Hvornår blev man dansker af at spise et kilo kød om ugen?

Hver danske spiser i gennemsnit omtrent et kilogram kød om ugen, viser en af de seneste opgørelser. Og det er ikke godt for så meget andet end regeringens antagelser om vælgertilslutningen.

Regeringen fremhæver retten til at opretholde den nuværende livsstil, inklusive retten til at lave spaghetti med kødsovs.

Statsministeren har særligt yndet at referere til den enlige mor med tre fodboldspillende børn, der ikke skal risikere at gå fra hus og hjem på grund af en en drivhusgasafgift på varerne i køledisken.

Hvornår blev det at være dansker kogt ned til at spise et kilogram (okse)kød om ugen?

Anna Bak Jäpelt

Hvis det sker fra den ene dag til den anden, så er jeg enig i, at den enlige mor har sværere ved at omstille sine vaner og have råd til at lave mad til sine tre fodboldspillende børn.

Men hvis beslutningerne tages i god tid, og der lægges en strategi for, hvordan man vil hjælpe danskerne til at omstille deres kostvaner, tror jeg, at den enlige mor vil værdsætte at se både sig selv og sine børn blive sundere, mere energifulde og husholdningsbudgettet have mere plads.

Problemet er imidlertid, at regeringen gør det modsatte af at vise danskerne, hvordan de følger de officielle kostråd. Mette Frederiksen (S) udtalte i følge DR i sommer, at det ikke er hendes opgave som statsminister “at blande” sig i, hvad danskerne spiser. 

Det virker som om, at regeringen undervurderer danskernes evne til at tilpasse sig og trives med nye kostvaner

Anna Bak Jäpelt

Jeg lægger ikke op til, at statsministeren skal “blande sig i”, hvad danskerne spiser gennem tvang og formynderi, som statsministeren ellers synes at lægge op til ville være tilfældet, hvis man forsøgte at lægge en afgift på fødevarer.

Jeg lægger derimod op til ændringer gennem opskrifter, kampagner og mødet med den nye kost, der følger kostrådene alle de steder, vi normalt møder vores mad.

Supermarkedet, restauranten, folkeskolen, ungdomsuddannelsen, den videregående uddannelse, arbejdspladsen, sygehuset og plejehjemmet. For jeg mener, at alle har et ansvar. Ikke kun politikerne i SVM-regeringen.

Men politikerne i SVM-regeringen har til gengæld et ansvar for at skabe rammerne for, at det grønne valg er det nemme og billige valg.

Titlen på SMV-regeringens grundlag var Ansvar for Danmark. Den titel efterlader et stort spørgsmål:

Hvis ikke regeringen, hvem har så ansvaret for at vise danskerne, hvordan de kan implementere de officielle kostråd i deres daglige liv og spise mere planterigt?

Det virker, som om at regeringen undervurderer danskernes evne til at tilpasse sig og trives med nye kostvaner i sådan en grad, at de er berøringsangste for overhovedet at italesætte fordelene herved.

Grundlæggende er jeg spændt på at se, om regeringen nogensinde tør gå i flæsket på danskernes kødforbrug. De sagde de ville træffe de svære beslutninger, men spørgsmålet må være, om de også vil træffe de grønne.