Kinas ambassadør: USA bruger Kina til at dække over egne interesser i Grønland

Af Feng Tie
Folkerepublikken Kinas ambassadør til Danmark

Der er ingen grund til at se Kina som en trussel, men snarere som en partner med mange muligheder. Det er vigtigt at huske på, at ethvert samarbejde er frivilligt. Kina kan jo på ingen måde påtvinge Grønland eller Danmark et samarbejde.

Feng Tie
Folkerepublikken Kinas ambassadør til Danmark

Det ser ud til, at USA's ambassadør i Danmark har fået for vane at lange ud efter Kina, når hun udtaler sig i de danske medier. For nylig rettede hun endnu et verbalt angreb mod Kina.

I sit indlæg i Altinget 20. april fremstiller den amerikanske ambassadør indirekte, at USA's forsøg på at øge sin indflydelse i Grønland er den bedst mulige løsning for Danmark og Grønland, da alternativet ellers er, at Rusland og Kina kommer og tager Grønland. Det er absurd og misvisende.

Desværre viser historien, at USA har valgt ikke at tage ansvar over for natur, miljø og mennesker i det arktiske område.

Feng Tie
Folkerepublikken Kinas ambassadør til Danmark

Den amerikanske ambassadør skriver også, at Kina "kalder sig selv en arktisk stat, selvom der er næsten 1.500 kilometer mellem Arktis og Kina". Men det er ikke sandt. Kina har aldrig kaldt sig en arktisk stat, så denne udtalelse fra USA's ambassadør er også uvederhæftig.

Implikationer for Kinas kystbyer
Ifølge FN's havretskonvention (Unclos) samt en række internationale love og regler, så har stater uden for den arktiske region ret til videnskabelig forskning, navigation/sejlruter, overflyvninger, fiskeri, lægning af havbundskabler og rørledninger samt udvinding af mineraler i internationale farvande og andre relevante områder i Ishavet.

Derudover har de lande, som har tiltrådt Svalbardtraktaten, adgang til specifikke områder i Arktis med ret til at udføre videnskabelig forskning samt produktion og kommercielle aktiviteter som fiskeri og minedrift.

Derudover så vedrører de arktiske anliggender også stater uden for regionen, da det arktiske område har vital indvirkning på resten af verden.

Det er almen viden, at klimaforandringerne i det arktiske område påvirker de fleste lande i verden. Når indlandsisen smelter, så har det implikationer for Kinas kystbyer og de mennesker, som lever langs kysterne.

De arktiske staters suverænitet
Kina deltager i de arktiske anliggender i henhold til principperne om respekt, samarbejde, win-win-resultater og bæredygtighed. Kina respekterer de arktiske staters suverænitet, suveræne rettigheder og retsområder. 

Dette forventes at være gensidigt, og retten til, at ikke-arktiske stater kan agere i regionen i henhold til international lov, bør respekteres af alle parter.    

Kina er observatør i Det Arktiske Råd, og Kina samarbejder med Det Arktiske Råd, blandt andet via ekspertgrupper. Derudover har Kina multilaterale, trilaterale og bilaterale dialoger med arktiske og ikke-arktiske stater.     

Win-win-resultater betyder for Kina, at alle involverede parter skal have gavn af udviklingen i det arktiske område. Her er det fundamentalt for Kina, at udviklingen i det arktiske område foregår på den mest bæredygtige måde med respekt for og beskyttelse af natur, mennesker og dyr.

USA's forurening er ekstremt omfattende
Den amerikanske ambassadør kritiserer også Kina for at være en stor forurener. Men Kina tager ansvar og bruger nu mange ressourcer på naturbeskyttelse og på at mindske klimaforandringer. Desværre viser historien, at USA har valgt ikke at tage ansvar over for natur, miljø og mennesker i det arktiske område.

I Grønland er USA's forurening ekstremt omfattende, og vi kender muligvis kun til toppen af isbjerget. I skrivende stund har jeg på internettet fundet talrige eksempler på USA's forurening i Grønland.  

For eksempel er der stadig mange uafklarede spørgsmål omkring den mystiske "by under isen", Camp Century, som ligger cirka 200 kilometer fra Thulebasen. Camp Century var en del af USA's hemmelige koldkrigs-atommissilprogram, der gik under navnet Project Iceworm.

Dette projekt har efterladt enorme mængder affald i Grønland, og der er usikkerhed, om mængden af radioaktivt affald, der er efterladt i området, dukker frem, når isen smelter på grund af klimaforandringer.