Om  
Jørgen Skov Sørensen

Kirkeleder skal videreudvikle teknologivirksomheds internationale strategi

Teknologivirksomheden ChurchDesk henter ny ansvarlig for international strategi i form af generalsekretær i Konferencen for Europæiske Kirker.

Foto: Pressefoto - CEC
Jonas Wiinblad Overgaard

Jørgen Skov Sørensen skal stå i spidsen for ChurchDesks internationale strategi. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

"Jørgen Skov Sørensen kan med sin brede kirkelige erfaring og sit internationale udblik og netværk være med til at identificere både kommunikationsbehov og samarbejdsmuligheder i europæisk kirkeliv," siger grundlægger og administrerende direktør i ChurchDesk, Christian Steffensen. 

Jørgen Skov Sørensen kommer fra en stilling som generalsekretær i Konferencen af Europæiske Kirker.

ChurchDesk er en teknologisk virksomhed, der tilbyder digitale løsninger indenfor kommunikation, planlægning, betalinger og samarbejde. I Europa samarbejder virksomheden med over 5.000 sogne og provstier. 

"I det moderne mediebillede handler det om at fremstå troværdigt og at skille sig ud fra mængden. Kirken har en historie, en tradition og en mission, som er vigtig og skiller sig ud, men det skal gøres tilgængeligt og kommunikeres mere aktivt og målrettet", siger Jørgen Skov Sørensen.

Han tiltræder sin nye stilling ved årsskiftet.

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Etik og Tro

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024