K fremlægger 2020-plan

KORT NYT: Konservative har fremlagt sit bud på en 2020-plan med overskriften "Ny vækst og styr på gælden". Partiet vil styrke den private sektor frem mod 2020 på bekostning af den offentlige.
Anne Justesen

Det Konservative Folkeparti præsenterede mandag en 2020-plan, hvor partiet lægger op til en omfordeling af samfundsressourcerne for i alt 62 milliarder kroner. De fleste penge skal gå fra det offentlige til det private.

Konservatives 2020-plan indeholder blandt andet skatte- og afgiftslettelser på 40 milliarder kroner inden 2020, en selskabsskat på 15 procent samt en afskaffelse af efterlønnen. 

"Vi vil af med gælden og genskabe væksten. Hvis man vil have mere frihed til familierne og skabe mere dynamik i virksomhederne, skal vi prioritere anderledes. Det nytter ikke at løbe fra det. Og nu sætter vi så tal og ord på, hvor vi vil hente pengene. Det er behov for at gøre noget markant. Vi kan ikke bare lappe på tingene," siger Konservatives partiformand, Lars Barfoed, i en pressemeddelelse.

Se Konservatives 2020-plan her.

Dokumentation

Hovedpunkter i Konservatives 2020-plan:

Gælden skal væk: Der afsættes midler til at afdrage på statsgælden. 

Hensyn til den demografiske udvikling: Der afsættes midler, så det nuværende serviceniveau også gælder i 2020. 

Forskningsbevillingerne øges til 1,25 procent af BNP.

Selskabsskatten sænkes til 15 procent, og topskatten fjernes.

Beskæftigelsesfradraget hæves med, hvad der svarer til 6 milliarder kroner årligt.

Grundskylden fastfryses, så den fremover kun stiger med inflationen.

Boligjobordningen gøres permanent og skal efter svensk model også omfatte service i hjemmet. 

Afgifter på 28 dagligvarer afskaffes. Desuden skal blandt andet afgiften på øl ned på tysk niveau. 

NOx-afgiften rulles tilbage, og reklameafgiften afskaffes.

Arveafgiftes fjernes. 

Der afsættes 1,5 milliarder kroner årligt til at styrke indsatsen for samfundet mest udsatte borgere – blandt andet til akuthuse i København og Aarhus. 

Der afsættes 300 millioner kroner til en ny, uafhængig, national naturfond.

Nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 skal give i alt 22 milliarder kroner til forbedring af konkurrenceevnen i den private sektor. 

Den offentlige sektor skal blive mere effektiv gennem modernisering, flere kommunale opgaver udbudt i fri konkurrence og reduktion af sygefraværet kan frigøre 12 milliarder kroner frem mod 2020. 

En prioriteringskommission skal gennemgå de offentlige budgetter og anvise udgifter, som kan skabe mere vækst ved at blive brugt anderledes. De besluttede besparelser skal gå ubeskåret til at øge forskningsaktiviteterne, så de kommer op på 1,25 procent af BNP. 

Kommunerne skal i højere grad belønnes for at få folk i arbejde.

Efterlønnen skal væk. 

Den grønne check på 1300 kroner og den supplerende grønne check på 280 kroner afskaffes og erstattes af målrettede afgiftslettelser og et øget beskæftigelsesfradrag.
 
Stop for fradrag på fagforeningskontingent. 
 
Kontanthjælpsloftet genindføres.

Regeringens udlændingepolitiske lempelser droppes, blandt andet skal starthjælpen og 225 timers-reglen genindføres. 
 
Udviklingsbistanden skal fastlægges til 0,8 procent af BNI. 
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Barfoed

Formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company, næstformand, By & Havn
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2016), Harvard Kennedy School Executive Education (2017)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024