Kenneth Thue Nielsen: Sådan rammer valgvinden de enkelte partier

Kommunalvalg er er en kamp mellem Socialdemokratiet og Venstre om borgmesterkæder. Sådan har det været ved de hidtidige kommunalvalg og sådan bliver det også denne gang.

I perioden fra 2005 til 2017 har de to partier snuppet mellem 82 og 86 procent af alle landets borgmesterposter. I det følgende tager vi et grundigt kig på de seneste fire kommunalvalg for at blive klogere på, hvad vi kan forvente os af det kommende valg.

Et vue ud over de seneste knap 20 års kommunalvalg vidner om en høj grad af stabilitet i det kommunale landskab. Dette bekræftes af, at der i hovedparten af kommunerne ikke er den store spænding om hvem byens næste borgmester bliver. Heller ikke ved det kommende valg.

Dermed ikke sagt, at kommunalvalg er fri for hverken drama eller vælgerskred. Historien er fuld af dramatiske konstitueringsforløb og kommunalvalget i 2013 flyttede markant rundt på den sædvanlige kommunale magtfordeling.

Ved kommunalvalget i 2013 oplevede Socialdemokratiet i mindre tilbagegang på 1,1 procentpoint sammenlignet med valget i 2009. Tilbagegangen bidrog imidlertid til at dramatisk fald i antallet af borgmesterposter fra 49 i 2009 til blot 33 i 2013.

Det ukronede borgmesterparti

Titlen som landets ukronede borgmesterparti var tabt. Venstre erobrede fra 2009 til 2013 17 borgmester og den socialdemokratiske selvopfattelse led et hårdt knæk.

Socialdemokraterne havde i en række kommuner ikke været skarpe nok i de afgørende konstitueringsforhandlinger på valgnatten. Det blev der ændret på ved kommunalvalget i 2017 hvor partiet oplevede en pæn fremgang i vælgertilslutning og et spring tilbage til rollen som landets ledende borgmesterparti.

Valget i 2017 blev tungt for de Konservative. På trods af en lille fremgang i forhold til valget i 2013 tabte partiet 62 procent af sine borgmesterposter da de gik fra 13 til otte.

I Danmark fører ti procent af stemmerne ikke til ti procent af borgmesterposterne for fløjpartierne. Det er SF's flotte valg i 2009 et godt billede på. Fra 2005 til 2009 fordoblede partiet næsten sit stemmetal fra 7,4 procent til 14,5 procent.

Det gav godt nok også en fordobling af antal borgmesterposter (fra en til to) men er stadig langt mindre end hvad man som udgangspunkt kunne forvente med tilslutning fra hver syvende vælger. I konstitueringsforhandlingerne kredser magten som oftest omkring Konservative, Socialdemokrater og Venstrefolk.

Brug bakspejlet til at se fremad

Landets valgforskere har gennem en årrække lært os om de såkaldte valgvinde. Begrebet om, at de nationale tendenser i meningsmålingerne har en afsmittende effekt på tilslutningen til de enkelte partier i kommunerne.

Kort sagt: Hvis det går rigtigt godt for et parti i de nationale meningsmålinger – ja så kan partiet godt forvente en vis fremgang på kommunalt plan.

Valgvindsmodellen blev efter kommunalvalget i 2013 opgraderet med en lang række nuancer. De to væsentligste er, at valgvinden ikke er lige stærk for alle partier.

Forskerne har vist, at de store partier har en mindre effekt ud af national fremgang end de små partier. Forskerne har desuden vist, at partier, som allerede har borgmesterposten i en kommune, ikke får så meget ud af nationale valgvinde.  

Tabel 3 herunder kræver en forklaring om end konceptet i tabellen er enkelt.

I tabellen sammenlignes Altingets nyeste gennemsnit af de nationale meningsmålinger offentliggjort før kommunalvalget med det faktiske valgresultat fra det selvsamme kommunalvalg.

S klarer sig systematisk bedre end forudset

Lad os se på Socialdemokratiet i 2005. 

I november 2005 offentliggjorde Altinget et vægtet gennemsnit af meningsmålingerne, som viste, at Socialdemokratiet stod til en tilslutning på 27,1 procent af vælgerne (nationalt). Tabel 3 viser samtidigt, at Socialdemokratiet ved kommunalvalget i 2005 fik tilslutning fra 34,3 procent af vælgerne.

Socialdemokratiet klarede sig således 7,2 procentpoint bedre ved kommunalvalget i november 2005 end de gjorde i altingets gennemsnit af meningsmålinger fra november 2005.

Ser vi på tabellens første kolonne (S) kan vi se, at Socialdemokratiet konsekvent har klaret sig markant bedre ved de sidste fire kommunalvalg sammenlignet med det seneste offentliggjorte Altinget snit umiddelbart før kommunalvalget.

Tabellen viser, at Socialdemokratiet har fået mellem 5,1 og 7,2 procentpoint flere stemmer ved de sidste fire kommunalvalg sammenlignet med Altingets nyeste gennemsnit af målingerne umiddelbart før kommunalvalget.

Kolonnens nederste tal (27,7 procent) er Altingets nyeste snit af målingerne. Tallet viser, at Socialdemokratiet aktuelt står til 27,7 procents tilslutning. Hvis den tilslutning stadig gælder, kan Socialdemokratiet se frem til et stærkt kommunalvalg med et landsresultat på måske endda over 30 procent.  

Har K fået deres Jesus Pape Poulsen?

Næste nedslag er de Konservative (kolonne K). Tabellen viser, at de Konservative ved kommunalvalgene i 2005 og 2009 opnåede omkring samme tilslutning som i de nationale meningsmålinger på samme tid.

Men tallene fra valgene i 2013 og 2017 fortæller en anden historie: Ved disse valg klarede de Konservative sig markant bedre ved kommunalvalgene end i de nationale meningsmålinger (hhv. 4,2 og 4,4 procentpoint). Tabellen viser også, at de Konservative nyder meget høj til slutning i de aktuelle meningsmålinger.

Altingets snit fra november 2021 giver således partiet tilslutning fra 13,8 procent af vælgerne. Hvis de Konservative kan holde det niveau – og måske endda få en lille kommunebonus – ser træerne ud til at vokse ind i himlen for Papes partisoldater.

Under alle omstændigheder ser de Konservative frem mod det potentielt bedste valgresultat i de sidste mindst 25 år.

Tulle på vej mod Via Dolorosa

Systematikken for Dansk Folkeparti er ikke til at tage fejl af når vi kigger ud over de sidste fire kommunalvalg. Partiet har systematisk klaret sig markant dårligere ved kommunalvalgene sammenlignet med tilslutningen i de nationale meningsmålinger fra samme periode.

Tabellen viser, at DF har fået mellem 6,4 og 8,1 procentpoint færre stemmer ved kommunalvalgene end de gjorde i de nationale målinger. Tabellen viser også, at partiet aktuelt har tilslutning fra blot 6,3 procent af vælgerne i den nyeste Altinget måling.

Efter landsmødet i september fik partiet klogelig lagt låg på den længerevarende interne uro. Men alt tyder på et skidt kommunalvalg og med stor sandsynlighed en efterfølgende ny uro i partiet.

Nu eller Ellemann

For Venstre er tendenserne ikke tydelige. Ved valgene i 2005, 2009 og 2013 klarede partiet sig omtrent lige så godt ved kommunalvalgene som i de samtidige nationale meningsmålinger. I 2019 klarede partiet sig imidlertid væsentligt bedre end man ville have gættet på ved at skele til de nationale målinger.

Partiet stod til 18,8 procent i målingerne men fik et kommunalvalg, som var 4,3 procentpoint bedre end landsmålingerne. Venstres udgangspunkt er ved det kommende kommunalvalg imidlertid væsentligt ringere end det har været ved de fire foregående kommunalvalg.

Partiet står aktuelt til en historisk set meget lav tilslutning fra blot 14,5 procent af vælgerne. Sidste periode hvor Venstre oplevede en tilsvarende lav tilslutning var i 1990’erne under Uffe Ellemann-Jensens formandskab.

Venstre var – som Dansk Folkeparti – ligeledes velsignet med en god timing af partiets landsmøde. Lange perioder med dårlige målinger svækker selvopfattelsen og det rammer uvægerligt partiernes ledelser. Det skete i begge partier.

Men fælles for de to partiformænd var, at det lykkedes dem begge at skabe en platform hvor interne uenigheder trådte i baggrunden og kommunalvalget i forgrunden. Nu skal varen så leveres.

Givet at valgvindene blæser langt mindre for de store partier kan Venstre formodentligt se frem til et hæderligt kommunalvalg hvor partiet kunne få i nærheden af 20 procent af stemmerne. Det vil på den ene side være det dårligste resultat i mange år – men på den anden side vidne om et parti på ret kurs.   

SMS’er og de andre jokere

Hverken valgvindsmodellen eller de nationale meningsmålinger siger noget sikkert om hvordan det kommende kommunalvalg ender. Men ved at iagttage fortiden kan vi måske blive klogere til at gætte på hvad fremtiden vil bringe.

Efter offentliggørelsen af Altingets gennemsnit af målingerne i starten af november er det væltet frem med nationale og kommunale meningsmålinger i landets medier. Målingerne giver imidlertid ikke noget entydigt billede af, at Danmark har forandret sig væsentligt efter Altingets offentliggørelse.

Tilbage står en lang række forhold hvis betydning er vanskelige at vurdere betydningen af ved det kommende kommunalvalg. Statsministerens troværdighed har lidt en knæk i granskningskommissionen. Socialdemokratiet står midt i en længere periode med kontinuerlig dårlig presse.

Det har trukket nedad i de nationale meningsmålinger. Men hvor stor bliver afsmitningen ude i kommunerne?

Venstre har sagt farvel til både Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg. Er det et for længst afsluttet kapitel eller oplever V-vælgerne et savn?

Og Dansk Folkeparti: Mon de alligevel får et acceptabelt valg nu hvor partiet ligger så lavt at det snart sagt kun kan være kernetropperne, som er tilbage.

Dansk politik bliver på alle måder spændende at følge i månederne efter kommunalvalget. Godt valg!