Kandidater ønsker overbehandling af døende mennesker stoppet – men afviser politisk indgriben

Livsforlængende behandling, som ikke gavner nogen, skal stoppes, mener folketingskandidater fra Venstre, Konservative og SF. Det rigtige værktøj er dog ikke politisk regulering, lyder det.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Fagfolk efterspørger mere fokus på at få stoppet udsigtsløse behandlinger af døende mennesker.

I et opråb i Altinget har en overlæge og en lægefaglig vicedirektør påpeget, at alt for mange danskere modtager livsforlængende behandling, som de ikke ønsker eller har gavn af.

Folketingskandidater med indsigt i sundhedsvæsenet fra Venstre, Konservative og SF anerkender, at det er en problemstilling, der skal rejses fokus på.

SF-folketingskandidat Lise Müller, der har en baggrund som sygeplejerske, mener, at for højt tempo i sundhedsvæsenet kan være en årsag.

"Jeg har en opfattelse af, at hvis man satte sig ned og talte med patienterne og de pårørende, ville der være en del af dem, der ville vælge en behandling fra. I hele det her tempofyldte sundhedsvæsen, hvor alt bliver målt og vejet, tror jeg, at arbejdet med menneskelige relationer går tabt," siger hun.

Også konservativ folketingskandidat og tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen siger, at overbehandling af døende alt for ofte finder sted.

"Det ligger i tiden, at der må findes en løsning på alt. Der er nogle, der fuldt forståeligt klamrer sig til livet og tager imod behandling, som ikke bygger på evidensbaseret viden. Vi skal turde sige, at nogle dør, og at vi ikke kan gøre mere for dem," siger han.

Venstre-folketingskandidat Ulrich Fredberg, som er overlæge og sidder i regionsrådet i Midtjylland, er enig.

"Man behandler folk helt nede i graven nærmest. Det er livet, man skal forlænge – ikke døden. Hvis man spørger folk, hvordan de gerne vil afslutte livet, svarer alle, at de håber, at de er friske til det sidste," siger han.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024