælder."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Sass Larsen

Adm. direktør, Aktive Ejere, formand, Klasselotteriet, bestyrelsesmedlem, Nordsøenheden
bachelor i HA/forvaltningsstudier (RUC)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024