København sænker indkomstskatten og udbygger cykelstier: Få overblikket over budgetaftalen
I de kommende år vil Københavns Kommune prioritere fastholdelsen af medarbejdere på velfærdsområdet, den grønne omstilling og ældres trivsel. Få overblikket over principaftalen om kommunens budget for 2024 og 2025 her.
Cindy Shummontien Green
ResearcherSænket indkomstskat. Fri for fossile køretøjer. Udbygning af cykelstier.
Det er blot tre af tiltagene, som blev præsenteret i forbindelse med Københavns Kommunes toårige budgetaftale for 2024 og 2025.
Mens budgetaftalerne for Københavns Kommune normalt bliver forhandlet et år ad gangen, står Socialdemokratiet, Konservative, SF, Radikale, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti bag en flerårig aftale om det københavnske budget.
Få et overblik over Københavns Kommunes toårige budgetaftale.
Infrastruktur og byudvikling
- Nye metrolinjer til Nordhavn og Lynetteholm skal etableres. Metrolinjen til Lynetteholm skal blandt andet betjene de nye byudviklingsområder og dække eksisterende byområder på Amager, der ikke har en metrolinje i dag.
- Cykelstier skal udbygges i Østhavnen. Partierne er blevet enige om at igangsætte planlægningen af det generelle cykelstinet og afsætte midler til en analyse af en cykelforbindelse mellem Østerbro og Refshaleøen.
- Lokal vejinfrastruktur i Østhavnen mellem det nordlige Amager og Refshaleøen skal udbygges. Partierne er således blevet enige om at igangsætte udarbejdelsen af en miljøkonsekvensvurdering for Refshalevej samt afsætte midler til at forbedre trafiksikkerheden.
- Lynetteholm puljen skal fyldes op til det oprindelige niveau. Puljen, som blev etableret med budgettet fra 2021, skal sikre, at der reageres hurtigt på nyopståede behov samt igangsættes analyser og tiltag.
- Kommuneplanen 2024 skal understøtte et balanceret københavnsk boligmarkedet med flere almene boliger, ejerboliger og andelsboliger.
- En samlet plan for vedligeholdelse af kommunernes bygninger skal etableres.
- Handlingsplan for trafik, støj og parkering skal igangsættes med henblik på at kortlægge omfang og mulige løsninger. Dette indebærer overdækning af motorveje og forbedring af luftkvaliteten.
- Kødbyen skal vedligeholdes. Derfor er partierne blevet enige om at afsøge fondsmuligheder, der skal sikre en ramme for Kødbyens udvikling fremadrettet.
Velfærd
- Afbureaukratisering og sanering af kommunens politikker og strategier. Dette indebærer at forberede et antal frisættelsesforsøg på ældreområdet og dagtilbudsområdet i en treårig periode fra 2025, herunder et pilotprojekt om borgerfeedback i hjemmeplejen.
- Fastholdelse of rekruttering på velfærdsområdet skal understøttes. Derudover skal der igangsættes et forsøg med fleksible arbejdsuger og forbedrede seniortiltag på tværs af kommunen.
- Større fokus på inklusion og elever med særlige behov. Derudover er partierne blevet enige om, at der skal igangsættes en analyse af specialundervisningsområdet. Ligeledes skal toiletfaciliteterne på Københavns almen- og specialskoler skal forbedres.
- En samlet strategi skal udarbejdes for kommunens arbejde med forebyggelse af mistrivsel og håndtering af børn og unge, som mistrives.
- Ældres trivsel skal opprioriteres. Således er partierne blevet enige om at finansiere det øgede aktivitetsniveau, som er opstået i forbindelse med det øgede pres på kommunale sundhedsydelser.
- På socialområdet er partierne enige om at sikre indsatser for borgere med handicap, borgere med sindslidelser samt udsatte børn og unge. Ligeledes skal der afsættes de nødvendige midler til at løfte hjemløseindsatsen, herunder bekæmpelsen af ungdomshjemløshed. Derudover er partierne enige om at arbejde videre med etableringen af et stofindtagelsesrum på Sundholm.
Grøn udvikling og klima
- København skal fortsat være verdens bedste cykelby. Derfor skal opmærksomheden om cyklisme udbredes på alle niveauer. Ligeledes skal investeringer i Københavns cykelstier og tiltag om sikre skoleveje fortsætte.
- Partierne skal tage stilling til, om der skal etableres en cykelforbindelse mellem Enghave Brygge og Islands Brygge på baggrund af den igangsatte analyse af en cykel- og gangbro. I den forbindelse er partierne blevet enige om at søge om statens medfinansering.
- Ny klimaplan 2035 for København skal udarbejdes. Derudover skal der afsøges modeller for at få solceller på de kommunale tage. Der skal arbejdes videre med CO2-fangst.
- Hovedstaden skal være fri for fossile køretøjer med henblik på 2030. Derfor forpligter partierne sig til at fremme etableringen af den nødvendige ladeinfrastruktur.
- Københavnsområdet skal klimasikres. Derfor skal Københavns Kommune fortsætte arbejdet for en samlet stormflodsplan, herunder portløsninger i nord og syd.
- Det videre arbejde med Den Grønne Boulevard skal drøftes med henblik på at nedgrave trafikken på Åboulevarden og H. C. Andersens Boulevard fra Bispeengbuen til Langebro.
Øvrige emner
- En ny kulturpakke skal løfte kultur- og idrætsfaciliteter i København med henblik på at give københavnere mulighed for at møde kulturen. Der skal yderligere følges op på analysen af screening af mulighederne for idrætsfaciliteter på skolerne.
- Initiativer, der løfter mennesker i udsatte boligområder og skaber tryghed i udsatte steder i København, skal drøftes, når de respektive borgmestrefora har godkendt pakkerne til budget 2024.
- En række midlertidige indsatser, der udløber i 2023, skal forlænges.
Økonomiske rammer
- Indkomstskatten sænkes med 0,1 procentpoint fra 23,7 og 23,6. SF står uden for denne del af aftalen.
- En række forhold om budgettet for 2024 er endnu ikke fastlagt. Dette gælder de overordnede økonomiske rammer i Økonomiaftale 2024 for kommunerne, kommunens indtægter om skatter, tilskud og udligning samt en række budgetposter som Movia, Tjenestemandspensioner med videre.
- Partierne er enige om at håndtere udgifter i forbindelse med ukrainske fordrevne.
Læs hele Københavns Kommunes principaftale her.